1. Vær venlig at tage plads

Vilhelm Wohlert (1920-2007) var dansk arkitekt og mest kendt for at stå bag kunstmuseet Louisiana. Knap så kendt er det, at Wohlert også var en gudbenådet møbeldesigner, der tegnede den elegante Piano-stol – aldrig seriefremstillet før nu – og den mere tilbagelænede Triangle-stol, som oprindelig blev tegnet til Niels Bohrs sommerhus i Tisvilde.
• • •
Fra 5.865 kr. for Piano-stolen og 22.950 kr. for Triangle-stolen.
framacph.com

2. Pendulfart

Den danskfremstillede håndlavede pendel i massiv messing patinerer flot med tiden og har en sort keramisk fatning og stor glødepære, som giver et varmt, hyggeligt lys. Lampen kommer i en flot håndlavet kasse og fås i to størrelser. 
• • •
3.800 kr. (Ø260 mm) og 5.500 kr. (Ø380 mm).
kbhsnedkeri.dk

3. Lidt til læsehesten
Det er hårde tider for cd-reolen, men vi tror stadig på magasinholderen.

Magasinholderen fra det lille Københavns Møbelsnedkeri er et elegant indslag i din dagligstue eller dit soveværelse. Holderen har massive messinghjul og skuffer i røget eg samt skuffer med svalehale-samlinger. 
• • •
17.500 kr. 
kbhsnedkeri.dk

4. Andys bog

I denne flot illustrerede tour de force kommer du tæt på Andy Warhols arbejde med alverdens magasinforsider (fra Carnegie Techs studentermagasin i 1948 til Jet Society International i 1987). Warhol arbejdede i sin karriere med toneangivende medier som Harper’s Bazaar, Vogue, Time, Vanity Fair og sågar Playboy. Fordelt over 408 sider får du i ’Andy Warhol: The Complete Commissioned Magazine Work’ et indblik i hans kreative hudfletning af populærkulturen gennem næsten fem årtier.
• • •
705 kr.
amazon.co.uk

5. Rundtosset

Det elegante og runde Københavnerbord laves i en størrelse beregnet til 4-6 eller 8-10 siddende gæster, men kan også bestilles med specialmål. Bordet fås i røget eg, der gør, at det stikker ud fra mere traditionelle spiseborde – eller i en version lavet af antikke gulvbrædder, der er blevet håndlakeret og har fået nyt liv som bordplade.
• • •
KBH 360, Ø1500 mm (massivt egetræ): 31.750 kr. (natureg) og 34.000 kr. (røget eg).
kbhsnedkeri.dk

6. David forklarer

Hvis du synes, landskabsmaleri lyder røvsygt, så kast et blik på denne kunstbog af en af Englands største nulevende kunstnere. I bogen ’David Hockney: A Bigger Exhibition’ introducerer han 100 værker fra museumssamlinger og hans private studio, der rækker over grandiose landskaber fra hans mangeårige ophold i Californien, selvportrætter og stillbilleder hentet fra hans videooptagelser. Selv om han i dag er en 77-årig herre, er han ikke bleg for at inddrage iPads og iPhones i fremstillingen af nye værker. 
• • •
285 kr.
amazon.co.uk

7. Godt rammet ind

Slit er et stabilt, elegant og intelligent vægbeslag til din cykel med en foldemekanisme, så det ikke syner af noget, når du er ude at køre. Nok så smart har beslaget et dække i blød filt, så du undgår ridser på stellet.
• • •
1.450 kr.
mikili.de 

8. Streaming la vida loca

BeoPlay S8 er et kraftfuldt højttalersystem, der består af en subwoofer og to højttalere. Systemet er designet til streaming og skabt af hele stykker perleblæst aluminium, der både giver øget akustisk stabilitet og præcision, robusthed og en ensartet finish. Subwooferen på 8” har en kraftfuld bas. BeoPlay S8 kan slås til Apples AirPort Express, Sonos Connect m.fl. – eller bare til din gamle forstærker. 
• • •
8.999 kr.
beoplay.com

9. Stor lyd, lille indpakning

Mini Jambox er en veldrejet Bluetooth-højttaler i aluminium med en særskilt app, som gør det nemt at dele din musik med andre. Tro mod sit navn vejer den kun 255 gram og er ikke bredere end en iPhone (og kun 15 cm lang), så den passer fint i lommen eller tasken. 10 timers batterilevetid. 
• • •
970 kr.
jawbone.com

10. Gammel kærlighed ruster altid

A_light fra Anour er en serie håndlavede lamper i jern, aluminium, messing og kobber. Der er lagt vægt på det gode håndværk og de danske designtraditioner i de enkle lamper, der er skabt med fokus på rene linjer og lang levetid. De ubehandlede overflader sikrer, at lampen over tid vil patinere og ændre udtryk.
• • •
Fra 9.875 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 2629 9979.
anour.dk

