Fra den ene dag til den anden blev Jesper Nielsen forvandlet til Kasi-Jesper. Det var den dag i 2007, hvor den totalt ukendte mand med det totalt ukendte smykkefirma KasiGroup skrev under på den største sponsoraftale nogensinde i dansk fodbold med Brøndby IF. Det skulle have været starten på et stort eventyr, men endte langtfra lykkeligt, og nu vil han ud af det søgelys, han i sin tid betalte 160 millioner for at komme ind i, siger han. Euroman fortæller historien om den utilregnelige drengerøv fra Vestegnen, der blev rig og berømt, men betalte en høj pris for det.

Det er en alt for tidlig lørdag morgen i Københavns Lufthavn, hvor spillere, sponsorer og medarbejdere i AG København står i kø til check-in på det chartrede fly, der skal flyve håndboldklubben til Beograd og dens første kamp nogensinde i Champions League. Minutterne går, køen får kappet sin hale, men der er stadig intet spor af klubejeren og bestyrelsesformanden, der med sine smykkemillioner fra Pandora og med vanligt store armbevægelser har sagt, at han vil skabe verdens bedste håndboldklub. Intet mindre.

”Han gider ikke det der med at stå i kø. Men han skal nok være om bord, når dørene bliver smækket, uden de fleste har lagt mærke til ham,” siger AG Københavns kommunikationschef.

Og ganske rigtigt. Da sæderne i flyet næsten er fyldt op, står Jesper Nielsen pludselig i midtergangen. Klædt i T-shirt, shorts og sneakers og ladet med rappe replikker til dem, han passerer på vejen mod sin plads. Ud af ingenting er han dukket op, ligesom han gjorde det dengang i oktober 2007, hvor hans historiske hovedsponsorat i Brøndby IF blev offentliggjort. Det var ikke bare den hidtil dyreste aftale af sin slags i dansk fodbold, det var også en totalt ukendt mand ved navn Jesper Nielsen, der stod bag den. Og så skænkede han endda reklamepladsen på holdets trøjer til Unicef, præcis som selveste FC Barcelona havde gjort.
Der blev rystet på hovedet dengang – og en del gør det stadig – ad den kraftige, blonde mand ude fra Vestegnen, som talte om mesterskaber, dyre indkøb og Champions League. Men medierne gjorde plads i manegen, og han trådte derind. Som klovn, tryllekunstner og cirkusdirektør, der med egne ord kan flytte bjerge, har vækst i blodet og er sat i verden for at tjene penge.

Og fra den dag blev Jesper Nielsen forvandlet til Kasi-Jesper.

Siden har Kasi-Jesper med de store drømme og ambitioner været svær at overse. Efter sponsoraftalen med Brøndby IF har han trukket den ene overskrift efter den anden, og han har inviteret læsere og seere med ind i sit privatfly eller med på boligjagt i ’Liebhaverne’ på TV 2 i primetime. Han har brugt medierne til at promovere sig selv og sin forretning og provokere sine modstandere. Han har kastet bomber, men blev også selv ramt, og nu vil han ud af den manege, han brugte omkring 160 millioner på at komme ind i med sin eksorbitante sponsoraftale. Han gider ikke være Kasi-Jesper mere, siger han.

”Lortenavn. Lorte-, lorte-, lortenavn,” ryger det ud af ham.

Nu vil han kun være kendt som forretningsmanden Jesper Nielsen. Siger han. Det skal hellere være business i Børsen og Berlingske end folkeligt i formiddagsaviserne. Men der er kun én ting, man med sikkerhed kan vide om Jesper Nielsen, og det er, at intet er sikkert.

Biografien om Kasi-Jesper var ellers næsten skrevet færdig. Jesper Nielsen havde endda selv hyret en journalist til at skrive den. Men nu vil han kun have, at den skal gives som gave til venner og familie. Han gider ikke se sit fjæs i aviserne, han gider ikke høre på sig selv i ’Go’ morgen Danmark’, og han har ikke lyst til at rippe op i gamle kontroverser. Han er bange for, at bogen vil betyde, at der igen kommer dårlig omtale af ham i pressen, fortæller han nogle uger inden turen til Beograd.

Det er ikke kun boghylderne, Jesper Nielsen siger, han vil undgå. Han vil ud af den daglige nyhedsstrøm og koncentrere sig om at være forretningsmand.
”AG København skal ikke være afhængig af mit fjæs. Søren Colding (direktør, red.) giver de store interview, tager sig af tv og pressemeddelelser og træder mere og mere ind som AG København udadtil. Hvis jeg bliver fanget af en journalist ved en kamp eller lignende, svarer jeg selvfølgelig, men ellers holder jeg mig ude af den del nu,” forklarer Jesper Nielsen hjemme i Glostrup-villaen.


