Snart kan mænd, der undslår sig for at bruge kondom med forklaringen, at det nedsætter deres følsomhed og nydelse, ikke længere bruge den undskyldning. 

Ikke hvis det står til Bill Gates, der forleden under en interviewseance, talte optimistisk om mulighederne for i en nær fremtid med teknologisk fremstillede materialer at fremstille et ekstremt tyndt og samtidig holdbart kondom.

LÆS OGSÅ: Girls! Girls ! Girls!

Seksuelt overførte sygdomme, uønskede graviditeter, død i barselsseng og klodens generelle overbefolkning bekymrer milliardæren og filantropisten stærkt, og derfor har han postet penge i udviklingen af et præventionsmiddel, som mænd verden over stort set ikke kan føle, at de har på, og derfor vil have svært ved at vende ryggen.

Han har derfor udlovet godt 575.000 kroner til forskerhold, der vil arbejde med at udvikle morgendagens kondom.

LÆS OGSÅ: Nu kan du bruge Tinder på desktop

Posen med penge er blandt andet tilfaldet universitetet i Manchester, der arbejder på at udvikle et kondom i det ultralette materiale grafen, og universitetet i Oregon, der forsker i produktionen af et kondom i polyurethan, der ’forsegler’ penis og skal være halvt så tyndt som de tyndeste kondomer i dag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Bill Gates, der har bygget sin formue på Microsoft, udtaler, at han er villig til at give yderligere cirka 5,75 millioner til udviklingen, og han er optimistisk omkring vestlige investorers villighed til på længere sigt at finansiere fremstillingen af det ultratynde kondom.

Når det drejer sig om malaria og tuberkulose og den slags sygdomme, der ikke er nogen nævneværdig fare i den mest velstående del af verden, er interessen ikke så stor.

Derimod ”kunne der godt være et marked for det her også i de rigere lande, hvilket ikke er tilfældet med ret mange opfindelser,” siger Bill Gates.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Birgitte Hjort