11. Skulpturel siddeplads

Danske OeO har designet Ferdinand Lounge Chair for Brdr. Krüger og er lykkedes så godt med det, at den er nomineret til Årets Møbel-prisen. Stolen er fremstillet i sæbebehandlet eg, og udtrykket er stramt og moderne, selv om referencen til 50’ernes møbeldesign stadig fornemmes. Traditionelt trædrejeri har været omdrejningspunkt for strukturen, hvilket også gælder for det skulpturelle ryglæn. 
• • •
Fra 14.995 kr.
brdr-kruger.dk

12. Kort fortalt

Opgrader dit pokerspil med dette kortsæt fra Playing Arts, der har ladet 54 forskellige kunstnere designe de 54 kort i stakken.
• • • 
110 kr.
playingarts.com

13. Ren overlevelse

Canadiske Agency Survival Kits har med lige dele glimt i øjet og praktisk sans skabt en række overlevelsessæt til dig, der vågner mandag morgen og kommer i tanke om, at du har glemt at forberede dig til PowerPoint-præsentationen eller det vigtige møde med chefen. I de fine træ-æsker finder man alt fra lommelærke, peanutbutter og USB-stik (til de lange, seje dage på kontoret) til butterfly (så du kan se tjekket ud, mens du arbejder).
• • •
1.030 kr.
agencysurvivalkits.com

14. Kassetænkning

Nils Holger Moormann har siden starten af 80’erne stået i spidsen for den såkaldte New German Design-skole og lanceret en række enkle design med flotte linjer. K1 er Moormanns bud på fleksibel opbevaring til kontoret eller hjemmet og kan splittes op som Lego-klodser. Skabet kan bygges op i brede og smalle moduler efter behov, og døre kan hænges på fra begge sider. Fungerer også fint som rumdeler. 
• • •
Pris på forespørgsel. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 7020 2326. 
designdelicatessen.com og moormann.de

15. Fremkalderæske

Med den matsorte Impossible Instant Lab kan du lave dine digitale billeder om til analoge papirbilleder via din iPhone eller iPod Touch. Vælg et billede på din iPhone, placer den på Instant Lab, og den vil på få sekunder fremkalde en analog version af billedet og spytte det ud. Fungerer med iPhone 4/4S/5/5S/5C og 4. og 5. generation iPod Touch.
• • •
1.200 kr.
the-impossible-project.com

16. Hold fast!

Hang on Honey-lampen af danske Nevvvorks er skabt som en hyldest til den glødepære, der lagde kimen til lampen: Pendelskærmens små silikoneknopper gør det muligt at ophænge skærmen direkte på pæren. Den lakerede pendel i aluminium fås i fem matte farver. 
• • •
1.495 kr. Nærmeste forhandler oplyses hos Roomstore på tlf. 3543 0201.
nevvvorks.com

17. Spansk charmetrold

Børge Mogensens klassiker fra 1958 blev til efter en ferie i Andalusien, hvor møbelarkitekten lod sig inspirere af en gammel stol med bredt sæde og brede armlæn – der siden blev forlægget for ’Den spanske stol’. Den er fremstillet i eg og kernelæder, der gør, at den typisk bliver flottere med tiden. Spænder i ryglænet sørger for, at ryggen kan strammes op, efterhånden som læderet giver sig. 
• • •
16.999 kr. 
juhlsbolighus.dk

18. Vendekåbe

Finn Juhls klassiske vendebakke fra 1956 er blevet relanceret i sit oprindelige design af Architectmade. Turningtray, som den også kaldes, er udført i teaktræ og laminat. Bakken er altid sort på den ene side og enten hvid, lyseblå, mintgrøn eller rød på den anden side. Fås i tre størrelser. 
• • •
Fra 899 kr.
danskmadeforrooms.com

19. Bæredygtig bold

Kartoni I Love To Kick er et unikt bordfodbold-bord i genanvendeligt pap. Det leveres i en kompakt og pladsbesparende kuffert og kan samles på et par minutter uden brug af hverken lim, skruer eller ekstra værktøj. Andre heldige funktioner omfatter indbygget højttaler til iPhone og kopholdere. 
• • •
520 kr.
shop.pappkicker.de

20. Gå planken ud



F56/F86 fra det danske designbrand Frama er et simpelt og råt bud på et bord, der består af et sæt bordbukke i metal med en funktionel låsemekanisme til fx en bordplade af massive egetræsplanker eller linoleum. 56 og 86 henviser til bukkenes bredde, der gør det muligt at vælge mellem et stort eller mindre spisebord eller arbejdsbord.
• • •
Fra 4.900 kr. (ekskl. bordplade).
framacph.com 

