
Photoshop er et populært værktøj, der til tider nærmer sig en decideret krykke for reklame- og bilfotografer, som ønsker et helt stramt og rent visuelt udtryk. Det er vi mange, der er taknemmelige for, men ind i mellem går det galt. Som for eksempel i de meget stilrene fotos, der ledsager lanceringer af Audis nye miniput A1. Blandt de mange urbane billeder har vi fundet dette umiddelbart uskyldige skud, som ikke desto mindre rummer en lille trafikal brøler.
Kigger man nærmere på baggrunden – og her beklager vi den dårlige kvalitet, billedet er skudt på en iPhone – vil man bemærke, at der står Umami på den fine facade i baggrunden. Det er som bekendt en god restaurant i København, hvilket i øvrigt må være en kompliment til hovedstaden som sådan, da der er tale om en international kampagne. Det pudsige er blot, at Umami ligger i Store Kongensgade, og den er som bekendt ensrettet – gæt selv i hvilken retning. Vi noterer os, at A1 som leveres med otte airbags.



Jady | 20. juni 2011 | 13:10
Wlaking in the presence of giants here. Cool thinking all around!
Artiom | 18. november 2010 | 19:26
Er det her en joke, sorry ikke meningen at denne besked er til dig christian grau men til EUROMAN. hvad er der sket med alle de gamle feeds og alle de gamle nyheder? jeres blog er jo blevet ødelagt? skuffende.. rigtig skuffende..