Steen Jørgensen er født uden sin venstre arm og var i 28 år sanger og frontfigur i Sort Sol, et af Danmarks mest respekterede og kompromisløse rockbands. Siden bandets opløsning har han arbejdet på diverse musikprojekter og leder fra 10. april et mandskor til tv-programmet ’Allstars’. Har desuden bijob som postarbejder.

Jeg har tossetække. Det gælder både mænd og kvinder. Jeg håber ikke, det generer nogen, jeg kender.

Jeg voksede op i et arbejderhjem, hvor jeg var alene med min mor. Hun knoklede, og vi havde det godt, der var både sommerferie og rent undertøj. Hun havde ikke mine muligheder, og da jeg som teenager mødte de andre fra bandet, tror jeg godt, hun kunne se, at det kunne føre til noget.

Første gang, jeg var sammen med en kvinde, var det med en, der tog penge for det. Jeg var 16-17 år, stedet lå på Østerbro, og det var en god oplevelse. Jeg lagde kortene på bordet og sagde det, som det var. Det tog hun egentlig godt imod. Hun var meget ældre end mig, og sådan ønskede jeg, det skulle være. Jeg gik derfra med en følelse af total eufori. En verden havde åbnet sig for mig.

Jeg kan ikke holde ud at synge på samme måde to aftener i træk. Det må ikke blive for trygt, der skal altid være usikkerhed, noget udfordrende. Det gælder for livet generelt, tror jeg.

Hvis jeg skal forføre en kvinde, er min første beslutning, om jeg skal vise mig fra min bedste side eller min værste side.

Kvinder skal have et lag af mystik. Min nuværende kæreste mødte jeg en aften i byen. Jeg kendte hende lidt i forvejen, og derfor snakkede vi. Men jeg havde aldrig turdet gå over og snakke med hende af egen kraft. Jeg ved ikke hvorfor. Der var noget over hende. Jeg fornemmede, at hun kunne være farlig. Og det var hun.

I 1976 spiller David Bowie to aftener i træk i Falkoner. Jeg er 17 år gammel og ser begge koncerter. Det er så brutalt. Og overvældende. Så funky og rocket og velsyngende og beskidt og smukt. På den ene side tænkte jeg: Det der tør jeg ikke, jeg har ikke talentet til det. På den anden side tænkte jeg: Det er det dér, jeg vil.

Nogle få af de ting, Sort Sol lavede, kommer til at stå for evigt.

Vi spillede koncerter i Sovjetunionen i slutningen af 80’erne. Da vi kom ned til Kasakhstan og de store republikker i det område, blev vi smidt ud af en stat, fordi der var en flaske spiritus på scenen. Vi blev sendt til Moskva på et tog. Efter nogle dage finder vi ud af, at toget kører den forkerte vej. I en lille uge kører vi rundt fra den ene sibiriske by til den anden. Ingen aner, hvor vi er. Bandet reagerer som altid forskelligt. Nogle drukner sig i vodka, fx mig.

Nogle gange når jeg ser mig i et spejl, slår det mig: Hold da kæft, du mangler simpelthen venstre arm. Hvor ser det vildt ud!

En varm sommerdag, da jeg var omkring 13 år, sagde en af mine veninder: Du behøver da ikke tage den dér på i dag – og pegede på min protese. Så lod jeg være. Jeg fik den aldrig på igen. Efter nogen tid bemærkede min mor, at jeg ikke længere gik med ’min arm’ – det kaldte vi den. Jeg sagde, at jeg syntes, jeg havde det bedre uden.

Jeg er ikke desperat efter at føle mig lykkelig. Jeg kan godt lide at komme ned og mærke mørket. Jeg kan ikke udholde tanken om at være lykkelig hele tiden.

Manddomsprøven i mit fag er at blive clean. Mit vendepunkt kom, da jeg skulle til at fylde 40. Tidligere tog man nogle drugs, og når man holdt op med dem, fyldte man alkohol på i stedet for, indtil man tog drugs igen. Men på det tidspunkt blev jeg bange for, at stofferne skulle fortsætte resten af mit liv. Jeg hørte mig selv sige: Hvis du fortsætter på den her måde, så dør du hen ad vejen. Og jeg svarede: Det er jo også o.k. Jeg var ved at blive ligeglad. Jeg kiggede mig selv i spejlet og sagde: Nu er det nu.

C.V. Jørgensen har været min rigtig gode ven i mange år. Han har været den storebror, jeg aldrig fik.

Post Danmark er et sted, hvor jeg kan dukke op og sortere post sammen med nogle andre, der ligesom jeg egentlig laver noget andet. Jeg møder 6.15 og er der tre timer. For mig er det et cool arbejde med stor frihed. Man kan tænke på andre ting imens. Nogle ser det måske som et statusfald, men det er det ikke for mig.

LÆS OGSÅ Knud Romer: Oplevelsen, der gjorde mig til en mand