Kronikken er skrevet af folketingskandidat Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet, der skiftes til at skrive vores politiske blog sammen med Venstres Mads Fuglede.
De Konservative og Søren Pape Poulsen hænger fast i højrefløjens reaktionære syn på ulighed. Forleden fortalte Pape i DR-programmet ’Mød partierne’, at det ikke er noget problem, at uligheden i Danmark bliver støre. Og ser man på hans politik, er der heller ingen tvivl om, at den vil føre til et langt mere ulige Danmark.
Der er ellers al mulig grund til at råbe op om den stigende ulighed. Både i Danmark og i resten af verden. En lang række undersøgelser viser nemlig, at de seneste 30 års stigende økonomiske ulighed har skadet den økonomiske vækst.
LÆS OGSÅ: Anders Samuelsen: "Jeg kan se symptomerne på en alkoholiker på 1.000 kilometers afstand"
Højrefløjen har ellers i årtier fortalt en historie om, at ulighed er godt for samfundet. Når der er større ulighed vil folk uddanne sig mere, arbejde mere og være mere flittige. Ja faktisk skal de fattigste kun være glade for at der bliver mere ulighed, for så får de jo mere at stræbe efter, lyder det. Virkeligheden er bare en helt anden.
Alene det seneste år har både Den Internationale Valutafond IMF og den økonomiske samarbejdsorganisation OECD sat fokus på, at økonomisk ulighed kan skade væksten. Ingen af de to organisationer kan beskyldes for at være venstreorienterede.
Faktisk har begge organisationer tidligere promoveret netop neoliberale løsninger på tidens økonomiske udfordringer. Alligevel slår de altså nu alarm over den stigende ulighed.
Den større økonomiske ulighed bettyder nemlig, at der bliver mindre mobilitet i samfundet. Når uligheden stiger, bliver ganske enkelt længere mellem trinene på samfundsstigen.
Det gælder eksempelvis inden for uddannelse, hvor de velstillede kan købe sig til bedre undervisning til deres børn, mens de dårligst stillede ikke har den mulighed. Det betyder, at færre får en uddannelse, så vi ikke udnytter vores ressourcer fuldt ud. Og det lægger en dæmper på væksten.
Konklusionen er også, at økonomisk omfordeling, herunder beskatning af de rigeste, ikke nødvendigvis skader den økonomiske vækst, sådan som højrefløjen ellers ynder at fortælle.
En væsentlig årsag til den stigende ulighed i både USA og Europa er, at lønudviklingen ikke er fulgt med udviklingen i produktivitet. Det betyder ganske enkelt, at lønmodtagerne ikke har fået tilstrækkelig del i den værdi, de selv har skabt.
Større lønstigninger til almindelige lønmodtagere kan samtidig fungere som en stabilisator under kriser, fordi de har et højt forbrug og dermed er med til at holde hjulene i gang.
Selvom Danmark heldigvis stadig er et af de mest lige lande i verden, så bør alle advarselslamper blinke hos dem, der ønsker fortsat økonomisk vækst. Også hos Søren Pape.
Danmark er nemlig også et af de lande, hvor OECD ser klare tegn på, at den stigende ulighed har skadet væksten. Den danske samfundsmodel har historisk vist, at vi kan kombinere høj grad af lighed og omfordeling med høj grad af økonomisk vækst.
Men jeg er oprigtig bekymret for, om vi er ved at sætte det over styr. Den danske model er under pres, og Danmark er et af de lande, hvor uligheden stiger. Ser man på den politik, som Søren Pape og hans ligesindede går til valg på, så vil den utvivlsomt trække i retning af et mere ulige Danmark, med større afstand mellem de forskellige grupper i befolkningen.
Det kan få store konsekvenser for væksten. Og mest af alt, kan det smadre den sammenhængskraft der har skabt et samfund med tryghed, tillid og en velstand der fordeles fair.
Samfund der tilstræber at fordele velstand og vækst så lige som muligt, klarer sig ganske enkelt bedre. Derfor er Søren Papes og resten af højrefløjens syn på ulighed dybt skadelig for Danmark.
