Du holder en baby med michelin-ben. Han hedder Carl.
Carls fødder og hænder er små, og han observerer, er sulten, søvnig, hyler og griner. Carl er en helt almindelig baby.
Og så alligevel ikke.
Han er nemlig det, der kaldes en designerbaby, for hans forældre fik fjernet syge, arvelige gener i ham, da han stadig var et foster. De blev erstattet med raske.
Det gjorde hans forældre, så han ikke skulle risikere at lide af de sygdomme, hans mor og far genetisk bærer på.
LÆS OGSÅ: Lækre Ava lokker mænd i en fælde på Tinder
Carl findes godt nok ikke endnu.
Men for nylig tog et hold kinesiske forskere fra universitetet i Guangzhou et skridt i retning mod at kunne skabe en som ham og dermed at kunne ændre på elementer i babyfostres genom, som er det samlede arveanlæg i et menneske. Altså det, der gør os til dem, vi er.
Afvist og på kanten til det uetiske
Som de første nogensinde brugte de kinesiske forskere nemlig den såkaldte CRISPR-metode til at erstatte syge gener med raske i 85 menneskefostre, der på grund af kromosomfejl ikke ville have udviklet sig normalt, og som var doneret til forskning. Det skriver New York Times.
Deres arbejde blev offentliggjort i tidsskriftet Protein and Cell efter at være blevet afvist af Science and Nature.
En mulig årsag til hvorfor deres arbejde blev afvist af Science and Nature er, at deres arbejde af mange forskere anses for uetisk, siger formand for Det Etiske Råd i Danmark, Jacob Birkler.
"Med en genmanipulation af det tidlige menneskefoster manipulerer man helt grundliggende ved menneskelivet. På lang sigt påvirker det ikke kun det enkelte menneske men muligvis hele menneskeheden," siger han.
"Derfor er det vigtigt, at der er tid til besindelse og en kritisk stillingtagen."
Genændringer bør måske aldrig finde sted
Før de kinesiske forskere indledte forsøgene, var der også polemik om, hvorvidt det er nødvendigt og forsvarligt at undersøge, hvordan man kan ændre menneskers gener.
Efterfølgende har flere forskere inden for området kommenteret direkte på kinesernes forsøg. Én af dem er forsker i stamceller på Harvard University Dr. George Q. Daley.
"Deres studier skulle sætte enhver på pause, som tror, teknologien er klar til at teste for, om man kan udrydde sygdomsbårne gener," siger han til New York Times.
"Det er en usikker procedure og burde ikke blive praktiseret på nuværende tidspunkt. Og måske aldrig."
LÆS OGSÅ: Euromans store test: Hvad er din mentale alder?
I princippet ville de kinesiske forskere redde fostrene for en potentiel sygdom (vel og mærke forsøgsfostre, der aldrig kommer til at leve). Men det lykkedes ikke.
I artiklen i Protein and Cell påpeger de, at de ikke undersøgte resten af fostrenes celler efter indgrebet, og måske er der andre dele, der er blevet ramt af skader, de ikke har set.
Teknikken til at ændre gener er ikke uetisk
Jacob Birkler påpeger, at en offentliggørelse som denne åbner op for helt nye perspektiver, som vi alle må forholde os til.
Vi skal undgå en blind forelskelse i teknologiens muligheder men heller ikke stå tilbage med en teknologifjendsk holdning, hvor alt nyt er skidt.
"Teknikken er i og for sig ikke uetisk, men det kan brugen af teknikken ende med at være, hvilket vi derfor må forholde os til," siger han.
Spørgsmålene om gensplejsning og sletning af sygdomme går blandt andet på, hvorfor man overhovedet har lyst til at gøre det ved et foster? Faktisk hvorfor man overhovedet skulle gøre det ved nogen?
Ændringerne i genomerne skal ske så tidligt, at man endnu ikke ved, om barnet overhovedet bliver bærer af den givne sygdom, siger Rudolf Jaenisch, som er biologiprofessor på M.I.T
"For mig betyder det, at man ikke skal gøre det."
LÆS MERE: "Bliver man bedre end sin far, bliver faren stolt, og således har man vist sig værd som menneske"
LÆS MERE: Kan du spise & træne efter dit DNA?
LÆS MERE: "Alle der får børn er egoister"
