Kim Kardashian er overbevist om, at hun kan få internettet til at bryde sammen.

Og hun overvurderer næppe sin egen og sine familiemedlemmers indflydelse på det verdensomspændende.

For som du ved, er de temmelig svære at komme udenom - også her på sitet, hvor vi til tider falder for fristelsen til at underholde med seneste episode i fortællingen om Kim og hendes alvorlige mands fascinerende liv.

Bliv ven med os på Facebook

Men hvis du er en af dem, der river dig i håret over, at den mediebevidste familie lægger sin klamme, manicurerede hånd på dit net, kommer her en vigtig opfindelse.

Kardblock hedder programmet, der i princippet skal fungere ligesom AdBlock. Men hvor AdBlock sorterer reklamer fra, sorterer Kardblock alt Kardashian-relateret indhold fra. I din browser. I dit nyhedsfeed. På et website. Ja, selv her på siden. 

Folkene bag Kardblock er nemlig trætte.

"Vi er ligeglade med, at Kanye & Kim var ligeglade, da Amy Schumer 'væltede.'
Vi er ligeglade med, hvem the Kardashians går i seng eller ikke går i seng med.
Vi er ligeglade med, at Kim farvede sit hår lyst.
Vi er ligeglade med Kardashians," skriver folkene bag Kardblock, der opfatter sig selv som idealister. En slags frihedskæmpere:

"Men vi er ikke ligeglade med at højne bevidstheden om transseksualitet, det eneste gode, der er fulgt med the Kardashians.
Og vi er ikke ligeglade med at skabe opmærksomhed og indsamle penge til de tusindvis, der døde i Nepal.
Og vi er ikke ligeglade med de titusinder af mennesker, der bliver slagtet af ISIS.

Og vi er slet ikke ligeglade med, at mange mennesker er mere ligeglade med disse emner end med at vide noget om the Kardashians," fortsætter de.

Programmet er stadig under udvikling, men du kan skrive til skaberne her og få betaadgang til Kardblock.

Og det er, som de selv siger, muligvis det bedste, der er sket for internettet siden The Kardashians.

LÆS OGSÅ: Her ligger drengene i kø for at få Kanyes nye sko

LÆS OGSÅ: Se Kimyes nye calforniske palæ

LÆS OGSÅ: Nu bliver Tinder endnu vildere - smelter sammen med Instagram