Allerede som 23-årig pegede Wall Street Journal på Dash Snow som en af sin generations mest lovende kunstnere. Fire år senere døde han af en overdosis på et dyrt hotel i New Yorks mest moderigtige kvarter, og meldte sig ind i den berygtede "Klub 27" sammen med Jimi Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison og de andre. I dag ville han være fyldt 34 år, og derfor står Morgenposten i dag i Dash Snows tegn.
___________________________________________________

Dash Snow døde som 27-årig



Den 13. juli 2009 blev Dash Snow fundet død af en overdosis på hotellet Lafayette House i New Yorks East Village-kvarter. Snow blev 27 år. Dengang skrev New York Times deres nekrolog om Dash Snow, som fortæller historien om hans død og om hans korte, men produktive kunstkarriere.

____________



"Dash and I bonded instantly over photography. One of our favorite books to look at and talk about was American Pictures by Jacob Holdt ... He had a loving obsession with taking photographs and the worst case of ADD you could ever imagine. I always assumed that’s why he shot Polaroids. I think even waiting a minute for the image to develop was hard for him."


Efter Snows død skrev hans ven, fotografen Ryan McGinley en artikel til VICE om deres venskab.

___________________________________________________

Dash Snows polaroider



Dash Snow var særligt kendt for sine polaroider, som han oftest tog om natten, så han næste dag kunne se, hvad han havde lavet natten forinden. Snow begyndte allerede som teenager at tage billeder, så hans katalog var enormt, selv om han døde i en tidlig alder. Se en række af dem via ASX.

___________________________________________________


Dash Snow og Ryan McGinley fotograferet af Cass Bird til New York Magazine

I 2007 skrev New York Magazine en historie om den dengang 25-årige Dash Snow. Snow nægtede at have en telefon, bruge e-mail (eller internettet generelt) og havde dage forinden hamret en skruetrækker i sin dørtelefon. Den eneste måde, man kunne få fat på ham var ved at gå op til hans lejlighed og kalde på ham. Snow var ikke sådan lige til at få fat på, så for at få fat på ham, skulle man have fat i hans venner - kunstnerne Dan Colen og førnævnte Ryan McGinley. Ariel Levy skrev artiklen. Cass Bird tog de fænomenale billeder.

___________________________________________________

Jeg har snakket med fotograf Morten Germund om udtrykket i Dash Snows fotografier



Foto: Morten Germund

Her er, hvad han havde at sige om Dash Snow:

“Dash Snow er klart en kunstner, der har brugt fotografiet som kunstform. Så jeg ser ham i langt højere grad som kunstner, end jeg ser ham som fotograf. Men han var selvfølgelig meget kendt for sin polaroider, hvor han dokumenterede sit liv i billeder. Det gjorde han for at huske, hvad det var, han lavede om natten, når han var høj på stoffer. I sit indhold minder han om folk som Nan Goldin og Richard Billingham, fordi han fotograferede sit eget liv. Og æstetisk om Terry Richardson, men hvor jeg synes, Terry Richardson virker meget kalkuleret, beregnende og bevidst prøver at provokere med sine billeder, så virker Dash Snows billeder til at være skudt mere ubekymret og intuitivt. Jeg tror ikke, han havde tænkt, at billederne skulle bruges til andet end at være en form for hukommelse. Og det gør hans fotografier ekstremt autentiske og ærlige. Det synes jeg virkelig, er fint.”

____________


Dash Snow med sin datter, Secret Snow. Fra bogen 'I Love You, Stupid'

“Det er svært at fremhæve ét billede. Han har jo været ekstremt produktiv. Jeg mener, han har et katalog på en 8000 polaroid-billeder. Det er jo helt hjernedødt meget. Mange af hans fotografier emmer af stoffer, sex og sådan noget, men det kan hurtigt blive kedeligt at se på. Meget sensationspræget. Der, hvor jeg synes, han bliver interessant, og adskiller sig fra en Terry Richardson, er, at han ikke kun fotograferede vilde øjeblikke, men også havde en holdning til sit samfund. Og det nuancerer ham som fotograf. Han er ikke bare en ubekymret, ufølsom fotograf. Men har en holdning. Så jeg synes, han er bliver interessant, fordi han blander det hårde og provokerende med en bevidsthed om samfundet. Der ud over så kan jeg rigtig godt lide at han også fotograferede de rolige og kærlige øjeblikke. Det gør det rigtig stærkt. Men det bliver mest af alt stærkt, fordi det står i kontrast til det hårde og det provokerende. Og nuancerer ham som fotograf og ikke mindst menneske”.

___________________________________________________

Det var alt for i dag. Pas på jer selv.

Morgenpostens redaktør, Oliver Enné, kan følges på Twitter og Instagram, og kan kontaktes direkte på oliver(at)verdensbedstenogensinde.dk

Du kan altid følge Euroman på Facebook her.