Jeg var i Paris i weekenden. Og den by kan man jo nærmest kun sige gode ting om. Man bliver begejstret over smukke bygninger, majestætiske pladser og pittoreske gadehjørner, uanset hvor man kigger hen. Og så er der jo det med det franske køkken, der er sublimt og grund nok til at rejse til landet flere gange årligt. Paris kan være en kostelig affære, men der er masser af steder med solid mad, der ikke koster en formue. Nå, nok snak, her kommer lige en stak billeder.


Oookay, faktisk startede det med, at jeg var i Schweiz. Det er en lang historie, men det var arbejdsrelateret. Her er jeg dog ude at sejle på Bodensee.


Et lille billede fra foretagendet, som jeg besøgte. De laver tøj.


I'm on a boat.


Zürich var grå og regnfuld, og jeg havde kun to timer i byen før jeg tog toget til Paris. Deres flag bliver jeg dog aldrig træt af at kigge på, det må være det smukkeste og mest stilrene af alle verdens flag.


Sådan bør enhver aviskiosk se ud. Fra Zürich Hauptbahnhof.


Jeg tog TGV-toget fra Zürich til Paris. Det tager fire timer og man slipper for check-in i lufthavnen og transport til og fra bymidten.


Nå, så kom jeg til Paris.


Jeg er fascineret af, hvor mange små, uafhængige boghandlere, der ligger rundt omkring i Paris. Man ser næsten ikke nogen kæder, kun gamle antikvariater og bogudsalg, der har ligget på adressen i årtier. Det virker som om, franskmændene har et anderledes forhold til academia, litteratur og lærdom, og at forbruget af kultur løber mere naturligt i deres årer, end man for eksempel kender det herhjemme. Kunsten og 'det skønne' lader til at findes overalt. En ven har engang sagt, at Paris er den eneste by i verden, hvor det stadig anses som en kunstart at dø af sult, og at dømme ud fra den plads, den kompromisløse æstetik har hos mange, er det nok ikke helt skævt.


Bette bil i udu i Marais.


De fedeste bukser, jeg så dernede.


Et flot skilt.


Her kan man spise, hvis man elsker mad, løssluppen stemning og flinke tjenere. Det er vist en gammel kending blandt danske turister i byen, men det gør det ikke mindre godt. Bestil bord før du kommer, der er stuvende fuldt.


Hvis man gerne vil købe hipt tøj til overpris, kan man gå i Colette. Den store konceptbutik, der også er restaurant, galleri og vandbar (lamt), samler en fin flok unge teenagere, der determineret får deres forvirrede forældre til at betale for en obskur beklædningsgenstand, et kamera eller nogle Minnie Mouse-servietter (det kan man også købe derinde). Men deres udvalg er rigtig godt og definerer i vid udstrækning, hvordan en stor del af resten af Europas butikker køber ind.


Stregtegninger fra galleriet ovenpå Colette. Har glemt hvad kunsteren hed, men de var flotte.


Louvre og pyramiden af glas. Og en scooter.


Franskmændene kan godt lide brød til morgenmad. Der er selvfølgelig heller ikke grund til at spise andet.


Tarte tatin på Les Deux Margots i Saint Germain des Prés. Hvis du skal have kage, er ligeglad med prisen og ikke har noget imod stenrige franske kvinder i pels blandet med japanske turister, er dette stedet.


En af verdens bedste boghandlere, Shakespeare and Company. Tag forbi, den er fin og langt de fleste bøger er på engelsk. Den oprindelige Shakespeare and Company blev åbnet af Sylvia Beach i 1919 og var hangout-spot for Ezra Pound, Hemingway og James Joyce osv. i 1920'erne. Den flyttede i 1922 til større lokaler, men lukkede i 1940 under den tyske besættelse og åbnede aldrig igen. Det gjorde til gengæld George Whitmans Le Mistral i 1951, som han omdøbte i 1964 til Shakespeare and Company for at ære Sylvia Beach - og det er den, du kan besøge i dag.


Her kan man købe tøj fra ærkefranske A.P.C. Det er pænt.


Sacre Coeur - en milliard svedende turister, men til gengæld er udsigten deroppefra god. Køb noget brød ved en bager og spis morgenmad på trappen.


Aviser og magasiner.


Palais De Tokyo er en anbefalelse værd. Et flot sted (og man kan se Eiffeltårnet fra haven). Skiftende udstillinger, god café og museumsbutik, plus Musée d'Art Moderne ligger i forlængelse af stedet. Her kan man nemt bruge en eftermiddag.


Bare lige et par ord om tingenes tilstand.


Bøger og magasiner i Palais De Tokyos boghandel.


Eiffeltårnet og noget grønt vand.


Et eller andet gadehjørne i Paris.


Such a cliche, men det virker. På La Perle kan man både drikke eftermiddagssjus og skåle med de unge og smarte efter midnat. Det ligger midt i Marais og det er nemt at få en time til at gå med at sidde og drikke hvidvin og se på den forbipasserende crowd.


Endnu en boghandel.


Fransk design når det er godt.


Og ost, masser af det.


På Café La Palette i Saint Germain des Prés kan man drikke et glas vin (eller en flaske eller mere), mens man gør sig klar til et aftensmåltid i nærheden. Fungerer i princippet godt hele dagen, travlt sted og kæderygende crowd.


NO SALAD AS A MEAL. Fat det.


Brasserie Lipp er en tidslomme, hvor tjenerne har arbejdet i mange år, hvor man ikke fatter en brik af menukortet men bestiller i blinde (mit fransk er begrænset til escargots og haricots verts), hvor damerne går med hat og pels og hvor mændene er så gamle, at de går med stok. Der bliver givet hånd til overtjeneren.


Langs Canal Saint Martin kan man gå en hyggelig tur og gøre masser af stop for at tanke op på kaffe, udsigt, stemning, shopping og mad.


For eksempel kan man købe lidt godt i Artazart Bookstore, der desværre havde lukket, da jeg var forbi.


Hotel du Nord er godt til mad og kaffe både midt på dagen og senere på aftenen.


Café Charlot i Marais. Jeg var ikke forbi, men at dømme ud fra køen midt på dagen, er det et fint sted.


Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde verdens største kuffert.


Bøger langs Seinen.


En altan med grønt.


Laduree. Flot facade, men jeg har ikke smagt deres macaroons. Det ser lidt for søde ud.


Nok de flotteste skydække, jeg nogensinde har set fra en flyvemaskine. Og således sluttede en weekend i Paris. Der er en million andre gode steder, jeg slet ikke har nået at komme forbi, men så har man jo altid en grund til at komme tilbage. I øvrigt også tak for alle de tips, jeg modtog fra jer, kære venner.

Hav det goth.