Godmorgen, atter en dag og atter en morgenpost. Det er kun hyggeligt, så læs endelig med herunder:

____________




Lækkert set fra The 45 King med en masse soul og hiphop. (Det var The 45 King, der i 1987 lavede det helt sublime breakbeat 'The 900 Number').

____________




I næste uge er det modeuge i København. Copenhagen International Fashion Fair, CIFF, har netop frigivet deres avis The CIFF Gazette, og uanset om du er til mode eller ej, så er den værd at tjekke ud. Fokus er på film, instruktører og skuespillere, og avisens visuelle elementer er en fryd for øjet.

____________




To af verdens førende fotografer, Nobuyoshi Araki og Juergen Teller, udstiller i fællesskab på OstLicht i Wien. I den forbindelse udgiver de også en bog, som ser ganske lækker (og lidt dyr) ud. Kan forudbestilles nu.

____________


 

Alexandre De Betak er med sit firma Bureau Betak en af verdens største producenter af modeshows. Når han holder ferie, gør han det i sit misundelsesværdige hus i Deia på Mallorca, som NOWNESS har fået lov til at besøge. Der kunne jeg nemt bruge et par uger. Video herover.

____________




I Love Summer er en fotoserie, der fanger folk i øjeblikket, de bliver skudt ud af en vandrutsjebane.

____________




Instagram har lanceret en ny messaging app kaldet Bolt. Den tager kampen op mod Snapchat med en del lignende funktioner, hvor man kan sende billeder og små videoer mellem hinanden. En feature, der ikke findes i Snapchat, er at man kan ryste telefonen, hvis man fortryder, og dermed tilbagetrække det, man har sendt. Praktisk. Er kun tilgængelig i Singapore, Sydafrika og New Zealand nu, men får snart international launch.

____________




Alle har det stramt med benpladsen ombord på fly. Nu får du det endnu strammere: Både Boeing og Airbus vil skrumpe pladsen endnu mere og rykke sæderne tættere sammen. Oh no!

____________




Jeg kan simpelthen ikke huske, om den har været med før, men nu kommer den i hvert fald lige igen: Wu-Tang Clan Name Generator. Hilsen Sarkastik Destroyer.

____________




100 år gamle mennesker.

_____________




Anatomy of Songs.

_____________




Lidt til husarerne: Behind the scenes på fotoskydningen til Pirelli-kalenderens 2015-udgave.

_____________




Thirty Things I've Learned

25. Get outside. You’re a collection of atoms, in a poorly understood universe that’s probably infinite. Go look at a tree, or think about a cloud or a star. Whatever you’re going through is probably pretty insignificant in the context of all of that.

Der findes maaange lister med gode råd til et bedre liv eller bare livsvisdom fra folk, som har levet. Jeg bliver ikke rigtig træt af at læse dem, og særligt denne her liste er ret fornuftig.

_____________




Det var alt for i dag. Husk at det er rart at bade i regnvejr.

Peace.