banner image

Få 3 numre af EUROMAN for kun 99 kr. Spar 109 kr. 

BESTIL HER

Samlerens guide: 11 lamper der ikke mister værdi

Du leder efter en ny lampe til at oplyse din tilværelse, din aftensmad, dit skrivebord eller den bog, du er i gang med at læse.

Noget klassisk smukt, der kan give tyngde og kvalitet til din indretning.

Med hjælp fra to kendere har Euroman.dk lavet en guide til klassisk smukke lamper, der ganske vist ikke er helt billige, men som med tiden vil vise sig som en god investering.

Men først et godt råd fra Peter Kjelgaard, der er leder af afdelingen for moderne kunsthåndværk og design hos auktionshuset Bruun Rasmussen:

”Groft sagt kan man sige, at jo dyrere en lampe er, jo bedre en investering er den også,” siger han.

”Det gælder om at købe det bedste, og det kan godt være, at det er møgdyrt, når du køber det, men det er det, der holder prisen bedst.”

Hos Klassik, der er Danmarks førende specialbutik inden for brugte danske møbelklassikere, råder assisterende butikschef Stefan Jensen til at sætte sine penge i klassiske lamper fra dansk designs storhedstid – det vil sige 1950’erne og 60’erne – og også meget gerne før.

”Generelt taber de ikke værdi, tværtimod vil de typisk blive mere værd med tiden,” siger Stefan Jensen, der er forretningens lampeekspert.

Mange af lamperne fra dengang er fortsat i produktion i dag, hvilket er et tegn på den store efterspørgsel. En efterspørgsel, der også får prisen til at stige på brugtmarkedet, som er det felt, som både Bruun Rasmussen og Klassik opererer inden for.

Peter Kjelgaard og Stefan Jensen er i øvrigt enige om, at brugte lamper er mere interessante end nye. Både som investering og at kigge på. Til sammen har de udvalgt 11 smukke lamper, du roligt kan sætte dine penge i. Fra de prismæssigt nogenlunde tilgængelige til de ekstremt kostbare.

Find din nye lampe her.

Arne Jacobsen: AJ standerlampe, vurdering: 3-4.000 kroner

AJ blev designet i 1960 til SAS Royal Hotel i København som en del af hotellets designkoncept. Foto: Bruun Rasmussen

Peter Kjelgaard: ”Det her er det sikre valg, som holder prisen over tid, men som ikke siges at være et samlerobjekt. Den findes både som bord- og standerlampe og har en tidløs enkelthed over sig, som har gjort den efterspurgt gennem årtier. Man kan være rimelig sikker på, at smagen ikke ændrer sig, og derfor kan man godt sælge den igen.”

”Man kan sammenligne den lidt med en Folkevogn Golf; Det er en super fornuftig, god ting, som ikke er vanvittig dyr, og som holder brugtprisen rigtig godt. Der er ikke nogen, der vil synes, at det er en kikset bil, du kommer i, men heller ikke nogen der tænker: ’Hold da op, hvor er den smart.’”

Christian Dell: Model 6631, 4.900 kroner

Denne lampe kaldes også President, da den betragtes som et af Christian Dells hovedværker. Foto: Klassik

Stefan Jensen: ”Det er jo en populær lampe i dag, og den er netop blevet taget op til produktion hos Fritz Hansen, hvilket vidner om en stor efterspørgsel.”

”Det er en tysk designlampe og nok Christian Dells mest kendte. Christian Dell var en tysk arkitekt skolet i Bauhaustiden (1919-1933), hvilket hans designs bærer præg af. I Bauhaustiden gik man fra rigtig store, polstrede møbler i meget bombastisk stil til noget meget simpelt, hvor funktionerne var det mest afgørende. Der er ikke så meget pis med møbler og lamper fra den tid. En lampe skulle have en funktion, og designet skulle være funktionelt og minimalistisk.”

”Denne lampe har en fod, så den kan stå stabilt, en arm, som er en simpel bue, og en skærm, så man kan rette lyset hvorhen man vil. Den er lavet lige før 2. verdenskrig og står på mange skriveborde i tyske film fra den periode.”

”Det er en lampe, som du kan gå ind og købe fra ny hos hvilken som helst forhandler af Frtiz Hansen. Denne her er gammel, brugt og produceret i efterkrigstiden. Der er en samlerværdi i forhold til at få fat i en gammel, original Christian Dell-lampe frem for en ny. Hvis den er i fin stand, er den mere værdifuld end en nyproduceret lampe af samme slags.”

”Der er en tendens til, at den vil stige i pris. For to år siden solgte vi den til omkring 3.500 kroner, men nu er der sket en prisstigning på grund af den stigende interesse for modellen. Hvis tendensen fortsætter, vil den stige i værdi.”

Poul Henningsen: PH-4/4, vurdering: 8.000-10.000 kroner 

Poul Henningsen kan kendes på de mange skærme. Foto: Bruun Rasmussen

Peter Kjelgaard: ”Har man ikke en formue, er der mange gode PH-lamper fra den "originale" periode – det vil sige fra slut-20’erne til cirka 1950 - at starte sin samling på, som samtidig er gode køb.”

