Gennem mit arbejde har jeg i løbet af de sidste ti år omgået mennesker i kreative brancher fra film til musik, kunst og mode. Jeg har altid været fascineret af de mennesker, der i deres arbejde såvel som i deres liv har opsat rammer, der gør, at de føler, de kan kreere bedst muligt. Også i deres valg af påklædning. Om det så har været billedkunstner Martin Bigum i sin malerkittel eller Steve Jobs i sin sorte rullekrave. Her en guide til det foretrukne arbejdstøj fra nogle af mine kreative helte.
____________



Andy Spade er en af mine helte. Han står bag brands som Kate Spade og Jack Spade, og har gennem sit reklamebureau Partners & Spade har lavet kampagner og butiksindretning for brands som J. Crew og Warby Parker. Her opsummerer han sin fascination af Clark’s Desert Boots, som han aldrig ikke har på.

____________



Den amerikanske art director Matilda Kahl besluttede for tre år siden, at hun ville gå i det samme tøj hver dag. “My life has just become so much more efficient, in so many ways,” udtalte hun i det interview, hun gav til Marketplace.
____________



Baseball-kasketten er en klassiker. New York Times fortalte tidligere på måneden historien om beklædningsdelen, som de refererer til som “The common man’s crown”.

____________



I anledning af modeugen i London tidligere på året lavede et af mine yndlingssites It’s Nice That interviewserien ‘Workwear’, hvor de interviewede Londons kreative klasse om deres foretrukne arbejdstøj.

____________



Mark Zuckerberg gør det, Karl Lagerfeld gør det, Christopher Nolan gør det og Steve Jobs gjorde det. Valgte ét sæt og gjorde det til deres unfiorm. Det beskrev Mashable i deres artikel om emnet.

____________



Jeg bliver også nødt til at nævne GQs fotoserie “My Prize Possession”, hvor kreative newyorkere fortæller om én af deres yndlingsting. Her er det den levende legende Glenn O’Brien, der fremviser sin motorcykeljakke, som Jean-Michel Basquiat har tegnet på.

____________



Jeg har også spurgt Euromans moderedaktør, Frederik Lentz Andersen, om emnet.

“Der findes både den slags kreative, der klæder sig i helt tradionelt tøj og den slags, der er meget spraglede. Jeg svinger nok lidt mellem de to. Jeg får selvfølgelig en masse indtryk gennem mit arbejde, men til hverdag har jeg næsten altid hvid T-shirt, marineblå eller sort jakke, mørke bukser og hvide gummisko på. Jeg tror, det er meget normalt i branchen. Det er tydeligt at se til de store modeuger i Europa: På første række, hvor moderedaktørerne fra de store magasiner sidder, har de næsten alle sammen det samme på: T-shirt, jeans og deres telefon i hånden. På rækkerne bag dem ser man så dem med de store hatte og det flagrende tøj. De kan for eksempel være stylister. Jeg er også i perioder hoppet med på en trend, hvor jeg så har gået i silke-hawaiiskjorter eller sådan noget. Men generelt tror jeg, at der for mange er en tryghed i at vide, hvad der fungerer for dem. Også selvom der er mange påfugle i modebranchen.”

____________

Oliver Enné på Twitter / Instagram