'
LEGO House

LEGO House

Se dronevideo: Nu kan du snart besøge LEGO-huset designet af Bjarke Ingels

Til september slår legetøjsproducenten dørene op til det nye LEGO House, der er inspireret af det velkendte legetøj.

At bo i et hus bygget af LEGO er nok noget, mange har drømt om i deres (unge) liv. Og nu kan drømmen (næsten) gå i opfyldelse - for næste måned åbner plastikklods-giganten for deres nye oplevelsescenter på knapt 12.000 kvadratmeter, som er inspireret af de genkendelige klodser.

Det fejrer LEGO med en ny drone-video, hvor man se, hvordan huset er bygget op omkring 21 stykker LEGO, som ligner en stak af legetøjet på en prik. Den midterste klods på toppen af bygningen har otte skylight-vinduer placeret der, hvor klodsernes karakteristiske knopper normalt sidder, hvilket Bjarke Ingels i et interview fortæller “vil gøre hele bygningen genkendelig som en LEGO-klods på Google Earth”.

Der er blevet bygget et endeløst antal huse, brandstationer og kreationer af mere alternativ art med de små klodser gennem deres levetid, og det er ifølge Ingels kun naturligt, at man nu begynder at skalere legetøjet op og bruger det i den virkelige verdens arkitektur.

“LEGO-proportioner rammer faktisk det gyldne snit i arkitekturen,” siger han i et interview med Dezeen. “Jeg mener helt sikkert, at klodserne kan være ganske brugbare til at teste idéer af hurtigt.”

Huset er beliggende i Billund et lille stykke fra LEGOLAND, og det er tanken, at det skal blive et samlingspunkt for borgerne i området, siger direktør for LEGO Jesper Vilstrup til Fyens.dk.

LEGO House åbner d. 28. september 2017. I mellemtiden kan du se videoen af legetøjshuset herunder.

LÆS OGSÅ: Bjarke Ingels: "Hvis man bare kunne nå at lave én fuldstændig perfekt bygning ... "

LÆS OGSÅ: Her er verdens flotteste lejlighedsbygninger – og der er flere danske iblandt

LÆS OGSÅ: Wired: Apples nye hovedkvarter er nederen

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok