Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Viaplay – Fra live-fodbold til streaming-guld

Viaplay er én af de mange streaming-portaler, hvor du finder et enormt udvalg af serier og film, men du får også adgang til et væld af direkte sport. Det kan være en streaming-jungle af rang at navigere sig gennem, men vi står klar med en hjælpende hånd.

Her på siden finder du anbefalinger til de bedste streaming-oplevelser på Viaplay, så du slipper for at bladre igennem de mange valgmuligheder, blot for at gense Friends.


vis
mere

Viaplay - Er du til sport, serier og film pakket ind i et bånd af reality?

I så fald er Viaplay et fremragende bud på en streaming-tjeneste, du ikke kan undvære, når du skal slappe af efter arbejde, eller pleje dine tømmermænd efter weekendens strabadser.

På Viaplay finder du nemlig en bred vifte af indhold, der spænder fra egenproducerede serier, til blockbuster-film og direkte sport fra verdens største sportsbegivenheder. Med andre ord får du det hele og lidt til, men er du hellere noget forundt, kan du vælge en streaming-pakker, der passer til dine behov.

I efterårets regn og slud skal man ikke lede længe efter undskyldninger for at blive hjemme foran skærmen, og det har Viaplay ikke været sene til at opfange. Når september banker på døren, er der rigeligt med streaming-content tilgængeligt på Viaplay, hvor du kan se frem til nye sæsoner af dine yndlingsserier, spritnye serier og premierefilm fra det store lærred.

Viaplay-serier, du ikke må snyde sig selv for

Når du bladrer dig igennem Viaplays katalog af serier, er der mange faldgruber af klassiske serier, man har set fra ende til anden mere end én gang. Hold dig fra dem.

Er man i stedet standhaftig og evner at modstå fristelsen for at gense en gammel favorit, er der masser af nye serier, der leverer mere end rigeligt med underholdning – og vi kan lige så godt være ærlige – der er ikke mange ting, der kan konkurrere med den tilfredsstillelse, man får ved at finde en helt ny serie, man ikke kan lægge fra sig.

Du kan eksempelvis kaste dig ud i en Animal Kingdom og seriens incestuøse virvar af våben, white trash og stoffer. Det er ikke for sarte sjæle, men hvis du har brug for action og sex i en matriarkalsk blanding, skal du ikke snyde dig selv for denne Viaplay-perle.

I, næsten samme boldgade, finder du action-serien The Blacklist, som du lige nu kan streame alle fem sæsoner af – det tager blot fire dage og 14 timer at se den fra ende til anden, så det er bare om at komme i gang.

Hvis du er til fortællinger om den amerikanske drøm, kan du med fordel tage et kig på serien Atlanta. Hovedpersonen, der spilles af Donald Glover, beretter om de udfordringer han støder på, mens han forsøger at skabe sig en karriere inden for musikken som en måde at undslippe ghettoens kriminalitet og fattigdom. Det lyder som en virkelig barsk serie, men Donald Glover giver den liv og svært underholdende at følge med i.

Serien er én af årsagerne til, at han ligger lunt i svinget til at nappe en pris til årets Emmy-uddelinger, selvom han befinder sig i et stærkt felt af nominerede. Du kan læse om de 5 skuespillere i stærke serier, du bør kende forud for seriernes Oscar-uddeling, The Emmy Awards.

Viaplay Sport – Parforholdets redningskrans

Hvad end det er den danske Superliga, den engelske Premier League, den tyske Bundesliga, eller mestrenes Champions League, så finder du det i Viaplays Sportspakke, og det skulle gerne sikre underholdning til ugedage så vel som weekender. Det lyder jo som sportens mandlige himmerige, men ethvert godt parforhold afhænger af bæredygtige kompromiser.

I Viaplay Sport-pakken får du således også adgang til alle de serier, du kan magte at streame, og med ét har du fundet et glimrende kompromis for, at du kan bruge hele weekenden på at se live fodbold. Hvis du mangler serier, du kan kaste dig ud i, når du ikke kan klare mere fodbold, kan du læse dig til fem anbefalinger lige her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Netflix, HBO, Streaming, Serier, Film, Dokumentar, Fodbold og Google