21. Galt

Philip Guston er en af Amerikas væsentligste malere i det 20. århundrede. Han gjorde sig først bemærket blandt abstrakte ekspressionistiske malere i New York i 40’erne, indtil han bogstavelig talt gav det hele fingeren og sidst i 60’erne kastede sig over et markant, til tider grotesk og nærmest tegneserieagtigt billedsprog. Det blev stærkt omdiskuteret i samtiden – og har siden sikret ham kultstatus. Læs hvorfor i ’Out of Time: Philip Guston and the Refiguration of Postwar American Art’.
• • •
345 kr.
amazon.co.uk

22. Retrohylde

Shelf-hylden fra danske Frama er en nyfortolkning af et stykke anerkendt skandinavisk design fra 50’erne. Hylden fås i eg eller ask med ophæng i bl.a. ubehandlet messing eller kobber, der med tiden giver hylden en flot patina. 
• • •
Fra 625 kr.
framacph.com

23. USB og smid væk

Gigs 2 Go er lavet af genbrugspap og -plastic og er et billigt flashdrive på størrelse med et kreditkort. Hvert sæt indeholder fire ultratynde USB-stik, som rives af inden brug. Gigs 2 Go er lavet i pap, så man kan skrive på det med blyant eller tusch og således have fuldt styr på indholdet. Hvert USB-stik rummer 1GB og er vandtæt og stødsikkert.
• • •
145 kr.
gigs2gousb.com

24. Rene linjer



Punt Sussex Credenza/Sideboard af designeren Terence Woodgate er en moderne og strømlinet skænk tilsat et stænk retro, der giver associationer til 50’ernes møbler. Sussex hviler på en pulverlakeret stålramme og fås i flere varianter og størrelser (deriblandt som en lidt lavere tv-konsol) med en finish i enten mat eg, valnød eller hvidlakeret eg.
• • •
Pris på forespørgsel. 
casanovafurniture.dk

25. 1001 kunsthistorier

’The Story of Art’ af E.H. Gombrich har været en international bestseller i over et halvt århundrede. Forlaget Phaidon har lanceret en redigeret og lækker paperback af klassikeren på over 1.000 sider med knap 400 illustrationer. Letlæst og engageret kunsthistorie.
• • •
160 kr. 
uk.phaidon.com

26. Vi ses hos Bauhaus

Bauhaus er den korte udgave af Staatliches Bauhaus (tysk for ’statsligt byggehus’) og var en avantgardistisk højskole for design og arkitektur, som eksisterede fra 1919, indtil nazisterne lukkede showet i 1933, fordi de mente, at højskolen repræsenterede en ’degenereret’ kunstretning. Det skal ikke afholde dig fra at blive klogere på pionerer inden for noget af det bedste arkitektur, kunst og design i det 20. århundrede som fx Walter Gropius, Marcel Breuer, Wassily Kandinsky og Paul Klee. Bauhaus-museet i Berlin står bag publikationen sammen med forlaget Taschen.
• • •
75 kr.
taschen.com

27. Camping på 1. klasse

Den amerikanske friluftsvirksomhed Best Made Co. har skabt en formfuldendt emaljeret campingkop med deres Seamless & Steadfast Enamel Steel Cups. Kopperne er lavet på maskiner fra tiden omkring anden verdenskrig og er forstærket med ekstra porcelænsemalje på kanten og hanken, dér, hvor en kop typisk bliver mest slidt (se mere på Stil&Lir s. 128-129). 
• • •
185 kr. for et sæt med to kopper. 
bestmadeco.com

28. Hård nyser

Lignia Dining Table er lavet af FSC-certificeret hårdttræ fra New Zealand, monteret på en ramme af genbrugt aluminium fra Indien og sat sammen i Danmark. Træets særlige farve er opnået gennem en kontrolleret blanding af udvalgte naturfarver og opsamlet regnvand, der har imprægneret træplankerne i fremstillingsprocessen. Måler 100 x 200 x 75 cm. 
• • •
19.995 kr.
mater.dk

29. Skaml dig!

Georg er en ny serie fra Trip Trap, designet af Christina Halstrøm, der består af konsolbord, bænk, taburet, spejl m.m. Georg-skamlen har en atypisk benstilling og en pude i uld, som holdes fast af en lædersnøre. Det giver en kombination af ubehandlet eg, råt læder og meleret uld, som er minimalistisk og let, uden at det bliver for feminint. 
• • •
1.495 kr. (inkl. uldhynde og lædersnor).
triptrap.dk

30. Orions bælte

Tyske Nomos Glashütte har skabt sig et navn som en seriøs konkurrent til hæderkronede schweiziske urmagere. Det gælder ikke mindst Orion, der skinner med en underspillet elegance, der vækker mindelser om dengang, rigtige mænd købte et ur for livet. 
• • •
Fra 10.420 kr.
nomos-glashuette.com 

LÆS OGSÅ: Danmarks vigtigste mærker - til folket

LÆS OGSÅ: Gavepine

LÆS OGSÅ: 10 gadgets til jægeren