Nyt fra The Nationals forsanger, Noel Gallagher om børneopdragelse, så mange timer har du brugt på at se tv-serier, manden bag kultmagasinet Richardson Magazine og mere. Omsider blev det fredag, og her får du dagens Morgenpost med det bedste fra ugen, der gik.
___________________________________________________

Rockstjerner



Tidligere på ugen blev det offentliggjort, at Matt Berninger fra The National har dannet en ny duo med Brent Knop. De går under navnet El Vie. NPR havde premieren på deres første single 'Return to the Moon', der virkelig god.

____________



“What would I say, ‘You’ve got to fucking sit in coach, it’ll be good for you’? Who wants to live in reality? That is clearly fucking nonsense ... I will never preach to them about the value of money and, ‘Well, when I was growing up, we never had all this shit’ – fucking so what?"

Noel Gallagher giver de bedste interview. Her taler han om sin holdning børneopdragelse.

___________________________________________________

At spise alene og se tv-serier



Google har netop opdateret sin søgefunktion på mobil, så du kan se, hvor travlt udvalgte restauranter har netop nu. Ret smart.

____________



Jeg kan egentlig ikke anbefale det, fordi det er pinligt. Men hvis du gerne vil vide, hvor meget af dit liv, du har brugt på at se én eller flere tv-serier, kan du klikke dig ind på tiii.me og finde ud af det.

___________________________________________________

Fotografier



Den velrenomerede britiske fotograf Alasdair McLellan har fotograferet den nye kampagne for Margaret Howell. Uanset om du er til mode eller ej, er billederne virkelig flotte.

____________



Fotografen Steve Ball begyndte at fotografere sine venner fra Peckham-området i sydøst-London tilbage i slut-80'erne. På det tidspunkt fotograferede han blot "hvad der var foran ham", og anede han ikke, at hans bøger ville blive udgivet som et portæt af Peckham fra en anden tid - der blandt andet inkluderer en ung Jarvis Cocker før sit gennembrud. Dazed Digital rapporterer.

___________________________________________________



Oh Wonder og Tame Impala



Det var også i denne uge, at duoen Oh Wonder udgav deres nye sang 'Drive'. Jeg kan virkelig lide al deres musik. Denne er ingen undtagelse.
____________



Det nye Tama Impala-album er virkelig godt. Bandets frontmand Kevin Parker er blevet interviewet til det nyeste Rolling Stone-magasin. Et interview, der nu kan læses online. Klart anbefalelsesværdigt.

___________________________________________________

Interview med 90'er ikoner



I 1992 begyndte Andrew Richardson at arbejde som assistent for fotografen Steven Meisel, der blant andet tog billederne til Madonna-bogen 'Sex'. I 1997 grundlagde han det erotiske magasin Richardson Magazine, der siden har fået kultstatus og blandt andet har samarbejdet med streetweat-mærket Supreme. V FILES har lavet dette nye videointerview med ham.
____________



Det var også i denne uge, at Harmony Korine, der for 20 år siden fik sit gennembrud med kultfilmen 'Kids', gæstede Marc Marons podcast. Han fortæller en masse gode historier. Blandt andet om en række optagelser til en film, der gik ud på, at han skulle starte slåskæmpe med tilfældige mennesker på gaden. Filmen udkom aldrig, mne han fik mange bank.

___________________________________________________

Det var alt for i dag. Ha' en rigtig god weekend. Morgenposten holder lidt ferie, men er tilbage i slutningen af måneden.

Morgenpostens redaktør, Oliver Enné, kan følges på Twitter og Instagram, og kan kontaktes direkte på oliver(at)verdensbedstenogensinde.dk

Du kan altid følge Euroman på Facebook her.