En high school-elev fra Californien ved navn Noah tæver løs på en medstuderende. Ikke en hvilken som helst medstuderende, men en blind, autistisk medstuderende, der forgæves forsøger at skærme sig mod Noahs slag. En mindre gruppe elever står i en rundkreds omkring de to og ser på, og en enkelt filmer episoden, da en tredje elev bryder ind og slår Noah i jorden.

”Prøver du at overfalde en fucking blind dreng?” råber tredjemanden, Cody, ad den nedslåede Noah, ”Hvad fanden er dit fucking problem?”

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at slås med sin far

I snart en uge har denne video floreret på sociale medier. Cody bliver hyldet som en helt, der forsvarede en forsvarsløs blind autist, og Noah, der efterfølgende fik otte sting hos lægen, bliver omtalt i stærke vendinger. Også på Noahs twitterprofil, har han oplevet internettets vrede. 

”Du er det værste menneske i verden,” skriver én. Andre har skrevet ting som ”Nyd dine syninger,” ”Du er en kæmpe lort,” ”Jeg er glad for, at du blev slået ned. Jeg har mistet troen på vores generation på grund af dig,” og ”hvis jeg havde været der, ville din familie være i gang med at planlægge din begravelse lige nu.”


Den originale video er fjernet fra nettet. Her er en af mange kopier.

Problemet er, at den 30 sekunder lange video, internettet reagerer på, ikke portrætterer hele sandheden. Det viste sig nemlig, at hele affæren var mere nuanceret end først antaget, da en bekendt af de involverede gav sin udlægning, på det sociale medie Reddit:

”Austin (ofret, Noah slog løs på, red.) er kun halvt blind og meget lidt autistisk. Han vidste udmærket, hvad han gjorde, og han tirrede Noah. Jeg taler med Austin hver dag, og han er på ingen måde handicappet nok til ikke at være klar over, hvad han har gjort. Han lagde an på Noahs kæreste og svinede Noah til.”

LÆS OGSÅ: Få stilen fra din yndlings-serie

Og det er langt fra første gang, at en halv vind blæser ild i internettet. Thomas Bigum er ekspert i sociale medier og arbejder til dagligt med viralt internetindholds anatomi:

”Før i tiden var det næsten udelukkende journalister, der sendte ting ud via massemedierne, men vi har nu indfundet os i en tid, hvor alle har en stemme. Mediernes magt er lagt i hænderne på alle. Desværre er vores tro på det, ’der står’ ikke fulgt med tiden, så alt for mange historier tages for gode varer, uden egentligt at have noget på sig.”

”Tag fx billedet af en bunke affald ved en motorvej. Det gik viralt, og det hed sig, at det var fra en sønderjysk motorvej, hvor flygtninge skulle have svinet. Det viste sig så, at billedet stammede fra Ungarn, hvor der havde boet en større gruppe flygtninge i tre uger.”



”Eller billedet af manden, der spytter på flygtninge fra en motorvejsbro. På billedet er der en dame i forgrunden, som blev kendt som hans kone uden egentligt at være det. Det var først senere, at det kom frem, at hun ikke kendte ham og ikke havde noget med spytteriet at gøre.”

”Rent psykologisk er vi som mennesker programmerede til at handle på ting, der rammer os emotionelt. Vi vil handle. Og internettet giver med kommentarfelter og del- og likeknapper mange muligheder for at handle hurtigt. For hurtigt nogle gange. Man kan sige at informationssamfundet er på speed.”

”Det er gratis at svine andre til på internettet. Du er gemt bag en skærm og kan omkostningsfrit sige de værste ting til folk på den anden side af kloden både hårdt og hurtigt.”

LÆS OGSÅ: 4 kølige danske mænd: Det vil det sige at være cool

Heldigvis kan viralt indhold også føre gode ting med sig Astrid Haug, der ligeledes er ekspert i sociale medier, peger eksempelvis på Justin Bieber og Arctic Monkeys som nogle, der muligvis ikke ville være de store musiknavne, de er i dag, var det ikke fordi deres musik gik viralt på internettet. Og ligesom internetbrugere kan få noget til at begynde, kan de få noget til at stoppe:

”Telenor var ude i en regulær shitstorm på Facebook for to år siden. En utilfreds kunde skrev et opslag på deres profil om deres uretfærdige gebyrer og dårlig service, der fik over 30.000 likes. Siden ændrede Telenor sig, så gebyrerne er væk, og de har kundeservice 24 timer i døgnet.”

”Dog skal man passe på med at hoppe med på vognen. Man kan tro, at bare fordi en video har mange views og flere tusinde likes, så er det sandt, det den siger. Derfor skal man have mod til at være den, der spørger, om det nu også kan passe. Ellers sker sådan noget som med de tre drenge, der sloges,” siger Astrid Haug.


Dementiet for Spyttemandens påståede kone og de tre drenges venindes opslag på Reddit er, hvad Thomas Bigum kalder en andenbølgehistorie. Første bølge er det virale indhold, fx billedet af manden, der spytter og hans kone. Anden bølge er i dette tilfælde, at kvinden ikke er gift med manden, og var ulykkelig for, at blive sammenkoblet med ham og den famøse spytklat.

Desværre er der sjældent særlig stor interesse for andenbølgehistorien, men ifølge Thomas Bigum vil vi se mere af den slags i fremtiden. Fx er britiske BBC Trending sat i verden for at lave baggrundstjek på virale historier og på den måde tjekke dem efter i sømmene.

”Den slags vil give folk en chance for at være mere kritiske. Der er stor brug for, at der er kortere afstand mellem bølge et og to, så historien ikke når at blive større, end den bør være, og sådan noget som Noah, Austin og Codys slåskamp kan blive verdensomspændende.”

To dage efter, at videoen med de tre drenges slåskamp gik viralt, blev en sidehistorie også delt flittigt: Cody, der hjalp den påstået blinde dreng, var blevet smidt af skolens amerikanske fodboldhold. En underskriftsindsamling på internettet imod dette er p.t. oppe på 82.500 underskrifter. Dog har det netop vist sig, at Cody slet ikke var på skolens hold og derfor ikke er blevet smidt ud.

LÆS OGSÅ: Sådan får du betjening ien travl bar

LÆS OGSÅ: Sådan laver du en fuldblods-rapvideo med dejlige damer og dyre biler - ganske gratis

LÆS OGSÅ: 21 typer på Facebook: Fra likehunteren til netværksnasseren