Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Video - de nyeste trailere, teasere og Euromans egne tv-produktioner

Er du på udkig efter de nyeste trailere og teasere til din yndlingsserie? Måske for at dulme ventetiden til næste sæson? Vil du vide, hvilke spændende film der kommer i biografen? Eller mangler du inspiration til at lave lækre cocktails?

Så er du landet det rigtige sted.

Her på siden samler vi videoer med trailere og teasere, så snart de er tilgængelige. Du kan også gå på opdagelse i Euromans egne tv-produktioner som 'Fredagsbaren' og 'Wuf og Worldman'.

Der venter dig god underholdning!


vis
mere

Video på Euroman

Hos Euroman skriver vi ikke kun artikler, men laver - foruden podcasts - også web-tv og står bag flere egne koncepter, blandt andet:

'Fredagsbaren' - sådan laver du lækre cocktails

I webserien 'Fredagsbaren' kan du se, hvordan Københavns bedste bartendere laver den perfekte version af klassiske og populære cocktails - og giver dem et twist. Det gælder eksempelvis Negroni, Whiskey Sour og Gin og tonic. Vært er bartender Daniel Dam. I denne video tager han dig igennem trinene til en af de nyere klassikere, Espresso Martini:

'Wuf & Worldman' - mangler du god satire?

I Euromans første satireserie nogensinde følger vi over seks afsnit modeikonet Arthur Wuf, der planlægger en stor tredagsfestival, der skal slå Distortion, mens moderedaktøren Karl Iver Baxø slås for at få et interview med Wuf og søsætte sit eget magasin.

'Wuf og Worldman' er skrevet og spillet af brødrene Mads og Anders Uhl. Derudover har Jesper Ersoy hjulpet med at skrive manuskriptet. Få alle seks afsnit samlet her eller se første afsnit forneden:

’Leth på hjul’ - vil du have action i hverdagen?

23-årige Frederik Leth kalder sig for professionel mountainbikeentusiast, og tjener sine penge på alt, der har med mountainbike at gøre: Han underviser og bygger mountainbikebaner rundt om i hele landet, men først og fremmest kører han stærkt.

I tv-serien 'Leth på Hjul' følger vi ham i nogle af verdens vildeste mountainbikeløb og i hans gamle campingvogn på Europas landeveje. Tør du se ham køre ned ad en gletsjer med 100 km/t?

'Sådan går det med' - her får du ren nostalgi

Hvordan går det med Al Agami, Jens Arentzen og Laid Back? Det kan du se i vores portrætserie 'Sådan går det med':

Se, hvad vi ellers skriver om: Viral video, Arkitektur, Fodbold, Sivas, Tatoveringer, Ure, Guide, USA og Miljø