Frank er ond, modbydelig og magtsyg. Og han er drøncharmerende. Kevin Spaceys politiker, der ikke skyr nogen former for midler for at angribe, terrorisere og ydmyge (og dræbe) sig vej mod den ultimative magt, er blevet udtryk for den moderne politiske elite for de fleste serieseere.

Frank Underwood er topmoderne, men samtidig enormt dyrisk i sit syn på verden. Han vil til magten for magtens skyld, og han nægter at gå på kompromis i sin jagt på at nå dertil.

Her kommer syv af de mest markante Underwood-citater fra de første to sæsoner. Når tredje sæson ruller fra på fredag på Netflix, kan der med garanti føjes flere magtsyge til.

7. ”Power is a lot like real estate. It’s all about location, location, location. The closer you are to the source the higher your property value.”

Selv under sin præsidents indsættelse er Frank uden følelser for noget som helst andet end sig selv og sin karriere. Han forklarer lige, hvordan man konstant skal holde sig til tæt ved magten, for en dag at kunne træde ud og tage den – og helst fra dem, der troede, de havde holdt én nær ved sig.

6. ”Generosity is its own form of power.”

Og det skulle komme fra Francis Underwood! Ikke desto mindre ligger det dybt forankret i Kevin Spaceys politiker, at når han behøver være venlig, overstrømmende og generøs, så er han det. Men altid med magten for øje. For Frank gør ikke noget, uden at det bringer ham højere op i hierarkiet.

LÆS OGSÅ: Top-boss hos Microsoft: Se mit personlige CV

5. ”Shake with your right hand, but hold a rock in your left.”

Den ultimative beskrivelse af ’House of Cards’-hovedpersonen. Hold folk tæt til kroppen og vær klar til at slå dem ud, hvis de ikke længere er til nogen gavn for din karriere.Se dette og andre modbydelige citater, der udstiller Underwoods ondskabsfuldhed, her: 

4. ”A great man once said, everything is about sex. Except sex. Sex is about power.”

Magt er det, som Frank Underwood lever og ånder for. Derfor er sex også blot endnu en del af hans magtkampe, og hans magtkampe er i den grad også fyldt med sex. Men for Frank gælder det imidlertid, at magt er alt. Det er sex langt fra. Sex er blot et magtmiddel. Så langt vil han være med. 

3. ”Money is the Mc-mansion in Sarasota that starts falling apart after 10 years. Power is the old stone building that stands for centuries. I cannot respect someone who doesn’t see the difference.”

Essensen af Underwoods magtliderlige mentalitet. Han respekterer ikke, hvis folk ikke ser magtens som et spil, der aldrig må handle om økonomi. Magt er magt. Magt er det, der holder os mennesker i gang. På den måde er Frank Underwood en hyperstiliseret udgave af menneskets inderste kerne.

2. ”There are two kinds of pain. The sort of pain that makes you strong, or useless pain. The sort of pain that’s only suffering. I have no patience for useless things.”

Smerte kan naturligvis også bruges, hvis man skal fremad i verden. Underwood er en mand, som bliver stærkere i modgang, og som aldrig gør noget, der ikke er nyttigt for ham selv. Der er ikke tid til spild, og man skal aldrig gøre noget, der er nytteløst.

1. ”After all, we are nothing more or less than what we choose to reveal.”

Grundsætningen i hele Underwood-strategien. Frank lægger lunser af sit liv ud i lige præcis de portioner, der skaber ham mest mulig indflydelse. Hvad enten han skal i kanen med en journalist, kæmpe om at blive vicepræsident, sørge for at sætte sig selv foran andre eller slå nogen ihjel, så afslører Frank aldrig mere end det, der nødvendigt, for at folk ser ham i et helt særligt lys – og sjældent i det samme.

Nyd denne punchline og flere andre her:

Tredje sæson af House of Cards kan streames fra den 27. februar. Se traileren her:

LÆS OGSÅ: Kevin Spacey: "Jeg elsker angsten ved usikkerheden"

LÆS OGSÅ: Seks serier du skal glæde dig til i 2015

LÆS OGSÅ: 15 sjove film selv alvorlige mænd bør streame