Paolo Scavino, Barolo Cannubi 2007

Kompleks, helstøbt og flot vin med både vibrerende frugt og en tungere, mere sødmefuld tone, der er typisk for 2007. Modne jordbær, en anelse lak og en tæt, mørk kerne med et strejf fad, der er godt integreret. En af de bedste 2007 smagt længe (Cannubi Cannubi).

Pris: 600 kr.

www.smv.dk 
__________

Fortsætter på næste side...
 /link/4bf9ba48979644439cb9bc58952ef1ef.aspx" alt="" />
Damilano, Barolo Cannubi 2009

Dyb og let krydret næse med fuldmodne jordbær. Strammere og lidt barsk i munden med et mørkere og tungere udtryk med træ, jord og lakrids. Ung og slet ikke udfoldet, men fin balance og lovende tæthed. Det ulmer i baggrunden (Cannubi Cannubi og Valletta).

Pris: 549 kr.

www.worldofwine.dk
Tenuta Carretta, Barolo Vigneti in Cannubi 2009

Relativt slank, frisk og elegant vin med dominans af røde bær, lidt appelsinskal, fine florale toner og lidt jern/våde sten. Meget ung med stram, rank og tannintør smag, men balancen er udmærket. Savner en smule tyngde i midten (Cannubi Cannubi).

Pris: 399 kr.

www.a-vinstouw.dk
Brezza, Barolo Cannubi 2010

Lys, slank og saftig vin, der behøver luft for at smide en let reduktion og få en indbydende, rød frugt plus lidt lakrids frem. Letdrikkelig, men kompleks med slåen, kommen, lidt jern og ren jordbærtone. Højt syreniveau og fint balanceret tannin i klassisk vin, der både har stor tæthed og en svævende elegance. Nok smagningens bedste køb (Cannubi Cannubi og Muscatel). 

Pris: 299,75 kr.

www.hagelquist.dk
G.B. Burlotto, Vigneto Cannubi 2005

Klassisk indtagende næse med lettere moden tone af tørret frugt og tobak, men stadig vibrerende med fine florale toner nederst. Udmærket saftighed i smagen med et strejf af lysere bærtoner som modvægt til den mørke tobak og tanninerne i afslutningen. Elegant, men stram vin. Flot 2005’er (Cannubi Valletta).

Pris: 309 kr.

www.supermarco.dk
Luigi Einaudi, Barolo Cannubi 2010

Ung og forholdsvis stram vin, med en rustik tone, der har godt af lidt luft. Savner lidt intensitet i næsen, men god tæthed i smagen, der har en opløftende vibrerende nerve og fin balance trods den ungdommelige, tørre afslutning med en anelse fadsødme. God pris. 

Pris: 249,95 kr. v./12 fl.

www.philipsonwine.com
E. Pira & Figli, Barolo Cannubi 2010

Indtagende, elegant næse med modne, røde bær, jord og sødmefuldt fad. Lidt mørkere udtryk i smagen med tobak, en smule alkohol og let ristet i afslutning. En del tanniner, men de understøttes godt af frugt og tæthed. Meget ung med potentiale til mere (Cannubi Cannubi). 

Pris: 699,95 kr.

www.eriksorensenvin.dk
Francesco Rinaldi, Barolo Cannubio 2008

Pågående og ret speciel næse med flygtig syre a la gulvlak og lidt gær, men også fin, elegant rød bærtone og lidt viol. Først rank og ren i smagen med god tæthed, men tørrer lidt ud i afslutningen, som har et ’slikket’ sødmetouch.

Pris: 400 kr.

www.dvcvin.dk
__________

LÆS OGSÅ: Spis med Barolo
LÆS OGSÅ: 10-års-eftersyn af årgang 1999 Barolo
LÆS OGSÅ: Lider du også af barolisme