Hvorfor er du jæger?

”Jeg var 2-3 år, da jeg var med min far på fasanjagt første gang. Jeg sad med høreværn på ryggen af ham i en bæresele. Det er en stærk familietradition, vores måde at være sammen på. Det var meget konkret. Det, du skyder, skal du selv kunne ordne:

Du skal selv kunne brække, flække, flå det; du skal kunne lave dine egne trofæer. Du skal selv kunne koge et hoved. Hvis du skal aflive et stykke vildt og ikke har mulighed for at skyde det, skal du kunne aflive det med en kniv. Det var meget do it yourself."

"Jeg begyndte at gå på jagt i mine bedsteforældres skov i Mariager, som de har passet siden 50’erne. Så overtog min far skoven, og nu har jeg ansvaret for, at den er i god stand til fremtidige generationer.

Det er min ambition, at skoven skal være endnu vildere, endnu sjovere at gå på jagt i, end den er i dag. Det er noget, som folk glemmer i Facebook-debatter: Jægere har i nyere tid været de første front runners for dyrebeskyttelse. Det er den tradition, jeg er opdraget i. Som jæger er det vores ansvar at passe på dyrene i vores revir. Dyrene skal have det endnu bedre. Det er derfor, vi jægere gør, som vi gør."

"At være jæger er for mig synonymt med hele tiden at ville udvide min horisont. Man vil gerne se, hvad der er på den anden side af bjergkæden, se, hvad der er dybere nede i mulden. Lave noget bedre mad, få nogle vildere oplevelser med de mennesker, der betyder noget for én. At være jæger er en verdensanskuelse.

Jeg er også jæger, når jeg ikke står i skoven med mit våben. Jeg er jæger, fordi jeg ikke kan være andet. Jeg vil gerne bidrage positivt til folks forståelse af jagt. Alle de job, jeg tager, alle de mennesker, jeg taler med, leder tilbage til den årsag. På samme måde, som man som jæger har nogle principper: Det her gør vi, og det her gør vi ikke. Vi gør det heller ikke, selv om der ikke er nogen, der kigger. At være jæger er, rent filosofisk, at der er en ærlighed og en konsekvens i det, man laver. Jeg ved, hvor min mad kommer fra, og jeg spiser mine dyr med god samvittighed.”

Hvad er dit foretrukne våben?

”Det fede ved at gå på jagt er, at der er mange værktøjer, og man må godt nørde. I år har jeg besluttet mig for kun at gå på bukkejagt med compound bue. Jeg har også testet Sauers nye riffel, før den kom på markedet, og synes, det er skidesjovt at skyde med riffel, men hvis du kan skyde noget på 100 meters 

Det tvinger buen dig til. Jeg har set 20-25 bukke i år, jeg kunne have skudt med riffel. Det havde været et nemt skud. Med buen er man ikke engang i gang. Jeg går på jagt med Five Fingers-sko, kikkert, rangefinder og camouflage og sniger mig ind på 20 meter, før jeg overhovedet kan overveje at skyde.”

Hvad er det bedste ved at være jæger?

”Jagten har givet mig mange vilde eventyr. Jeg har taget en professionel jægeruddannelse i Sydafrika og været på jagt i Grønland. Jagten er et adgangskort til en virkelighed, som de færreste ser. Når alle andre sidder ude på motorvejen og kigger ind på marken, sidder vi inde på marken og kigger ud på motorvejen. Hele den bølge med bushcraft, survival og vild mad, som er populær lige nu, er noget, vi har lavet hele tiden."

"Som jæger finder du ud af, at eventyret er lige rundt om hjørnet, lige uden for døren. Jeg har været på reguleringsjagt på Amager Fælled: Du tager metroen ud og står af og går på jagt. De mikroeventyr findes over det hele. Når du opdager det, får du en helt anden forståelse for naturen.Jeg er begyndt at fokusere mere på processen og mindre på, at noget skal dø.

Jeg synes grundlæggende ikke, at det er fedt, at dyret skal dø. Det får jeg ikke optur over. Det er et meget melankolsk øjeblik. Men alt det, der leder op til, og alt det, der leder væk fra det, det er det spændende. Det er nemt at stå ved, for jeg ved, at hele processen op til har været clean.

Når jeg dræber et dyr, ved jeg, at det er forsvarligt og faktisk også nødvendigt. Jeg har for mange råbukke i min skov, og jeg tager kun dem, som er skravlede, dem, som aldrig bliver til noget, samt de helt gamle, som har peaket. Hvis de ikke skal dø af sygdomme eller stresse hinanden, kræver det, at jeg tager en del af bestanden."

"Det at gå på jagt er ikke en sport, det er en livsanskuelse. Det kan godt være, at folk taler om trofæer, men i sidste ende er det levende væsener, vi slår ihjel, fordi det giver mening i forhold til vores forhold til naturen og os selv. Det er noget væsentlig andet end at vinde en tenniskamp.”



Hvad er det vildeste dyr, du har nedlagt?

”En moskusokse i Grønland, syd for Søndre Strømfjord. Vi kørte 2-3 timer ud over fjorden på quad bikes med 60-80 km/t og i minus 20 grader – regn selv chill-faktoren ud. Vi lå 10 dage i et telt ude på tundraen. Det er et fantastisk konsekvent sted: Hvis du ryger gennem isen, er du død. Hvis der kommer en snestorm, og du ikke er forberedt, er du også død. Jeg sneg mig ind på oksen, en gammel kriger, og skød den med bue på 20 meters afstand. Der er ikke noget brag, når du skyder med bue. Naturen fortsætter. Oksen døde, og naturen kørte hele vejen rundt om ham. Det var en vild oplevelse. Ud over moskus skød jeg snehare, rype, sneræv og rensdyr. På baggrund af den tur introducerede vi et helt nyt jagtbegreb, The Artic Five, som i dag er anerkendt i branchen.”


