Solen står op ved 9-tiden og er på vej ned igen klokken 16. Ikke så underligt, hvis du kører på flade batterier. Vi har fundet 10 gode lamper og tænder for det gode lys.
LYS PÅ TRÅDEN
Det smukke trådarmatur Vita, designet af Brian Rasmussen, er en elegant og anderledes lysskulptur til stuen eller spisebordet. Den komplekse konstruktion med 19 individuelle elementer samlet omkring lampens kugleformede center måler mere end 80 cm i diameter. Men størrelsen til trods fremstår lampen let i sit udtryk med et fantastisk skyggebillede.
Pris: 8.940 kr. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 7025 6868. (lucente.eu)