Vi kender det allesammen – i en jungle af forkortelser er det ikke altid lige let at regne ud, hvad forkortelsen står for. Dette danner temaet for HTC’s nye reklame med Robert Downey Jr. i hovedrollen, som forsøger at nå frem til hvad HTC betyder. Med selvironi og fuld skrue på fantasien iscenesættes HTC og deres produkter. Tempoet er højt og der leveres både helikoptere, mænd med cat-eye solbriller, trolde og katte, bare for at nævnte et par af ingredienserne i den nye reklamefilm. Måske er det "Happy Telephone Company"? Noget nyt er i hvert fald under opsejling, og det understreger firmaet med deres nye kampagne "Here's to Change". Se filmen herunder.