Nettet er mange ting. Det er billeder af Kim Kardishians nøgne numse, og det er nuttede dyr. Men der er også masser af kvalitet.

Om få år vil den her tekst virke som en islandsk saga - fuldstændig oldnordisk. Nogen vil sikkert allerede have det sådan, for konklusionen på det, du skal læse nu er, at internettet er det nye, og det er kommet for at blive. Men først - lidt om X Factor.

Du kan mene om X Factor, hvad du vil, men det er et program, der på 8. sæson kører derudaf og stadig fanger over en million tv-seere hver gang.

Om det så finder Danmarks næste stjerne, eller om det bare er tre måneders fredagsunderholdning - hurtigt ind, hurtigt ud - det vil jeg ikke vurdere, men mens det står på er interessen for programmet og deltagerne massiv.

I år valgte DR, at der skulle være endnu mere X Factor, så talentshowsjunkierne kunne få et ekstra fix, så de seneste måneder har jeg haft æren af at sende live fra backstageområdet hver eneste fredag.

Jeg er vild med X Factor. Jeg kan godt lide det drama, der kan opstå, og jeg er vild med den udvikling, deltagerne gennemgår. Derfor var det en ære at få lov til at lave den her sending og sende det direkte på dr.dk.

Ja på DR’s hjemmeside. Kun. Udelukkende på internettet.

“Nej, mor - det kommer ikke i fjernsynet. Det er kun på computeren.”

Det er første gang, jeg laver et program, som er rent net, og det har været lidt svært at forklare en gang i mellem.

Når man er vant til at lave tv, der kommer i - ja tv, så synes jeg at have bemærket, at nogen ser det som en degradering at være blevet smidt over på internettet, og jeg var også selv lidt tilbageholdende i starten med at fortælle om programmet, men det der har været fedt ved at lave X Factor Backstage er, at der virkelig er blevet satset på at lave indhold til nettet, som har et professionelt udtryk. For produktionen har der på intet tidspunkt været den holdning, at det bare er til internettet, og det er fedt.

Det her er ikke bare web - det er fremtiden.

Nu ville jeg sikkert kunne finde en masse tal om hvor mange danske hjem, der abonnerer på netflix og på andre streamingtjenester og alt muligt, men det er der andre, der ved meget mere om end mig. Jeg ved bare, at jeg kommer fra en verden, hvor tv skal ses i tv, og hvor man er meget fokuseret på, hvor mange der ser det tv, mens det bliver sendt.

Personligt har jeg ikke tv derhjemme længere. Eller jo, jeg har apparatet, men det er bare en tom skal, som en krop uden sjæl. Når jeg vil se et program, støver jeg fjernsynsskærmen af og kaster programmet op på den ved hjælp af mit Apple tv.

I starten følte jeg mig som en skruebrækker. Tænk hvis nogen fandt ud af, at jeg ikke ser tv længere, men sandheden er jo, at jeg ser mere indhold nu end nogensinde før. Nu ser jeg bare programmerne lige præcis, når jeg har lyst til det, og hvor jeg har lyst til det.

I min research på at gå fra tv-vært til web-vært har jeg afsøgt internettet og set, hvad der sker på indholdsfronten derinde, og jeg må tilstå, at jeg er forbløffet. Når jeg ser på Youtube, hvad der er et hit blandt de unge mennesker, har jeg fået samme følelse som når visse politikere ser DR3 - jeg forstår det simpelthen ikke.

Jeg forstår ikke, hvad der får tusindvis af mennesker til at sidde og sluge råt, hvad unge piger har købt i diverse butikker, eller hvordan man sætter hår eller diverse andre kaotiske shows, som uge efter uge har misundelsesværdigt mange views.

Men jeg hylder det. Jeg hylder, at alle har en kanal, hvor de kan gøre lige, hvad de vil og få fingrene i mennesker, som vi i DR kun kan drømme om at nå ud til. Det er fandeme fremtiden.

Jeg havde sågar æren af at blive inviteret ind i det Youtubeshow, der hedder The Unicorn Show, og selv efter at have været gæst derinde, er jeg ikke klar over, hvad det var, der ramte mig, og jeg kan ikke forklare, hvad showet går ud på, men jeg ved, at det er fremtiden.

Der er ikke andet at gøre end at forsøge at hænge i og prøve at følge med og sørge for at have det rigtige indhold til seerne når og hvor end de vil se det. Om fem år vil jeg så kunne kigge tilbage og med stolthed sige, at jeg var med til at lave noget af det første og bedste tv på flere medier, og hvem ved - måske til den tid er jeg degraderet til tv.

“Nej mor - det kommer ikke på nettet. Det er kun i fjernsynet”

LÆS OGSÅ: 11 gode sider på nettet

LÆS OGSÅ: Thomas Skov: Alt jeg vil i 2015

LÆS OGSÅ: "Derfor er Knaldperlen tit i tv"