”Denne lampe er fra samme verden og logik som Septima (se længere nede), hvor man får noget autentisk og tidlig PH, uden at man skal af med en meget stor formue. De her skærme med gul lakering giver et vanvittigt smukt lys. Lampen er mindre hård i sit udtryk end de meget forkromede stel og hvide skærme, man ser på nye PH-lamper. Hvis man gerne vil have noget, der har lidt historik, og som samtidig kan sælges videre formentlig uden at miste værdi, og noget som man ikke kan købe i enhver butik, er dette et godt bud.”

Svend Aage Holm Sørensen: Gulvlampe, vurdering: 12.000 kroner

Vil man satse på noget relativt ukendt, er Svend Aage Holm Sørensen et godt bud. Og ret udansk i sin stil. Foto: Bruun Rasmussen

Peter Kjelgaard: ”Det er lidt i periferien af det typisk danske, at vi finder navne som Svend Aage Holm Sørensen, der læner sig lidt op ad lamper fra eksempelvis Italien fra 1950’erne, der internationalt set er blandt de mest kostbare, som det for eksempel er tilfældet med lamper af Gino Sarfatti (se nederst). Hvis de følger denne pristrend, kan de stige markant i pris, og endnu er der tale om, at man kan købe dem for relativt små penge.”

”Svend Aage Holm Sørensen er en designer, der er sydeuropæisk og udansk i sit udtryk, selvom han er dansker. Hans lamper fanger typisk sådan et retroudtryk i den her tid omkring 1950-60’erne, hvor mange lamper i USA, Italien og Frankrig var lidt mere skulpturelle, outrerede eller morsomme og ikke lige så fint afklarede som Arne Jacobsen.”

”Lidt groft kan man sige, at der i Danmark er en lemming-effekt; At vi alle har samme sorte y-stol (af Hans Wegner, red.) om spisebordet, en kogle (Poul Henningsen-lampe, red.) over det, to PK22-stole og et Kjærholm-sofabord. Her kan Svend Aage Holm Sørensens lamper skabe et godt modspil, men det kræver en lidt speciel indretning.”

Vilhelm Lauritzen: Christiansborg-ringkrone, 21.800 kroner

Den danske arkitekt Vilhelm Lauritzen (1894-1984) kunne meget andet end at tegne bygninger. Foto: Klassik

Stefan Jensen: ”Vilhelm Lauritzen er meget kendt for blandt andet at have tegnet Radiohuset, Vega og terminal 2 i lufthavnen. Men han har altså også lavet lamper. Denne her blev tegnet til Christiansborg som en del af stedets indretning.”

”Jeg er vild med kombinationen af det hvide opalglas, der skjuler pærerne, og messingstellet. Den femarmerede er selvfølgelig en stor lampe, men vi ser mere og mere, at folk køber den og hænger den over spisebordet.”

”Den er ikke i produktion længere og har tendens til at stige i pris. De bliver sværere og sværere at få fat i, fordi glasskærmene unægtelig vil gå i stykker på et tidspunkt, og det er ikke let at få fat i reservedele."

Har du en hall, kunne denne 12-armede lampe sikkert klæde den. Foto: Klassik

Stefan Jensen: "Ringkronen fåes også i tre etager til 155.000 kroner. Der er kun lavet en håndfuld af dem her, og kombineret med interessen for Vilhelm Lauritzen vil de blive solgt relativt dyrt. Udover at være meget sjælden, er det en stor skulptur at have hængende. Den har i alt 12 arme og vil gøre sig godt i en smuk hall eller et sted med højt til loftet.”

Hans Wegner: JH1-pendel i messing, 28.000 kroner


En gammel, sjælden lampe tegnet af Hans Wegner. En af få, han har designet. Foto: Klassik

Stefan Jensen: ”Lampen hedder JH1 efter snedkermesteren Johannes Hansen, som Wegner har lavet den sammen med. Det er tale om et samlerobjekt. Mange vil gerne have fat i den, og der er ikke produceret særlig mange.”

”Den er formet som en kegle, og lyser også ud af toppen. Den har en hæve/sænke-funktion, hvis man henholdsvis trækker ned eller skubber op på det håndtag, der sidder under lampen. Det sker via en mekanik i kuplen på ledningen.”

Poul Henningsen: Koglen, 35.000 kroner

Koglen har 72 blade fordelt på 12 rækker. Det giver et smukt lys, der ikke blænder. Foto: Klassik

Stefan Jensen: ”Det er jo en af de mest kendte lamper i dansk møbelhistorie. Den blev tegnet til restauranten Langelinje Pavillon i 1958 og er en videreudvikling af en tidligere lampe fra 30’erne, PH Septima (se længere nede).”