Jesper Nielsen er 42 år, far til fem og bor enten i sin villa i Glostrup eller på Mallorca. Han er født og opvokset på Vestegnen i en arbejderfamilie og var på sin første udlandsferie som 13-årig, en campingtur til Holland. Nu flyver han i privatfly og har en højpotent bilpark i Spanien.

Det er her, han bor med sine to ældste børn på 13 og 11 år fra et tidligere ægteskab, når det er ham, der har dem. I alt er han far til fem. Han har en svaghed for kvinder – eller piger som han kalder dem – og fristelserne er kun vokset i takt med bankbogen. Men havde det ikke været for det diskrete kamera på facaden, ville man ikke gætte, at husets ejermand ikke er som flest i kvarteret. Når man kan tælle sine millioner i tre cifre, må man tage sine forholdsregler i et helt almindeligt forstadskvarter. Det er ikke så meget de trusler eller skældsord, han nogle gange har oplevet fra fodboldfans eller i håndboldhaller, for langt de fleste gange kommer han godt ud af det med folk. Det handler om de resterende 2 %, om dele af pressen og om skattevæsenet, der vil nakke Kasi-Jesper, fordi han har stukket hovedet frem. Det er sådan, han oplever det.

Og nu vil Jesper Nielsen selv gøre arbejdet færdig. Han vil slå Kasi-Jesper ihjel, siger han:

 ”Inden I nakker mig, nakker jeg mig selv.”

Så villaen skal sælges, og han har planlagt en permanent flytning til luksus-eksilet på Mallorca, hvor han uden at vække opsigt kan te sig som en tosse med sit brøl af en bilpark og yachten, hvis det er det, han vil.

”Hvis jeg er mindre synlig de næste tre-fire år, bliver jeg uinteressant for medierne,” siger han og fortsætter: ”Jeg havde også en aftale med min familie om, at de skulle sige stop til mig, og det har de gjort. Nu gider de heller ikke mere.”

’Familien Nielsen.’ Jesper Nielsen bruger vendingen igen og igen, når han fortæller sin historie.

”Vi er enige om, at vi ikke laver noget uden at lave det sammen,” fortæller storesøsteren Annette Laustrup Nielsen, der er bestyrelsesmedlem og medejer i AG København. ”Jesper har taget æren og tæskene. Det har været en af hans opgaver, og så har vi andre nogle opgaver indadtil.”

Da Jesper Nielsen i 2003 havde været på smykkemesse i Norge, egentlig mest som vedhæng og chauffør for en ven, og kom tilbage til Vestegnen med sit livs heureka-oplevelse efter at have set salg i smykker, var det én for alle, alle for én i familien Nielsen, som han kalder for en god socialdemokratisk familie fra Glostrup. Moderen Dorthe var pædagogmedhjælper i en børnehaveklasse, faderen Jan bilvaskreparatør og pedel, søsteren uddannet jurist, mens Jesper Nielsen startede sin erhvervskarriere på en tankstation, blev forpagter af tre, inden han gik konkurs, og nu var regionschef i Fakta. Men med familiens penge og i dens Opel Vectra satte han kursen mod Tyskland og tusindvis af kilometer på Autobahn for at sælge italienske Vero Firenze-smykker.

Da Jesper Nielsen havde solgt de tre første smykkepakker, ringede han hjem til sin mor. Der var salg i hendes søn, og nu skulle hun starte et firma hjemme i Glostrup. Navnet blev KasiGroup. Kasi betyder ikke noget, fortæller Jesper Nielsen, det var bare et mundret navn, der ikke var taget i firmaregistret, og det valgte moderen så.

Hans evner som sælger fra dør til dør hos smykkebutikkerne var så overbevisende, at først moderen og siden søsteren sagde farvel til deres job og fra 2004 tog del i det administrative arbejde i familievirksomheden KasiGroup på fuld tid, mens faderen Jan gik på efterløn og tog sig af praktiske opgaver på kontoret og af at hente og bringe børnebørn.

Indtil da havde intet indikeret, at Jesper Nielsen skulle blive den frembrusende og kontroversielle forretningsmand, han er kendt som i dag. Som barn var han genert, en af de stille drenge, der sad på de bagerste rækker i klassen på Søndervangskolen, erindrer hans søster. Og senere var han lidt af en doven hund.

”Det var heldigt for ham, at vi gik på gymnasiet med tre års mellemrum. For han valgte sproglig linje som mig og skrev det hele af. Nogle gange må man sno sig. Han har altid været smart,” siger Annette Laustrup Nielsen og fortæller, at hendes brors selvsikkerhed udadtil først rigtig viste sit ansigt, da han fik succes med at sælge smykker.

Artiklen fortsætter på de følgende sider...