En moderne og internetduelig arbejdsplads er på Twitter. Det vil de fleste presserådgivere nok mene.

Nu gælder det også for CIA, der har sat sig for at vise, at de har forstand på kommunikation på mere end en måde.

Men hvad skriver man, hvis man er en stor, tung, ansigtsløs og hemmelighedsfuld efterretningstjeneste?

Tja. Man kan jo forsøge sig med en selvironisk helgardering i stift politimestersprog, så kan det være, at nogen fanger glimtet i øjet og ikke kun forbinder en med tv-serien ’Homeland’.

Det gjorde de så, spionerne i CIA-hovedkvarteret i Langley, Virginia, da de i fredags lavede deres (måske) første tweet:

 

Indtil nu er det blevet retweetet godt 288.000 gange, og denne lille video fra webmediet Buzz 60 viser, hvordan CIA-tweetet skiller sig ud i mængden af kedelige første tweets fra statslige organisationer: