Kronikken er skrevet af folketingskandidat for Venstre Mads Fuglede. der skiftes til at skrive vores politiske blog sammen med Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet.

Lige nu forhandler EU og USA om en stor transatlantisk frihandelsaftale ved navn Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Denne aftale har potentialet til at gavne væksten og skabe millioner af arbejdspladser på begge sider af Atlanterhavet. Ifølge Udenrigsministeriet vil aftalen resultere i øget BNP i EU på 900 mia. DKK og i USA på 700 mia. DKK.

I det følgende vil jeg gennemgå hvorfor jeg mener, at danskerne bør støtte denne aftale, som kan få enorm betydning for vores samfund.

Har vi ikke allerede handel nok?

Der er rigtigt nok allerede en meget stor handel mellem Nordamerika og det europæiske kontinent, og vi har allerede nogle relativt lave gebyrer på denne handel.  Det forholder sig imidlertid sådan, at europæiske og amerikanske standarder adskiller sig på en række områder – og ofte adskiller de sig meget lidt. Det betyder dog at virksomheder, som vil producere til begge markeder, skal bruge utroligt mange penge på at standardisere til både USA og EU. 

Et af målene med TTIP er at finde de områder, hvor vi kan finde fælles fodslag og harmonisere vores standarder. Man taler om at sænke ”non-tariff barriers” – altså handelsbarrierer, som ikke har noget med gebyrer at gøre. Det er i denne forbindelse vigtigt at tilføje, at ingen eksisterende europæiske eller amerikanske standarder skal sænkes i et såkaldt ”race to the bottom”, som modstandere af aftalen ellers har fremført.

En standardisering af f.eks. sikkerhedskrav vil give små og mellemstore virksomheder mulighed for at konkurrere i modsætning til i dag, hvor omkostninger er alt for store.  Det er i øvrigt disse SMVer, som skaber den danske velstand og de danske arbejdspladser, hvorfor vi vil nyde godt af øget samhandel med amerikanerne.

Vi kan øge international investering

Der er i dag allerede 9 EU lande, som har investeringsaftaler med USA, og TTIP vil derfor harmonisere, således at europæiske virksomheder konkurrerer på lige vilkår.

Der skabes vækst og arbejdspladser, når udenlandske virksomheder investerer kapital i Danmark. Derfor bør vi støtte en aftale, som giver internationale investorer sikkerhed og gennemsigtighed for deres investeringer i EU.  Det gælder selvfølgelig også den anden vej, da det er vigtigt at vores virksomheder kan investere sikkert i USA.

Netop denne del af aftalen har der været stor modstand imod. Der ligger som en del af TTIP et mål om at oprette et voldgiftssystem kaldet ISDS – Investor-state dispute settlement.

Dette system er blevet anklaget for at gøre det umuligt for regeringerne i EU og USA at gennemføre almindelig miljø- og fødevareregulering. Der er imidlertid intet grundlag for disse anklager. Derimod vil det nye ISDS-system kunne rette op på nogle af de problemer, som eksisterer i gamle ISDS-aftaler.

Global standard

Endnu en vigtig grund til at støtte TTIP er muligheden for at skabe global præcedens for europæiske og amerikanske standarder, som er de højeste i verden. Det vil gavne produktsikkerheden og vores konkurrenceevne, hvis resten af verden skal tilpasse sig vores højere standarder for at kunne handle med os.

Handelspolitik er også sikkerhedspolitik

Den sidste pointe er også meget vigtig. EU og Europa har gennem det seneste årti oplevet hvordan vores nærmeste allierede USA med tiden har vendt sit fokus mere og mere mod Asien. Vi er på mange måder blevet uinteressante for amerikanerne. Derfor er TTIP også en gylden mulighed for at trække lidt i den anden retning. Enhver kan se, at Putin puster sig op og viser muskler, og den europæiske evne til at fornægte enhver lurende fare fornægter sig ikke.

Det er et faktum, at vi er stærkere som kontinent, når vi står tæt allieret med USA, der trods alt er verdens mægtigste nation. Derfor bør vi sikre os, at amerikanerne ikke glemmer os, og en af de bedste måder, at gøre det på, er ved at øge vores fælles handel og investering.

LÆS OGSÅ: Anders Samuelsen: "Jeg kan se symptomerne på en alkoholiker på 1.000 kilometers afstand"

LÆS OGSÅ: Derfor er ulighed usundt