Godmorgen, jeg håber at du har haft en god weekend. Det har jeg, selvom jeg godt lige kunne sove et par timer mere på denne mørke og kolde mandag morgen. Her er dagens Morgenpost, der nok skal få os alle i gear:

____________




Skiløber Candide Thovex er helt vildt overdrevet frygtløs og kører i denne video rundt og hygger sig i sit hjemmeterræn. Virkelig en imponerende tur, han får taget.

____________




What Your Jeans Say About You. Haha, den er sjovt skrevet.

____________




En ret fin fotoserie af Ladaer i Georgien. Den ligger på Leica Fotografie International, som er en slags fotoblog for kameraproducenten, og den kan også anbefales.

____________




WhiteAlbum er en ret sjov app, hvor man tager 24 billeder og får dem printet efterfølgende. Man får ikke billederne at se digitalt, før de bliver sendt til print, så det er ligesom med rigtige kameraer i gamle dage. Sejt.

____________




Der vil altid være noget dragende over billeder af unge mennesker, uanset hvornår de er blevet taget. Everyday I Show har samlet de bedste af Bill Yates' billeder af the youth.

____________




Jeg er rimelig klar på den her lejlighed, der ligger i London. Helt sindssyg flot og pænt indrettet.

____________




Franck Bohbot tager nogle fantastiske billeder af biblioteker og læsesale.

____________




The Farmers of Iran. Flot reportage fra det gode magasin Brownbook.

____________




I december 2014 var fotografen Alex Cornell i Antarktis for at fotografere og optage video. Han var så heldig at komme forbi et meget sjældent fænomen: Et isbjerg, der er tippet over og nu ligger "omvendt". Hvor er det pænt. Mange flere billeder fra hans tur her.

____________




Det er snart muligt at outsource hele dit liv og få alle andre til at gøre de ting, du ikke selv gider. Og selvom mange af de services, der er på listen, kun er for USA, så går der sikkert ikke længe, før det samme er muligt i Europa.

____________




Så dyrt/billigt er det at bo forskellige steder på Jorden.


____________




Jeg færdiggjorde Homeland i går. Og jeg savner True Detective. Nu tror jeg snart, jeg skal have fat i en ny serie. Det bliver nok Game of Thrones, som jeg endnu aldrig har tjekket. Hav en god dag og pas på dig selv.

Peace.