Kærlighed i Bangladesh er en kompliceret og til tider farlig størrelse.

I et muslimsk samfund, hvor traditioner og familien er i centrum, har den selvvalgte kærlighed svære vilkår. Arrangerede ægteskaber har været og er stadig normalen i et samfund, hvor mange forældre ikke ønsker, at deres børn selv vælger deres livspartner. Ægteskabet er nemlig ikke kun en forening af to mennesker. Det er sammensmeltningen af to familier, som skal matches. Her spiller især religion, økonomi og social status en afgørende rolle.

Det er svære omstændigheder for unge mennesker, som drømmer om ægte kærlighed og friheden til at bestemme over deres eget liv. I hovedstaden Dhakas parker mødes de forelskede par for at kunne være i fred for mistænksomme blikke. Her kan de udleve drømmene i skjul, selvom de fleste ved, at deres forhold kun er på lånt tid. Deres kærlighed og fremtid ligger i forældrene og traditionernes hænder.

Fotograf Tobias Selnæs Markussen har dokumenteret den svære kærlighed i Bangladesh. Se et udvalg af hans billeder herunder.































Tobias Selnæs Markussens billeder er en del af bogen 'The Other Hundred', der sætter fokus på almindelige mennesker, deres hverdag, sejre, nederlag og drømme.