Danmark har de seneste år oplevet en voldsom vækst af ulovlige våben og skudepisoder. Mange af våbnene kommer hertil via østeuropæiske mafiabander og smugles ofte ind af kriminelle langt nede i hierarkiet. Hakon Mosbech har forsøgt at afdække den ulovlige våbenhandel i Danmark - og mødt en af de hemmelige bagmænd.
HANS HENRIK SIMONSEN piller lidt ved sin bedekrans. Den hænger om halsen og er udsmykket med et kors og en medaljon med jomfru Maria. Den rundhovedede falstring smiler venligt, næsten saligt, så læner han sig frem og lægger et stykke håndskrevet papir på bordet: ”Ingram 9 mm fuldauto,” har han skrevet med kuglepen på øverste linje. Glock, står der længere nede. AK47, sniperrifler, tromlerevolvere. Håndgranater – trotyl. Det bliver ved og ved. Hele papiret er fyldt med navne på våbentyper, våbenmærker og sidebemærkninger som anslagsenergi og kaliber.
Han nikker bekræftende ud i fængselscellen: ”Jeg ved meget om våben.”
I Maribo Arrest afsoner 33-årige Hans Henrik Simonsen en fængselsstraf på ni år, bl.a. for at forsøge at indsmugle 100 stk. 9-mm-pistoler til Danmark i 2008. Ifølge Byretten og Østre Landsret ville han i samarbejde med organiserede kriminelle i Østeuropa sælge våbnene til bl.a. rockergruppen Bandidos under den daværende bandekrig. Det skete i samarbejde med Bandidos’ såkaldte krigsminister, Peter Buch Rosenberg, der har erklæret sig skyldig i at ville købe ti pistoler fra Hans Henrik Simonsen. Selv nægter manden bag en af danmarkshistoriens helt store sager om våbensmugling sig skyldig. Han afviser at ville have handlet våben til nogen, særligt ikke rockere, og afviser i det hele taget at udtale sig om grupper eller personer andre end ham selv.
Han er imidlertid også, i samme omgang, dømt for at smugle hash og skunk, drive et skunklaboratorium i sit hjem samt forsøge at opbygge en forretning med stoffet PMK, som kan omdannes til ecstasy-piller. Det vidt forgrenede sagskompleks trækker tråde til den mest globaliserede organiserede kriminalitet; fra mafiaen i Tjekkiet og Slovakiet over vietnamesiske gangstere til Bandidos og Hells Angels. Men først og fremmest er det en sag om moderne, kriminel våbenhandel. Med perspektiver, der berører os alle.
DEN ULOVLIGE våbenhandel i Danmark har været igennem en dramatisk vækst. Der er ikke blot kommet flere våben i underverdenen, våbnene er også blevet voldsommere, vildere og bliver affyret oftere end før. Det er vurderingen både fra politiet og fra kriminelle kredse. Som vicepolitiinspektør Michael Ask fra politiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) formulerer det:
”Vi har desværre set en eksplosiv udvikling i handel med våben. Skydevåben er blevet en efterspurgt vare i en grad, de slet ikke var for 5-10 år siden. Pistoler er blevet mode. For mange kriminelle er skydevåben nu simpelthen en del af beklædningen.”
Kim Kliver, chef i NEC, uddyber: ”De kriminelle føler, at de er nødt til at have våben, det er deres kommunikationsmiddel. Våben er essentielt i forhold til at fastholde deres territorium. Derfor er der rigeligt med våben i omløb, også i bandemiljøet i bekymrende omfang,” siger han.
Politiet har da også de senere år gjort en række opsigtsvækkende våbenfund rundt om i landet – ofte i tætbeboede områder: Et våbenlager med 17 skydevåben, bl.a. maskinpistoler, og et halvt kilo formbart sprængstof i en lejlighed i Haraldsgade på Nørrebro i København. En våbenring flere steder i Jylland med 500 beslaglagte våben og tråde til Hells Angels. En lejlighed på Frederiksberg med en machete, flere skydevåben og en russisk panserværnsraket. Våbenlagre under ungdomsboliger i Gentofte, i et pakhus i Frihavnen og i en container i Valby, i parcelhusgarager og i rockerborge, i lagerrum og på lofter, hos udadtil pæne virksomheder og skjult ved pladser og grønne områder midt i byen.
”Våben er desværre i stigende grad blevet en lukrativ handelsvare alene med baggrund i en stigende efterspørgsel fra den kriminelle underverden,” forklarer politiinspektør Jørn Gravesen, chef for National Kriminalteknisk Enhed.
Euroman har talt med en række tidligere eller nuværende kriminelle, der fortæller, at det er ganske normalt at have et eller flere skydevåben, selv om man ikke er tilknyttet en af banderne eller rockergrupperne. Det er også en tendens, politiet har lagt mærke til. Mens det i 80’erne, 90’erne og starten af 00’erne stort set kun var organiserede kriminelle grupper, der bar våben, har det de seneste år spredt sig nedad i de kriminelle grupper, forklarer Kim Kliver fra NEC:
”Den bekymrende brug af våben har desværre en afsmittende effekt på andre kriminelle aktører længere nede i fødekæden uden forbindelse til rocker- eller bandemiljøet. Fx folk, der sælger lidt narko eller laver indbrud. De finder ud af, at det giver omtale og magt, når man anvender våben. Det så vi ikke så meget før i tiden.”
En af de småforbrydere, der ikke er involveret i organiseret kriminalitet, men alligevel har skydevåben gemt i hjemmet, er Morten. Han er en 32-årig mand fra København, der arbejder på kontor, men ved siden af har været involveret i kriminalitet, fx hæleri og indbrud. Derigennem har han fået en række kriminelle kontakter uden selv at tilhøre nogen bander.
”Du kan få lige, hvad du vil have. Fra AK47 til 9-mm-pistoler. Bare du kender de rigtige drenge. Det er egentlig skræmmende, for alle har stort set skydevåben,” forklarer han.
”Maskinpistoler og andre tunge våben er mest til show of force – til at skræmme fjenden. Det er mest til rygmærkerne og banderne. Jeg har bare brug for to pistoler. Men det er også vigtigt. Uden våben er jeg ikke beskyttet. Og beskyttelse betyder alt i dag.”