I weekenden var det en dansk buekskytte, der lagde nettet ned. I dag er det en lærer på en teknisk skole i USA. Mens nogle er nødt til at skyde kokain for at være sjove, skal denne amerikanske skolelærer blot vrikke lidt med sine velsmurte hofter, for at få dig i godt humør.  

I øjeblikket høster videoen mange kliks, mens medier, som dette, og folk spreder den overalt. Videoen er langt fra nogen stor produktionen, men består blot af en velklædt skolelærer fra en teknisk skole i Dallas og skolens elever, som har koreograferet sig hele vejen igennem skolen til internettets hjerte med Mark Ronsons Uptown Funk som lydspor. 

I videobeskrivelse på youtube.com skriver produceren Jonathan Vega, at ”det er et godt eksempel på, hvordan en masse elever på en teknisk skole slap deres frygt og stolede på deres lærer.” Og det står stadig som en gåde, hvordan det er muligt at overtale så mange teenagere til at være med i noget så langt fra deres komfortzone. 

Ingen i videoen er stjernedansere, til gengæld er der masser af charme, og måske lige netop derfor er videoen allerede en succes, som vil blive husket, når året skal genfortælles i youtube-videoer.


LÆS OGSÅ: Humørsyge Mick Øgendahl 

LÆS OGSÅ: Se forælde forklare deres børn, hvor babyer kommer fra

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen og Anders Thomas Jensen: Mænd er bare federe