Har du et stykke land, men ikke noget at bo i, er her en helt ny type bolig, der er både smuk og økologisk, og som du kan tage med dig, hvis du en dag beslutter at flytte – eller bare vil have den med dig på vildmarksferie.

Den futuristisk udseende kapsel er udviklet af den tjekkiske tegnestue Nice Architects , der har fremstillet en energi-selvforsynende bolig med plads til to personer.

Bliv ven med os på Facebook

Ecocapsule kalder de huset, der lander et sted mellem hytte og campingvogn, og som på sparsom plads får klemt soveværelse, tekøkken, arbejdsplads og badeværelse ind. 

LÆS OGSÅ: Kan en container blive et hus? Det kan du tro



Ifølge tegnestuen kommer ejeren af den bare 11 kvadratmeter store kapsel til at kunne nyde bekvemmeligheder som køkken- og badefaciliteter med træk og slip-toilet og varmt vand, helt uden at være koblet op på et elektricitetsnet. 



Kapslen kommer beklædt med solceller og egen vindturbine, der er forbundet med et batteri. Ifølge arkitekterne vil man på den måde kunne forsyne sig selv uden tilslutning til konventionel energiforsyning i op til et år.

Desuden er kapslens form designet til at opsamle regnvand og dug, som et indbygget filter gør brugbart til drikkevand og husholdning.



Det fremgår ikke, hvor meget kapslen vejer, men arkitekterne påstår, at man vil kunne flytte rundt på den med kraner, motoriserede køretøjer og sågar trækdyr.

Ecocapsule er endnu ikke til salg, og prisen er endnu ikke kendt. Nice Architects oplyser til Mashable, at de vil tage imod forudbestilllinger senere i år og begynde at sende de første eksemplarer af sted i første halvår af 2016.



LÆS OGSÅ: Vandløb, træer og kunstige øer: Her er den naturlige arkitektur-trend

LÆS OGSÅ: Mænds 10 værste indretningsfejl

LÆS OGSÅ: Fremtidens hus tilpasser sig familieforøgelser - og skilsmisse