”Poul Henningsen er jo en fantastisk arkitekt og har altid i sine designs arbejdet meget med geometri i forhold til lysets fald. Typisk kan man ikke se pæren i hans lamper, og bliver derfor ikke blændet, fordi refleksionerne inden i lampen skaber lyset, og sådan er det også med Koglen. Opbygningen med lameller i metal eller glas giver et rigtig unikt og dejligt lys. Rent geometrisk er det en genistreg.”

”De første kogler blev produceret i kobber. Et materiale, der de seneste år er blevet utrolig populært inden for boligindretning. Hvis man køber Koglen og vil gensælge, vil den klart holde værdien, fordi efterspørgslen er stor.”

”Den bliver stadig produceret hos Louis Poulsen, men jeg synes, at den er mere interessant, når den er patineret. Kobber får jo en anden farve med tiden. En spritny model er meget fersk, hvor en gammel kogle, der måske er produceret for 30-40 år siden, får en mere brun farve, fordi kobberet irrer, hvilket giver et mere blødt og charmerende udtryk, synes jeg.”


Poul Henningsen: Vintergæk-bordlampe, 40.000 kroner


Alternativ bordlampe af Poul Henningsen. Foto: Klassik

Stefan Jensen: ”Hvis man har en Poul Henningsen-lampe mellem hænderne, er der to stempler, man kan holde øje med, som har meget at sige i forhold til værdien. På lamper før 1930 står der ’pat.appl.’ (patent applyed, red.) inde omkring fatningen, og det betyder, at de er lavet, inden han fik accepteret sit patent. Omkring 1930 ændrede han det til ’patented’. Dem med stempler er de allerførste, der nogensinde er lavet, hvilket gør dem særlige.”

”Denne lampe er udformet som en vintergæk og er ret karakteristisk i sit design. Kender man ikke Vintergækken i forvejen, kan man se, at det er PH på grund af de tre skærme; Top-, mellem- og underskærm. Det ser man på næsten alle glasskærme, han har lavet. Den her er relativt dyr, fordi det er en gammel model fra omkring 1930 og stadig fuldstændig intakt. Man skal bestemt ikke være bange for, at den taber værdi. Simpelthen fordi at Poul Henningsen er så solidt et navn inden for lampedesign. Det er jo dansk kulturhistorie.”

Poul Henningsen: Septima-5, vurdering: 150.000-200.000 kroner

Forlægget til Koglen og klassisk PH. Foto: Bruun Rasmussen

Peter Kjelgaard: ”PH Septima-lampen kan sammenlignes med en Novo-aktie; Den har altid været lidt for dyr, men alligevel ville man ønske, at man havde købt den, da man så den første gang. Da jeg først så denne lampe for 15 år siden, kostede den omkring 50-60.000 kroner, og der tænkte jeg: ’det var satme mange penge for sådan en lampe.’ Som med en Novo-aktie vil der være udsving i prisen over tid, men den generelle linje er bare opad.”

”Det er en af flere PH-lamper fra 30’erne, der er rigtig kostbare. Hans lamper fra den periode giver et utrolig dejligt og varmt lys, samtidig med at de har den her ensartede opbygning, der gør dem ikonisk genkendelige. De delvist matterede skærme gør dette til en meget smuk lampe og et internationalt samlerobjekt.”

”Nye lamper har ikke samme charme og varme, synes jeg. De gamle PH-lamper med glasskærm har en anden dybde, historik og autencitet, som er svær at genskabe i de nye modeller. Dengang havde lamperne – og design generelt – et mere tydligt præg af håndværk over sig end i dag. Glasset havde små ujævnheder, som man bevidst undgår i dag. Derfor kan den samme model godt ændre en lille smule karakter over årene. Man kan ikke genskabe det gamle. Personligt vil jeg til enhver tid anbefale en gammel model, både som investering og fordi den er smukkere.”

Gino Sarfatti: bordlampe. Vurdering ifølge Peter Kjelgaard: 300-400.000 kroner

Italieneren Gino Sarfatti (1912-1985) har designet over 400 lamper til kontorer, skole og lufthavne. 

Peter Kjelgaard: ”Den her paddehatte-lampe har den her fuldkomment enkle konstruktion: et lille malet metalrør som med en lille skærm bliver en skulptur i rummet. Man kan kalde Gino Sarfatti en slags Italiens Poul Henningsen. Han er en lampedesigner, der startede designfirmaet Arteluce (i 1936, red.), der lavede en masse lamper gennem flere årtier. Nogle af de her lamper er blevet bestsellere og er virkelig kostbare i dag. På en måde sprænger de feltet mellem lampe, skulptur og kunstobjekt. Mig bekendt findes de næsten ikke i Danmark. Jeg har i hvert fald kigget efter dem i over ti år og er ikke stødt på nogen. Lamperne er meget udanske og ligger meget fjernt fra vores PH-tradition.”

LÆS OGSÅ: Søren Falk spinder guld på hvad andre smider ud

LÆS OGSÅ: 10 stole der ikke mister værdi

LÆS OGSÅ: 30 lækre objekter i dansk og internationalt design

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok