Fra de etablerede til de uafhængige til de kontroversiele. Her får du en række af de ikoniske, bemærkelsesværdige og innovative printmagasiner, der hjulpet med til at gøre mediet interessant i nyere tid. Euromans chefredaktør, Kasper Steenbach, giver også sit besyv med længere nede.
____________________________________________________________________________________________
De etablerede
I 2010 blev magasinet Bloomberg Businessweek relanceret. Målet var at positionere sig selv som et underholdende og dynamisk magasin - rettere end et af de magasiner, du kun læser hos tandlægen. Lige siden har de lavet den ene fænomenale forside efter den anden. Gizmodo rapporterer.
____________
Du er sikkert bekendt med det hæderkronede musikmagasin Rolling Stone. Her leverer Fast Company er fremragende gennemgang af historien om magasinet, der har haft alt fra popstjerner til terrordømte på forsiden.
____________
Er du til Esquire, Monocle, Kinfolk eller noget helt fjerde? Complex’ stilsite Four-Pins fortæller dig, hvad dit prætentiøse valg af magasiner siger om dig.
____________________________________________________________________________________________
De uafhængige
Fantastic Man er et af de uafhængige magasiner, der har virkelig har formået at manifestere sig i kulturen. Bag magasinet står hollænderne Gert Jonkers og Jop van Bennekom, der siden har lanceret magasinerne Butt og The Gentlewoman. New York Times fortæller historien om deres forretning.
____________
Jackie Linton and Eva Michon står bag Bad Day Magazine, der er et af mine favoritter. Et kunstmagasin, der startede som et hobbyprojekt - hvor de interviewede deres venner og printede det via tjenesten Kinko’s - og som i dag har etableret sig som de bedste indiemagasiner, der er. Urban Outfitters’ blog har interviewet dem.
____________
En af mine absolutte favoritter var magasinet Index, der sidst udkom i 2005. Heldigvis ligger hele deres arkiv med interviews og fotografier tilgængeligt online. Her kan du læse interview folk som Morrissey og Dennis Hopper, og se nogle af de fantastiske fotografier, Terry Richardson, Wolfgang Tillmans og Juergen Teller fik taget for publikationen. Se alle forsiderne her.
____________
I tilfælde af, at du ikke vidste det, produceres nogle af de bedste magasiner om amerikansk heritage-mode i Japan. New York Times’ livsstilstillæg T Magazine guider til fra Tokyos magasinhylder.
____________________________________________________________________________________________
De kontroversielle
I 1963 lancerede fotografen Daniel Filipacchi magasinet Lui, der ofte er blevet refereret til som “det franske Playboy”. Lui blev kendt for deres vovede forsider, der blandt andet blev prydet af kvinder som Brigitte Bardot og Mireille Darc. Her kan du se en række af bladets forsider gennem årene (flere af dem er NSFW).
____________
Magasinet The New Yorker har i årtier printet roste, kritiserede og kontroversielle illustrationer på forsiden. I 2012 blev bogen ‘Blown Covers’ udgivet. Den indeholdt en række af de mange illustrationer, der blev afvist. Bag afvisningen står redaktør Francoise Mouly, der mener at have afvist 10,000 forsideillustrationer inklusiv denne, som hun i dag mener, at hun burde have trykt. BBC har lavet et kort indslag om hende, der kan ses via linket her.
____________________________________________________________________________________________
Foto: Magnus Ekstrøm
For at blive klogere på emnet har jeg talt med Euromans chefredaktør, Kasper Steenbach. Her er, hvad han havde at sige om printmediet og dets rolle i dag:
"Printmagasinet er en oase af overblik og oplevelser i det daglige nyhedsmylder. At trække sig væk fra det mylder med et nyt magasin, der er fuld af overskud i både journalistikken og layoutet, er noget af det bedste, jeg ved. I en af mine første ledere for Euroman skrev jeg også, at jeg tror på, at papirmagasinet, hvis det er godt nok, bestemt har en rolle at spille i fremtidens mediebillede, selv om alle taler om papirmediets død. Jeg kan se på mit eget og mange af mine venners medieforbrug, at vi dyrker det helt hurtige, eksempelvis BBC’s nyhedsapp i toget på vej til arbejde, og så det mere holdbare og perspektivgivende, som et magasin. Det er medierne midt imellem, for eksempel dagbladene, som hverken er hurtige nok til nyhederne og dybe nok til perspektivet og skarpe nok på veloplagtheden, jeg vælger fra. Vores fordel som magasin er, at vi har tid til at vente på de rette historier og plads til at folde dem nuanceret og velfortalt ud. Det er det arbejde, vi hele tiden skal forfine."
____________
Jeg har også fået ham til at fremhæve nogle af de magasiner, han synes, er værd at fremhæve:
"Amerikansk GQ og Esquire og Wired kan virkelig magasinhåndværket. Der er ikke en fast opskrift på, hvordan en artikel skrives og præsenteres visuelt. Historierne fortælles på tusind forskellige måder, og jeg bliver hver gang lykkeligt overrasket over et eller andet. Det overskud elsker jeg, man går på opdagelse på siderne. Vanity Fair er et andet magasin, jeg ser op til, og som jeg godt kunne tænke mig, at vi lod os inspirere af i endnu højere grad. Det handler meget om, at de altid får de største stjerner i verden til ikke bare at stille op, men også til at sige noget, til at tale ud. Altid sobert. Selvfølgelig var det Vanity Fair, der for nylig fik Monica Lewinsky i tale for første gang i alle de mange år, verden havde ventet på at høre hendes version. De har for længst identificeret personen og historien, de har stillet sig i kø, præsenteret sig, givet hende tryghed, vendt tilbage, haft tålmodighed, og pludselig en dag er den der. De er verdensmestre i den disciplin, Euroman bør være danmarksmestre. ”
”Et af mine favoritmagasiner er When Saturday Comes, som er et smalt engelsk blad om fodbold. Det startede som et såkaldt fanzine med fotokopierede ark, der blev delt ud før fodboldkampene. Det er pissemorsomt. Det er i begavet opposition til fodboldmiljøet, hvor for mange tjener for mange penge og derfor glemmer at gøre sig umage med at opføre sig ordentligt og interessere sig for andre ting verden. Et er deres faste indslag hedder noget i retning af ’Månedens indledning’, og det er en ren og skær udlevering af en eller anden fordrukken tabloidjournalists latterligt dårligt skrevne artikel om en eller anden fodboldvinkel fra måneden, der gik. Det er svært at være så elegant sarkastisk på skrift, som When Saturday Comes er. Deres chefredaktør Andy Lyons er også aktiv på Facebook med knastøre bemærkninger, så nye læsere kan begynde der.”
____________________________________________________________________________________________
Det var alt for i dag. Tak fordi du læste med.
Morgenpostens redaktør, Oliver Enné, kan følges på Twitter og Instagram, og kan kontaktes direkte på oliver(at)verdensbedstenogensinde.dk
Du kan altid følge Euroman på Facebook her.
