Film-efterfølgere

En gammel kliche er, at den første film altid er bedre end nummer to. Og selv om der er talrige eksempler, der understøtter den teori, er der ligeså mange, der modbeviser det i al deres genialitet. Vi nævner blot Star Wars – Imperiet slår tilbage, Tilbage til Fremtiden 2, Godfather 2, Young Guns 2, Aliens – Det endelige opgør, Evil Dead II, Bourneduellen osv.

Det samme ses også ofte i musikken. Her hyldes debutalbummet altid som mest ægte, men også her er toeren ofte bedre produceret og mere moden.


Her ses stormtropper til en efter-fest for en af verdenshistoriens bedste to'ere Star Wars - The Empire Strikes Back.

LÆS OGSÅ: Derfor skal jeg ikke på Roskilde

McDonald’s

Sundhedsfanatikere gør korsets tegn blot ved tanken, og ingen-mælk-ingen-kulhydrater-ingen-sjov-forældre sidesætter et besøg på linje med børnemisbrug. At blive fanget på vej ud af junk-food-templet med pomfritsovs på hagen er i dag mere pinligt end et besøg på swingerklubben (som omvendt med hjælp fra fx Bubber nu bliver anset som en helt normal livsstil).

Faktum er, McDonald’s leverer præcis den vare, de lover, til en helt anstændig pris. Både mine børn og jeg elsker stedet (min kone er stadig for spelt-skamfuld til at indrømme det). Og jeg vil til enhver tid hellere super-size min stadig voksende far-vom end danse efter palæo-paniske rytmer.

Bliv ven med Euroman på Facebook

Hipstere



De seneste år har hipsterne fået høvl for mange ting. Selv vores tidligere chefredaktør advarede mod, at de var ved at ødelægge Nørrebro. Men hipsterne er den mest høflige og fredelige ungdoms-gruppe, der måske nogensinde har været, og det eneste, de smadrer, er deres egne cykler uden bremser, når de jorder lidt for hurtigt gennem pisserenden.
De er snart en truet art, sådan som alle slår på dem på nettet. Klap en hipster, de bider ikke.

Politikere

Politikere er løgnere og lefler for laveste fællesnævner. Sådan lyder beskrivelsen ofte. Men er de virkelig så slemme? Her er tale om en gruppe, hvis mindste fejl bliver revet gennem samtlige nationale medier, mens de får en betragtelig lavere hyre end en gennemsnitlig 1. divisions fodboldspiller. I betragtning af al den kritik de får, er det forbløffende, at der ikke er flere, der stjæler af kassen eller får opført præsidentpaladser på skatteydernes regning.

LÆS OGSÅ: 11 geniale jyske vendinger alle burde bruge

Grunge

Unge lidende mænd i uklædelige, store skovmandsskjorter. Det er billedet af grunge-rocken, mange ser i dag, når de kigger i bakspejlet på den korte eksplosive periode i start-90’erne. Genren er også kendt under det endnu mindre flatterende begreb ’tuderock’, hvilket er en betegnelse opfundet af testosteron -pumpede mænd, der sværger til trampe-techno spillet på store højtalere i små biler.



Først og fremmest fortjener grunge-musikken anerkendelse for at være den perfekte medicin på det perfekte tidspunkt. I starten af 90’erne var rockmusikken en udkørt rockerslæde med alt for meget makeup, mens popmusikken var blevet en gal parodi med Michael Jackson og hans abe som bedste eksempler.

Ind kom grunge-musikken med en strøm af stærke grupper og melodier. Selvfølgelig sejrede genren sig selv ihjel på rekordtid, og de dengang kunstnerisk vigtige band som Nirvana, Alice in Chains og Stone Temple Pilots blev afløst af Nickelback, der med deres perfekte permanent endegyldigt stak en pæl i genren.

Men nu når modelunerne endnu engang leder efter nye yngle-steder, kan det være, at den hidtil så udskældte genre snart får en ny chance. Guderne skal vide, at rock-musikken igen godt kunne trænge til en åreladning.

Ironi

Igen og igen kan man læse i diverse dagblade, at ironien er død. En række kunstnere, filmskabere og teaterfolk vil gøre op med den åh-så-ødelæggende ironi, der forhindrer os i at sige, hvad vi virkelig mener. Men har de ikke blot forstået ironi lige så dårligt som Alanis Morrisette gjorde i sin tid på sit hjælpeløse hit ’Ironic’?

Forhindrer ironi egentlig folk i at sige, hvad de mener, eller giver ironi blot mulighed for at sige ting på en mere raffineret - og ja, sjovere måde?

Hvornår har vi i verdenshistorien set ofre for ironi ligge og flyde i gaderne? Hvorimod vi konstant i nyhederne ser totalitære regimer og terroristiske organisationer udføre de mest uhyrlige gerninger, fordi de netop ikke kan tåle selv den mindste smule ironi og satire.

Giv ironien tilbage til folket. Hvis alt skal tages bogstaveligt, bliver her kedeligere at være.

Landsholdsfodbold

Indrømmet, kvaliteten hos Morten Olsens drenge når ikke fordums højder. Men i betragtning af vores beskedne indbyggertal er det alligevel en naturstridig bedrift, at vi stadig befinder os blandt de bedste nationer i verden. (Eller i hvert fald i nærheden af dem).



Lad os endelig begrave klaphatten for evigt, men lad os aldrig holde op med at begejstres over, at vi stadig har lov til at spille med de store drenge.

LÆS OGSÅ:
16 eksempler på at lokaljournalistik er det bedste

LÆS OGSÅ: Derfor elsker jeg Roskilde

LÆS OGSÅ: Hyldest til manden, der passer sit arbejde og elsker det: Mød revisoren i Skat, TDC-medarbejderen og billetkontrolløren