Lad mig starte med at slå fast, at Emil Thorup ikke er min Emil Thorup, men jeg har valgt ham, fordi der ikke er nogen grund til at fortælle, hvem min Emil Thorup er. Det rager ikke andre end mig, og det er her, det tit går galt. Og tillad mig så at forklare, hvad jeg mener…
Du kender måske følelsen af at se en person i tv eller i et blad eller i virkeligheden, og uden at tænke over det, får du sådan en aaaarrggghh-fornemmelse i hele kroppen. Du tænker ved dig selv, at du virkelig afskyr den her person, og alt hvad han eller hun gør, er du modstander af.
Der er ikke altid en logisk grund til, at du føler sådan - det gør du bare.
Måske har du engang hørt personen udtale et eller andet torskedumt, som du aldrig vil glemme. Måske har personen engang opført sig på en måde i et tv-program, der gør, at du vil hade ham til den dag, han dør.
Måske er der ingen anden grund, end at du synes, vedkommende ser rigtig træls ud. Det kan være en, du støder på i tv. Det kan være en du støder på i virkeligheden. Det kan ske overalt. Pointen er bare, at de fleste kender følelsen af at hade nogen på forskud - at man støder på nogen, som er bagud på point allerede fra starten.
LÆS OGSÅ: 8 spørgsmål du altid får, hvis du er fra Nordsjælland
Der er som sådan ikke noget i vejen med den følelse. Lidt hyggehad har aldrig skadet nogen. Der, hvor det kammer over for mig, er, når nogen føler sig nødsaget til at dele deres følelser med alle andre vidt og bredt på diverse sociale medier. Det er som om, de forsøger at hverve medlemmer til deres hadkampagne, og det bryder jeg mig ikke om, for det rager ikke andre end dig og måske dine allernærmeste, hvem du går rundt og hader.
Det er også derfor, at jeg har valgt Emil Thorup. Emil ved, at jeg ikke hader ham. Emil har sågar fået lov til at læse de her linjer, inden du har. Emil ved nemlig, at han er sådan en, der deler vandene. Enten knuselsker du alt, hvad han gør, eller også skal han ikke så meget som at vise sit høje hår i din Søndagsberlinger, inden du opsiger abonnementet.
Nogle af dem, der ikke bryder sig om Emil, er heller ikke sene til at fortælle resten af verden om, hvad han er for en størrelse, og i virkeligheden burde de lade være.
Jeg kunne godt have valgt at afsløre, hvem min Emil Thorup er, men det er der ikke nogen god grund til. Jeg ser mig selv som ret tolerant og kan som udgangspunkt bedst lide mennesker, men der er en lille håndfuld, som af en eller anden grund får mit pis i kog det sekund, jeg ser dem.
Men hvad fanden skulle jeg få ud af at fortælle dig om det. Det vedkommer jo sådan set kun mig, og jeg kan jo bare lade være med at stemme på ham eller lytte til det, hvis jeg ikke bryder mig om dem.
LÆS OGSÅ: Troels Abrahamsen: Det eneste, jeg ønsker mig, er en ærlig politiker
Derfor er Emil Thorup blevet billedet på den følelse af uforklarligt og ukontrollerbart had, man af og til kan føle. Men er det så forkert at gå rundt og hade nogen sådan uden videre? Nej!
For i min rejse ned ad hadets avenue er jeg jo også af og til stødt på opdateringer og meninger om mig, der har fået mig til at stoppe op og tænke – ’hvad fanden er den af? Hvem er du, hvad har jeg gjort dig og hvorfor kan du ikke li mig?’
Der går som regel et minuts tid, og så er jeg videre, men jeg får altid sådan en underlig følelse i kroppen, når jeg støder på fuldstændig ubegrundet had. Men så tænker jeg på min Emil Thorup - og jeg tænker - Gud, det er jo det samme, og det har fået mig frem til konklusionen - du vil altid være nogens Emil Thorup.
Der vil altid være nogen, der ikke forstår dig, bryder sig om dig eller vil dig det godt, men det er helt fair - sådan er livet. Lidt hyggehad har aldrig skadet, men lad os aftale, at vi holder det for os selv.
LÆS OGSÅ: Ron Burgundy forsvarer Bieber: "Den her fyr gør alt rigtigt"
LÆS OGSÅ: Thomas Skov Gaardsvig: "Derfor er Knaldperlen tit i dit tv"
LÆS OGSÅ: Graus Garage: Med Emil Thorup på køretur i en Renault Twizy
