To Android-mobiler lokker med skærm og kamera i 3D. Vi har testet, om det overhovedet giver mening at hive mobilen ind i den tredje dimension.

Fladskærme, kameraer, lommespil – og altså mobiltelefoner. Alt skal være i 3D, hvis det står til elektronikproducenterne. Men det gør det jo ikke i længden. Forbrugerne er mere forbeholdne, og efter ’Avatar’-feberen spores en tiltagende 3D-træthed, der på tv-siden forklares med kravet om briller og manglende indhold.

Mobiltelefonen har ikke disse problemer. De små 3D-skærme fungerer uden briller, og der er ingen mangel på 3D-spil. Desuden kan man lave sine egne 3D-film og fotos med det dobbelte kamera på bagsiden. I skrivende stund findes der to 3D-mobiler: HTC EVO 3D og LG Optimus 3D. De to er nøjagtig lige tunge på vores brevvægt (168 gram), og forfra er ligheden også slående: et logo, en skærm og nederst fire trykfølsomme felter til Android-knapperne.

Når man vender apparaterne om, springer den ekstra kamera-linse i øjnene. Især på HTC’en, hvor de udstående linser fremhæves med en kobberfarvet ramme. HTC har også gjort lidt ekstra ud af kameraknapperne, der er kæmpestore og i blank stål. LG’en anslår en mere diskret tone. Den er en hårsbred slankere, men også længere og bredere.

Det skyldes skærmen, der hos LG er bredere i lodret format. Begge skærme måler 4,3”, og kvaliteten er i orden. Det ekstra filter, der skaber 3D-effekten, har ingen negativ effekt på billedkvaliteten. HTC-skærmen nyder godt af den fineste opløsning (540 x 960 mod 480 x 800).

Telefonernes almindelige brugerflade er ikke i 3D, men LG har samlet 3D-funktionerne i en separat menu, hvor grafikken kommer flyvende ud fra skærmen.

3D-effekten virker kun, når man holder mobilen vandret. Og som med andre brilleløse 3D-skærme er det et krav, at man betragter skærmen lige forfra. Hvis man vipper mobilen, ændres billedet i pludselige ryk. Så glem alt om at dele oplevelsen med sidemanden.

HTC vedlægger 3D-udgaver af det actionfyldte platformspil ’Spiderman’ samt bilspillet ’Need for Speed’, der har en flot dybdevirkning. Hertil kommer ’Sims 3’, der i 3D virker mere dukkehusagtigt end nogensinde.

LG’en er lastet med 3D-spillene ’Let’s Golf 2’, ’Asphalt 6’ (bilspil) og ’Nova’ (skydespil). I tilgift er her en flot ’pop-up-bog’ med fortællingen om ’Gullivers rejser’. Udvalget af 3D-spil er i grunden overraskende stort. Alene Gameloft har en bred vifte af genrer klar til download.

Det største 3D-potentiale ligger dog i kameraet, hvor kreative fotografer jo helt bogstaveligt får en ny dimension at arbejde med. Begge mobiler har 5 megapixel og HD-video, men opløsningen reduceres, når man skifter til 3D. HTC har to LED-lamper mellem linserne, hvor LG kun har en. HTC’en nyder også godt af fysiske kameraknapper og har desuden det bedste frontkamera. Generelt er billedkvaliteten acceptabel, men her er et stykke op til de bedste kamera-mobiler. 3D-funktionen er eksistensberettigelsen for disse apparater.

I en direkte sammenligning med kameraet er 3D-effekten lidt mere dramatisk og overbevisende på HTC-modellen. Formentlig pga. skærmens højere opløsning, eller fordi HTC’en har større afstand mellem linserne. Måske afhænger det også af øjnene, der ser. Jeg noterede en del generende skygger, især når forgrunden kom tæt på linsen. Mange mennesker er helt ude af stand til at opfatte 3D, og så er der selvsagt ikke megen fidus i at købe en 3D-mobil.

De gængse smartphone-funktioner er, som man kunne forvente, helt i orden. Det gælder også forbindelserne, hvor LG scorer ekstra point på HDMI-stikket, der letter tilslutningen til en fladskærm. Lagerpladsen kan på begge modeller udvides med microSD-kort.

Både HTC og LG har lagt deres egen glasur oven på Android-systemet, men HTC’s udgave (Sense) virker mest gennemført. HTC-modellen kommer også med en nyere Android-version (2.3). En opdatering til LG-modellen skulle være klar inden længe, men vi har før set, at producenterne svigter forbrugerne på dette punkt.

Teknisk er her tale om et par muskel-mobiler med dobbeltkernet processor. Alligevel mærkes en lille forsinkelse, når man starter et 3D-spil, og 3D-visningen tærer hårdt på batteriet. En daglig/natlig opladning er uomgængelig, og hvis du spiller 3D-spil, skal du finde en stikkontakt efter få timer. Altså samme problem som med Nintendos 3DS-lommespil.

Skal jeg udpege en favorit blandt disse to, bliver det HTC EVO 3D, der især vinder på skærmen, størrelsen og brugerfladen. Når det er sagt, vil jeg personligt ikke købe nogen af disse modeller. For selv om 3D teknisk fungerer bedst på små skærme, er oplevelsen langt bedre på store skærme. Og selv om man slipper for blinkende briller, fik jeg flimren for øjnene efter længere tids brug og endte gang på gang med at skrue ned for 3D-effekten.

3D-telefonerne leverer et fascinerende blikfang. Men man skal nok være mere end almindeligt 3D-tosset for at bytte sin lommevenlige smartphone ud med en af disse kostbare kolosser.

HTC EVO 3D er set til 4.499 kr. (link)
LG Optimus 3D (P-920) er set til 4.099 kr. (link)