Hvilket dyr drømmer du om at nedlægge?

”Jeg vil meget gerne på bøffeljagt i Afrika, Australien og Sumatra. Jeg kan godt lide, når det er svært, og når det gør ondt. Det må også gerne være lidt farligt.”

Har du nogensinde været i livsfare under en jagt?

”Jeg har hængt på siden af en Land Rover, der kørte med 120 km/t, fordi vi skulle nå at slukke en skovbrand i Afrika. Det var ikke en specielt god idé. Jeg er også blevet angrebet af en kudu (antilope, red.) med de ondeste spiralhorn, der kom tordnende imod mig. Jeg nåede at tage to skridt til siden og lave et rullefald, inden den var over mig. Når en kudu angriber, sænker den hovedet og kigger op igennem spiralhornene. Det ved jeg nu.”

Hvad er den største bommert, du har lavet under en jagt?

”Jeg havde skudt en sneræv i Grønland. Den var inde i vores lejr og stod og snerrede ad mig med blottede tænder. Jeg skød den og flåede den for at lave et trofæ og brugte ikke handsker, fordi jeg er en idiot. Først da jeg kom hjem, kom jeg til at tænke på, om der ikke er noget med, at ræve kan have rabies. Sneræven, som normalt er et meget sky dyr, havde været helt usædvanlig aggressiv. Da slog det mig: Den ræv var proppet med rabies. Jeg ringede til en tropemediciner og spurgte, hvad man gjorde i den slags tilfælde. ’Hvor ringer du fra?’ spurgte han. ’Fra min lejlighed,’ sagde jeg. ’Hvorfor ringer du ikke fra hospitalet?’ sagde han så. ’Du har 24 timer til at gøre noget ved det, ellers er det det.’ Jeg fik 12 store sprøjter i balden på Rigshospitalet.”

Hvad har du lært af at være jæger?

”En helt anden respekt for liv. Det er meget hands on: Hvis du vil have noget mad, skal du selv slå dyret ihjel. Mere hands on kan det ikke blive. Jeg har lært en masse om naturen og økosystemer. Og ved at jage på fuld tid har jeg lært, at man kan det, man vil. Man skal bare ville det helt vildt meget. Man kommer ikke sovende til det. Man bliver ikke millionær af at leve af at formidle jagt, men det var heller ikke meningen."

"Jeg har kun skudt én buk i år, og det tog 10 dages intensiv jagt. Men jeg så 14. Jeg så også en om aftenen efter en lang dags kæmpen. Den stod på 15 meters afstand. Du må ikke gå på jagt efter mørkets frembrud. Det giver ikke mening med den regel, men sådan er det. Jeg kiggede på bukken, så på uret. Det havde været det nemmeste skud i hele verden. Men når det er slut, så er det slut. Det er spillereglerne. Det skal man respektere."
"Det er jo ret vildt, at vi må gå rundt i skoven med våben. Det må Hjemmeværnet nærmest ikke. Det ansvar, vi har fået af staten, skal vi leve op til. Det skal ligge på rygraden. Det er også derfor, at mit grundprincip, når jeg underviser, lyder: ’Hvis du er i tvivl, så er du ikke tvivl.’ Hvis du ikke ved, om det er en buk, er det ikke en buk. Det kan godt være, at du senere finder ud af, at det var en buk, men hey: Who cares? Du lavede ikke en fejl. Hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl.”

Hvad har overrasket dig mest?

”Jeg hjælper Noma med at finde vildt til deres menu og har bl.a. introduceret dem for krikænder – det havde nogle af verdens bedste kokke aldrig nogensinde smagt eller set før. Det kom bag på mig. Det overrasker mig altid, hvor distanceret det moderne menneske er i forhold til det, man putter i munden. Men også hvor forholdsvis hurtigt man kan hive folk fra Xbox’en og ud i virkeligheden. Det er ikke svært at hooke folk på jagt. De fleste vil gerne. Der er håb for, at vi får flyttet folk fra at tænke, at kød skal være så billigt som muligt, til, at dyrene skal leve så godt som muligt. Og indrette vores spisevaner derefter.”

Hvilke traditioner holder du i hævd?

”Vi blæser hornsignal for dyrene i respekt eller holder et minuts stilhed. Det er ligesom at sige amen i kirken, når man går ud. Jeg er ikke færdig med jagten, før vi har gjort det. Også selv om vi ikke har skudt noget.”

Hvad er det farligste dyr i skoven?

”Flåten. Jeg plejer at få omkring 200-300 flåtbid inden for den første måned af jagtsæsonen i Danmark. Jeg smager desværre rigtig godt for flåter. Jeg ligner en skydeskive. Jeg har haft borrelia så mange gange, at lægerne nogle gange har svært ved at sige, om det er nyt eller fra et tidligere angreb.”



LÆS OGSÅ: 10 geniale gadgets til jægeren

LÆS OGSÅ: I Kina for at skyde stenbuk med bue og pil

LÆS OGSÅ: Dyster klimafremtid: Den sorte is breder sig i Polarcirklen