Han er formentlig det tætteste, Danmark kommer på at have en fuldblods Hollywood-stjerne (selv om han kun er halvt dansk). I øjeblikket er han aktuel med hele to film, der perfekt illustrer spændevidden af hans karriere, der formentlig bedst kendes ved højdepunkterne som Aragon i Ringenes Herre (ham, der spiller mennesket) og Oscar-nomineringen for ’Eastern Promises’.

Viggo Mortensen er søn af en amerikansk mor og dansk far. I dag bor den internationale skuespiller i Madrid sammen med skuespillerinden Ariadna Gil.

Interview af Henrik Nordskilde:

Hvilke minder står stærkest fra din barndom?
 
”Mellem de allertidligste har jeg min mors ansigt, et edderkoppespind i et hjørne af et hvide loft. Solen der bryder frem mellem skyerne set fra en flymaskine, og en sort Labrador hund.” 
 
Du var elitesvømmer som ung, fortæller min kollega mig. Lærte du noget af at dyrke elitesport?
 
”At man kan ikke altid vinde.”


Forside-foto: Rasmus Weng Karlsen

Hvornår og hvordan gik det op for dig, at du havde et talent?

 
”Warren Robertson, som jeg studerede med i New York fra 1982 til 1983, sagde at jeg havde noget at tilbyde, at jeg skulle blive ved med at udvikle mig som skuespiller. Jeg havde det sjovt og lærte meget på hans teater værksted.”

Se traileren til hans bio-aktuelle film 'Flugten til frihed', der har premiere 28. maj.



LÆS OGSÅ: Rene Redzepi: Da jeg vidste jeg var god


Hvem har betydet mest for din karriere og hvordan?
 
”Jeg har lært mest fra selve arbejdet. Man bør træne og studere grundigt, men det er, når man først er på teaterscenen eller deltager i en filmoptagelse, at man begynder at se og føle hvordan man reagerer og fungerer under pres som skuespiller.”

”Jeg tror ikke at man kan lære skuespillere noget, man kan bare hjælpe dem til selv at opdage, hvad de har at tilbyde som kunstnere. Resten er et spørgsmål om arbejde, stædighed, og held.”

Du udtrykker dig i mange forskellige kunstneriske retninger. Hvad giver de enkelte kunstformer dig?
 
”Et overblik over kunst som en måde at leve på til dagligt. At se værdien i at huske det, jeg oplever, at være opmærksom, og ikke spille den tid jeg har som menneske. At ikke lukke ørene og øjnene i mit daglige liv.”

Hvad er den vigtigste beslutning, du nogensinde har truffet?
 
”At stå ud af sengen.”

Hvilken bog bør enhver mand have læst?
 
”Den første.”

Hvilken film bør enhver mand have set?
 
”Den første.”

Hvad er det pinligste, du nogensinde har oplevet?
 
”At opdage at jeg har været ond og uretfærdig.”



Du har arbejdet som tjener og bartender i New York. Er det noget, du har brugt som skuespiller?

”Og som møllearbejder, havnearbejder, metalarbejder, flyttemand og lastbilchauffør. På grund af de forskellige arbejdserfaringer, har jeg måske forstået, at skuespil også handler om at knokle i samarbejde med andre for at nå gode resultater."

"At der er noget, der hedder ansvar og arbejdsfællesskab. Takker være disse tidligere job som arbejdsmand er jeg også klar over, at mit arbejde som skuespiller, med de spændende rejsemuligheder og diverse kulturelle oplevelser, der ofte følger med, er et kæmpe privilegium.”

Se trailer til Jauja, der kun går i udvalgte biografer.



Hvornår er en mand klar til at blive far?

 
”Aldrig. Det er noget man skal vænne sig til, lære at være undervejs.”

Hvad er det vigtigste du har lært af din far?
 
”At mennesker er vigtigere end penge, at sandheden er vigtigere end magt.”

Hvad har du lært af selv at være far?
 
”At min søn er et enestående, unikt menneske.”

Hvilket råd eller hvilken lære er det vigtigt at videregive til sin søn?
 
”Tænk selv.”

Læs hele interviewet i det nye nummer af Euroman.

Ud over Viggo Mortensen kan du, blandt mange andre, også møde Jan Magnussen, fem spillere fra U21-landsholdet, smukke Mathilde Gøhler og verdens sjoveste mand, Louis CK. Bliv også klog på oliens magt i amerikansk politik og hent inspiration til sommertøjet på 36 siders skarp mode.
 
LÆS OGSÅ: 5 kendte mænd: Hun var mit første kendis-crush

LÆS OGSÅ: Hyldest til manden, der passer sit arbejde og elsker det: Mød revisoren i Skat, TDC-medarbejderen og billetkontrolløren

LÆS OGSÅ: ”Da jeg begynder at tabe håret, er det eneste, der bliver hængende, mit skæg. Jeg ligner Walter White.”