Godmorgen, jeg håber du har haft en god weekend. Det har jeg. Nu er der Morgenpost:

___________




I går aftes lagde Nicolas Jaar klippet ovenfor op på sin Facebook. Det er vistnok filmen 'The Color of Pomegranates' fra 1969, men i stedet for det originale soundtrack har Jaar mixet en time og 17 minutter lækkerier ind over. Det hører til i hans meget melodiske, meget langsomme ende, men det er fint.

___________




Klar på denne overlækre lejlighed, der ligger i Milano.

___________




Spaceprob.es. En detaljeret oversigt over rumsonder, som menneskeheden har skudt ud i rummet. Blæret.

___________




Så... Niagara Falls er frosset til!

___________




En af verdens i mine øjne sejeste atleter, surferen Kelly Slater, har vundet ASP World Tour 11 gange. På Inertia deler han ud af sine spisevaner.

___________




Happyolks er en pæn og meget appetitlig fotoblog.

___________




John F. Kennedys favoritopskrift på vafler.

___________




Smukke fotografier fra Mellemøsten af prinsesse Reem Ai Faisal, der er barnebarn af den afdøde Kong Faisal af Saudi Arabien.

___________




Og lidt mere foto: Lang tid før Stanley Kubrick blev en velrenommeret filmskaber, var han blot en knægt der spænede rundt og fotograferede med sit kamera. Museum of the City New York har et stort udvalg af dem.

___________




Ok, det her er fandme smart. Tjek lige Magic, som skaffer dig lige det, du skal bruge. Det er (selvfølgelig) kun muligt i USA, men jeg gad godt se en lignende service lanceret i København.

___________




Og vi slutter lige med et nyt nummer af Heems feat. Dev Hynes. Heems var med i hedengangne Das Racist, som jeg havde et svagt punkt for, og Dev Hynes kender vi jo som Blood Orange. Lækkert.

____________




Alt for i dag. Husk at bage cookies noget oftere, det er sygt nemt og du bliver dejligt rund i kødet. Her kommer verdens nemmeste opskrift:

Tænd din ovn på 200 grader. Og bland følgende i en skål:
– 100 gram blødt smør (fuck om det er blødt når du starter, bare sørg for, at det bliver det)
– 100 gram kridhvidt sukker
– 50 gram brun farin (kan erstattes af endnu mere kridhvidt sukker)
– 1 tsk. vaniliesukker
– En halv tsk. bagepulver
– 150 gram hvedemel (det er 2,5 deciliter, hvis du ligesom mig også bor i et hjem uden køkkenvægt 
– En knivspids (min hade-måleenhed) salt
– 100 gram mørk chokolade (hakket, ikke for små stykker, de store er mest nice)

Bland sammen, sættes som kugler på en bageplade (de flyder sammen til perfekte cookie-størrelser, når de kommer i ovnen) og sæt dem ind i 8-10 minutter, når ovnen er klar.

Min rekord er 26 minutter fra "jeg kunne da godt spise cookies nu" til de var ude af ovnen. Slå den!

Peace.