"Da jeg gik i 4. klasse, fik jeg rollen som æselbagdel i krybbespillet. Jeg var så misundelig på ham, der spillede hovedet, og næste år gik jeg målrettet efter rollen som prinsesse i klassens musical. Jeg fik den ikke. Men jeg ville have en hovedrolle, så jeg rakte hånden op og sagde, at jeg gerne ville være prinsen." 

"Jeg kan tydeligt huske den der mærkelige stemning, hvor de andre kiggede på hinanden og overvejede, om en pige kunne spille en dreng. Men jeg fik lov. Og lærte tidligt, at hvis der er noget, man gerne vil, skal man ikke være flov over at sige det højt. Man skal måske lige gennemleve et par minutters akavet stemning, og ret ofte får man ikke det, man ønsker. Men bagefter har man i hvert fald en eller anden form for afklaring. Og chancen for, at man får lov at lave det, man gerne vil, er trods alt større, hvis man siger det højt."

LÆS OGSÅ: Jeg blev smuglet til Danmark i bagagerummet på en Mazda

"Jeg fik mit job på ’Det nye talkshow’ med Anders Lund Madsen, fordi jeg ringede til deres redaktion og sagde, jeg gerne ville arbejde på programmet. Jeg forklarede ret præcist, hvad jeg ville lave, og svaret var: ”O.k., vi tror på dig.”"

"I mange år gjorde jeg meget ud af at overbevise mig selv om, at jeg var ligeglad med, hvad andre tænkte. Men det er noget ungdoms-bullshit. Ingen, jeg kender, er ligeglade med, hvad andre tænker om dem."

"Jeg fik en mail med indledningen: ”Din usympatiske, uempatiske, ondskabsfulde, nedladende måde at være tv-vært på frastøder mig virkelig.” Der måtte jeg bare erkende, at lige præcis den seer ville jeg aldrig nogensinde ramme. Jeg sendte ham et høfligt svar."

"Min mand glemte vores datter i Netto, da hun var et par dage gammel. Han skulle købe ind og nåede hele vejen hjem, satte nøglen i døren og tænkte: ”Der er et eller andet, jeg har glemt.” Han styrtede tilbage, og hun lå stadig ovre i grøntsagsafdelingen og sov i barnevognen. Jeg overvejede slet ikke at blive sur. Jeg syntes, at det var virkelig morsomt. Og det viser, at man ikke bare kan være oppe i sit eget hoved og glemme alt om omverdenen, når man har fået børn. Vi er gode til ikke at slå hinanden oven i hovedet derhjemme, når den ene gør noget forkert. Der skal være plads til, at man laver fejl. Jeg synes faktisk, det er utrolig dejligt, at folk omkring mig også fucker lidt op. Så har man selv lidt på kontoen."

"Det bedste råd, jeg har fået? Husk altid at gemme bilagene."

LÆS OGSÅ: Kokainsmugler: ”Jeg skal sluge kokainen i 20 kapsler på størrelse med små golfbolde”

"Jeg lyver sjældent for mine børn, men der er undtagelser. Da vi var på ferie i Italien, besøgte vi et gammelt hotel, som Mussolini havde bygget. Vi så Mussolinis gamle suite, der var dekoreret med to store billeder af soldater, der stod i formation og dannede et M for Mussolini og et H for Hitler. Min datter, der lige har lært at læse og er meget interesseret i alfabetet, spurgte: ”Mor, hvad står H og M for?” Jeg svarede, at det stod for Hennes og Mauritz. Jeg kunne ikke overskue at fortælle hende om både Hitler og Mussolini."

"Sidst jeg var helt vildt nervøs inden en ny udsendelse, sagde min mand: ”Slap nu af, det er bare fjernsyn. Alle os, der elsker dig, er helt ligeglade med, hvad du laver i fjernsynet. Og alle dem, der ikke elsker dig, tænker højst: ’Det var pinligt for hende’, og så har de glemt det lige bagefter.”"

"Forleden hørte jeg mig selv sige: ”Husk at nyde det, mens de er små” til en veninde med små børn. Jeg var ved at slå andre ihjel, når de sagde det til mig. Argh. Men min ældste er snart otte år, og nu mener jeg det pludselig. Der er åbenbart en grund til, at klicheerne bliver hængende."

"Jeg elsker de gamle dyder. Jeg kan godt lide, når mænd holder døren for mig. Nogle kvinder ser fornærmede ud, når det sker. Men jeg kan godt lide at føle, at jeg bliver behandlet som en kvinde indimellem."

LÆS OGSÅ: Steen Jørgensen: Manddomsprøven i mit fag er at blive clean 

"Det vigtigste, man kan lære sine børn, er at grine af sig selv. Jeg har ikke en eneste god ven, der ikke kan grine af sig selv. Folk, der tager sig selv for højtideligt, er ikke rare at være i selskab med. Det bliver for tungt."

"Jeg kan ikke regne kvinder ud. Jeg bliver helt forvirret, hvis jeg er i et selskab kun med damer, for de taler overraskende meget om hinanden. Det gør mig meget utryg, når folk taler meget om folk, der ikke er til stede."

"Jeg elsker talepauserne, når jeg laver tv. Det er der i pausen, samtalen lever, det er der, man bliver nysgerrig og først rigtig begynder at høre efter. Overraskelser og uforudsigelighed – det er jeg virkelig vild med."

"Når man har været sammen i 12 år, bliver man ikke overvældet af forelskelse hver dag, men jeg kan blive ramt af sådan en voldsom ømhed over for ham. Når han gør noget uventet, noget virkelig sødt, som han gjorde i morges, da jeg var forvirret og fortravlet, og han cyklede med mig ud mod DR-byen, bare så vi kunne følges lidt."

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth: "Unge kvinder er tiltrukket af, at jeg ved noget om kærlighed" 

"Den største smerte, jeg har oplevet, er at føde. Jeg har læst, at det er blevet konstateret, at smerten svarer til at skære en hånd af. Det tror jeg passer meget godt. På trods af det ville jeg dog ønske, jeg skulle opleve det igen."

"Da min mand var hjemme og møde mine forældre allerførste gang, og hele familien sad bænket rundt om det hvide Piet Hein-ellipsebord og spiste culottesteg, greb min lægemor pludselig PH-lampen, vendte den lige op i hovedet på Peter og spurgte med oprigtig interesse og nysgerrighed: ”Er det herpes, du har der?” Og da snakken så gik helt i stå, fortsatte hun: ”Har du det bare deroppe, eller har du det også dernede …?” Jeg kunne rigtig godt lide ham for, at han også syntes, at det var morsomt. Og jeg har efterhånden lært, at når min mor gør sådan noget, er det i bedste mening, for hvis den stakkels dreng har herpes, skal hun da hjælpe ham. Det gjorde hun også, hun løb straks ud på badeværelset og fandt den klammeste gamle næsten udtømte tube Zovir frem og gav ham med hjem."

Bliv ven med os på Facebook

LÆS OGSÅ: Oh Land og Helena: Scener fra et venskab

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Ulrikke Toft Simonsen

LÆS OGSÅ: Forkæl din kæreste med en tur til Stockholm