Det var en utaknemlig opgave. Værterne havde ikke engang selv været på endnu, da Emil Stabil åbnede festen. Iskold kanvas som det hedder i sælgersprog, når du skal ha’ foden inden for døren, før den bliver smækket lige i sælgersmilet på dig.

Emil Stabil kunne have valgt den nemme løsning, signaturlandeplagen fra sidste sæson, 'Er Det En Fugl?', men måske passede den næsten lige så ørehængende 'Allerede Is' bedre til det søvnige publikum:

”Du ka’ ikke frys’ mig/for jeg’ allerede is”.

Emil Stabil har også et nummer, der hedder 'Fuck'. Teksten lyder sådan her: ”Jeg gi’r ik’ en fuck.” 

LÆS OGSÅ: Lord Siva, Emil Stabil og Kesi: Sådan ser god stil ud

Små 24 timer tidligere havde Emil Stabil lagt Lille Vega ned med sin første solokoncert. Siden jeg i august tilfældigt så en tv-transmission fra Emil Stabils optræden på Skanderborg Festival (som arrangørerne i ramme alvor insisterer på at kalde ”Smukfest”, så man får lyst til at smukslå dem lidt smukhårdt), har jeg vidst, at jeg var nødt til at se ham live. Det var ren hypnose lige ind i stuen. 

Jeg har ikke været til en hip hop-koncert siden Grandmaster Flash – så old school som det bliver - samme sted, Lille Vega, i 2004. Siden er jeg blevet nærmest voksen, har fået uddannelse, hus, job, børn, jeg drikker og ryger aldrig mere, går aldrig i byen, det er et andet liv.

Så jeg tog min datter på 10 og min niece på 13 med i Lille Vega Lille Fredag, altså torsdag. 

Bliv ven med os på Facebook

I Store Vega ved siden af spillede TopGunn, og det kunne ses på alle poptøzerne (som MC Einar rappede om i min ungdom) ved indgangen. Det lignede en One Direction-koncert for storesøstrene til One Direction-fansene. 

Ovre i Lille Vega til Emil Stabils fest kom både de omvendte caps og hættetrøjerne fra Nørrebro med joints og så alle medløberne, der ligesom mig har hørt 'Er Det En Fugl?' og 'Allerede Is' i radioen.

Selv om Emil Stabil var populær på Grøn Koncert hele sommeren, er der stadig noget, kald det bare street, keep it bare real, i hvert fald autentisk uspoleret over ham i hans helt almindelige casual sportswear og en enkelt tynd guldkæde. Han er fjernt fra de mætte Voice Junior-dommeres planet i den bedste sendetid.

Han er sikkert ikke mere undergrund end så mange andre, selv om kendere vil vide, at han som en af de første herhjemme er inspireret af teknik fra Sydstaterne og har et særegent flow. Han har takket nej til flere pladeselskaber, for han vil selv bestemme. 

LÆS OGSÅ: Forrygende eller forfærdelig? 18 årig svensk cloudrapper deler vandene

Vi stod og ventede længe på ham; mig, hvid middelklassemand i fyrrerne, børnene, 10 og 13. De var de eneste børn, jeg var den eneste nærmest voksne. I begyndelsen var det akavet, for jeg var dobbelt så gammel som den næstældste i salen. For første gang nogensinde følte jeg mig som Onkel Henning til en gymnasiefest.



Stirrede de der halvt så gamle unge fløse og duller måske ikke på mig? Var det bare paranoia? De stirrede. De grinede. Jeg VAR Onkel Henning til gymnasiefest. Lille Vega er et meget lille sted, man kan ikke gemme sig. Jeg vænnede mig til, at de flabede hvalpe gloede, og da Emil Stabil nåede til ”Jeg gi’r ikke en fuck” og sagde, at han ville se nogle fuckfingre i luften, så dem fik han, tænkte jeg, det er jo sådan, det er.

Min datter på 10, niecen på 13, Onkel Henning her og hele resten af Lille Vega, både de pæne piger og de beskidte hættetrøjedrenge gav fingeren og råbte ”Jeg gi’r ikk’ en fuck”. Og med en omskrivning af Kato fra 2011: Fuck, hvor var det fedt at være hiphopper (igen). Jeg ved godt, det lyder dumt. Og jeg gi’r ik’ en fuck. Sorry. Eller nej, for resten, ikke sorry alligevel.

Emil Stabil er blevet introduceret som ”dum rap” (Lågsus i radioen). Han er træt af prædikatet, har han sagt. Og det kan jeg godt forstå. Emil er ikke debil, han er et missil, der balancerer elegant på en hårfin kant mellem noget umiddelbart hjernedødt og det smågeniale. Som Laid Back og haikudigte. Han lover ingenting. Ingen pseudolommefilosofi som hos Nik og Jay eller ubehjælpsom efterskolepoesi som hos Nik og Jay, Rasmus Seebach, Christopher og Medina. Kun finurligt storskrydende minimalpoesi på en sprød bund af minimalistiske beats og samplinger fra den forrygende Lil Producer.  

LÆS OGSÅ: ”Det er først nu, jeg kan se, at dumme rektor nok gjorde mig en tjeneste, da han sparkede mig videre”

Emils sidekick/makker Young Bong hoppede rundt og sparker festen i gang. Sammen lignede de to permanent solbrillebærende drenge et par gale tvillinger, en dobbelt-op af den maniske og kemisk stimulerede danse-legende Bez fra Happy Mondays. Undervejs nåede Emil Stabil at ryge en af hættetrøjernes joints, og lidt senere kom Anna Gadegaard i pels og sang duet på 'Booty Call'. Det var meget underholdende alt sammen.



Måske var det lige progressivt og moderne-far nok at tage børnene med. For eksempel vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle svare, da min datter og niece spurgte, hvad det egentlig var Emil Stabil og hele resten af salen rappede om på nummeret 'Swimmingpool', der går sådan her: 

”Pige så våd/jeg ka’ svømme i hend’/hun la’r sin fi**e røre jorden/vasker gulvet med den.”

Jeg pegede bare på mine ører og signalerede, at jeg ikke kunne høre, hvad de sagde. Så var den sparket til hjørne et par år.

Til sidst inviterede ceremonimester Emil alle op og danse på scenen. Emil Stabil har kun udgivet én EP, så han var nødt til at spille sine hits flere gange. Til gengæld er de som bekendt absurd catchy, og den overskudssmilende entertainer lod publikum råbe alle omkvædene alene som til en fodboldkamp. Vi kunne dem udenad. Det var kollektiv eufori. Det var fedt. 

Nu skal Emil Stabil bare skrive nogle flere numre, så næste koncert - som Onkel Henning her skal med til, om det så er på SMUKfest eller et gymnasium i provinsen, kan vare længere end en time.

LÆS OGSÅ: Kongen af Instagram lever livet med våben, viagra og villige damer

LÆS OGSÅ: 17-årige Nash Grier tjener millioner på sine vines

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at slås med sin far