Salgstallene fortæller en anden historie, men i min optik var den første iPad en skuffelse. 2'eren løser ikke alle svagheder, og når man ser listen med ændringer, er det let at affærdige den som en iPad 1.5. Men hvad der på papiret ligner en let opdatering, opleves i praksis som et helt andet produkt.
Det er formen, der gør det. Den nye iPad er en tredjedel tyndere og 15 % lettere. Samtidig er kanterne rundet af i en blødere profil, der minder mere om iPhone 3 end iPhone 4. Det lyder som kosmetiske ændringer, men tilsammen er det netop, hvad der gør iPad 2 til en rigtig tavle i stedet for en kantet klods. Den ligger langt mere naturligt i hånden.
Vi testede den hvide model, som er et fristende valg, om ikke andet, fordi forgængeren jo kun findes i sort. Men den hvide ramme får skærmen til at virke mindre end på den sorte model, hvor skærm og ramme flyder mere sammen. Den sorte iPad giver en bedre oplevelse af, at man bliver ét med filmen, spillet, magasinet, og hvad man nu ellers hiver ind på lystavlen.
Læs resten af anmeldelsen på de følgende sider.
Kommentarer
Jesper Almdal-Schrøder | 20. maj 2011 | 08:41
Den er det beste der er lavet nogle sinde