Det bedste politiske råd har jeg fået af min mand: ”Giv aldrig en indrømmelse uden at få en modydelse tilbage med det samme.” I politik kan man ikke gemme på
tjenester. Der er ikke nogen, der skylder nogen noget.

Da SF trådte ud af regeringen, overvejede jeg, om jeg ikke skulle finde på noget andet at lave. Jeg var aldrig tæt på at melde mig ind i noget andet parti, for jeg bliver aldrig andet end SF’er, men jeg overvejede helt at forlade politik og få mig et arbejde.

Som barn skammede jeg mig, når jeg havde noget af min mors hjemmesyede tøj på, fordi det var så grimt. Jeg ønskede sådan, at der lå en pose med nyt tøj i busken på vej til skole, men havde også dårlig samvittighed, fordi min mor havde brugt så lang tid på det.

Jeg ville gerne have noget humor. Jeg er så misundelig på politikere, der lige kan svinge over og lave en sjov bemærkning. Min mand plejer at sige, at jeg er lidt kedelig. Jeg fatter heller ikke altid vittigheder. Det er et kæmpe problem, når alle andre sidder og griner.

LÆS OGSÅ: Anders Samuelsen: "Jeg kan se symptomerne på en alkoholiker på 1.000 kilometers afstand"

Villy (Søvndal, red.) havde fortalt mig, at jeg skulle være handelsminister, men det er     statsministeren, der formelt skal spørge. Så jeg gik hele aftenen og ventede på at høre fra hende. Hun ringede aldrig, og til sidst måtte jeg ringe til hendes spindoktor. Da var statsministeren taget hjem, hun havde opgivet at få fat i mig. Det viste sig, at der åbenbart er en zone i vores hus, hvor der ikke er mobildækning. Hun nåede at ringe næste morgen, lige inden vi skulle møde i Statsministeriet.



Jeg var i Australien, Hong Kong og Vietnam på min første rejse som handelsminister, da en sygeplejerske ringede og sagde, at min far var blevet indlagt med en hjerneblødning. Jeg kan huske, at mit hjerte stoppede. Jeg fik et fly samme aften og nåede at komme hjem og sige farvel. Han døde ugen efter.

Mens jeg gik og overvejede, om jeg skulle stille op som formand, havde jeg en telefonsamtale med en veninde, der sagde: ”Ville du stille op, hvis det ikke var, fordi du var smigret over, at folk spurgte dig? Ville du stille op, hvis du ikke var bange?” Da jeg kom hjem, lagde jeg mig ned på gulvet og kiggede op i luften og tænkte over det, hun havde sagt. ”Det er sgu nok det. Jeg skal nok gøre det.”

Regeringen skulle have gjort mere ved dagpengespørgsmålet. Det er for sølle af en centrum-venstre-regering, at det problem ikke er blevet løst.

Da Muren faldt, var jeg på mit gymnasium i Ishøj, og en af mine venner sagde: ”Vi skal være der.” Så vi sprang på toget til Berlin. Da jeg var på rejse i Sydamerika, insisterede jeg på, at min kæreste og jeg skulle tage til Galapagos-øerne, selv om vi ikke havde råd.

Det er et meget godt princip. Det der med at gøre tingene i stedet for at vente.

Da min datter var spæd, faldt hun ned fra puslebordet. Det var juleaftensdag, der var tre piger på badeværelset, og stemningen var hektisk. Jeg blev handlingslammet og så hende bare falde. Jeg kan stadig se det for mig. Hun slap med et lårbensbrud.

LÆS OGSÅ: 16 eksempler på at lokaljournalistik er det bedste

Om sommeren står jeg op kl. 5, men om vinteren kan jeg ikke før kvart i 6. Så løber jeg seks kilometer med ’The Very Best Of Dolly Parton’ i ørerne.

Forleden var vi til fest hos naboen, og der kunne jeg godt tænke mig bare at være naboen, der kom til fest og drak sig i hegnet. Men der var en, der ville overbevise mig om, at det var en rigtig god idé at have økotaghaver. Det brugte hun meget tid på, så jeg blev ret ædru og gik tidligt hjem i seng.

Min mor sprang ud som lesbisk, da hun var omkring de 40. Hun var en af de første kvinder, der blev gift med en anden kvinde i Danmark. Det tog jeg ret roligt.

Jeg er A-menneske. Når jeg er i ’Deadline’, er jeg mentalt gået i seng. Normalt ville jeg lade mig ophidse af Martin Krasnik, men det preller fuldstændig af på mig, fordi jeg nærmest sover. Min rådgiver synes, det er vildt morsomt, at jeg kan være så afslappet.

Jeg voksede op i et socialt boligbyggeri i Vallensbæk. Vi var tre i klassen, der kom fra den blok. Engang i 1. klasse var en pige fra blokken gået på toilettet. Vores lærer sagde, at hun nok var gået ud for at ryge, for det gjorde de jo, når man kom derfra. I 1. klasse.

Det var helt uhørt. Hun sad også altid og syede med de rige piger, der boede nede ved stranden, efter skoletid. Jeg gjorde meget for at være besværlig i skolen og fik engang provokeret vores lærer så meget, at hun kastede nogle nøgler efter mig. Så kastede jeg dem bare tilbage efter hende. Jeg tror, jeg ramte katederet.

Jeg har en tilbagevendende drøm om, at jeg kan flyve. Hvis jeg løber og bevæger armene, så flyver jeg. Jeg kan mærke luften, og at jeg letter. Jeg tænker, det er en frihedsdrøm.

Hvis jeg kører mig selv hårdt, får jeg hold i nakken. Det starter altid i højre side, så ved jeg, at jeg har haft for travlt.

LÆS OGSÅ: Husk det nu, unger: Folketingsvalget er total opperen

LÆS OGSÅ: Løkke med Hitler-skæg: Dansk komiker i valgkamps-provokation

LÆS OGSÅ: Derfor er ulighed ikke sundt