De fleste på Tinder har formentlig prøvet stik af fortydelse, man får, når man kommer til at afvise en profil lidt for hurtigt. Men nu får man muligheden for det, vi alle leder efter - en ekstra chance.

Fortrydelsesknappen bliver dog kun tilgængelig for de kommende Tinder Plus-brugere, som skal betale et sted mellem seks og 120 kroner, alt afhængigt af markedet. Tinder vil nemlig teste nogle udvalgte lande med forskellige priser for at finde en fast og passende international pris.  

LÆS OGSÅ: Danskeres nye fest-app kan blive den næste store ting

”Den funktion, som har været mest efterspurgt, er en knap, hvor man kan gå tilbage og få en ekstra chance med personer, som man kom til at swipe til venstre”, fortæller Tinder-stifteren Sean Rad i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Alle har efterspurgt den fra begyndelses. Den står absolut øverst på ønskelisten.”

LÆS OGSÅ: Ny dating-app sætter hjerne over udseende

Brugere af Tinder Plus får også glæde af en anden ekstra funktion. Passport giver brugeren muligheden for at søge efter matches, der er udenfor den normale radius på 150 kilometer. 

I første omgang bliver Tinder Plus testet af i Brasilien, England og Tyskland, men der er endnu ingen officiel udgivelsesdato for resten af verden. 

Vi håber, det snart kommer til Danmark.