'
lav sommerdrinks med aperol

Sådan laver du sommerdrinks med aperol

3 lækre sommerdrinks med Aperol

Hvis du ikke allerede har smagt den italienske favorit aperitif Aperol på dine ferier i Italien eller i metropoler som Berlin, Paris eller London, så har du chancen nu. Her får du nemlig tre lækre opskrifter på sommerdrinks med Aperol.

Aperol blev skabt i 1919 i den norditalienske by Padova, af brødrene Silvio og Luigi Barbieri. De fik den revolutionerende ide at skabe den mildeste aperitif nogensinde med en alkoholprocent på kun 11.


Aperol kan købes i supermarkeder over hele landet samt i en række specialbutikker. Vejledende pris kr. 119 kr.

De seneste år har den vundet indpas på den europæiske scene, og med sin friske smag af appelsiner og urter og flotte orange farve, er den blevet en favorit til sommerens drinks og cocktails. Bland fx Aperol med tonic, danskvand, eller ginger ale og få en skøn og forfriskende sommerdrink på et øjeblik.

Aperol spritz 



Mild og forfriskende klassiker.

3 dele mousserende vin (fx Prosecco, cremant, cava eller champagne) 
eller hvidvin, helst tør 
2 dele Aperol 
1 del danskvand 
Isterninger 

Pynt: ½ appelsinskive 

Kom isterninger i et glas, fx et stort vinglas eller et lavt drinkglas. Tilsæt først mousserende vin eller hvidvin, dernæst Aperol og til slut danskvand. Rør rundt og pynt med en halv appelsinskive og eventuelt et sugerør. Servér med det samme og nyd smagen af sydens sol og sommer. 

Tip: Tilbered og servér Aperol Spritz fra kande. Det ser flot ud og er uhøjtideligt og nemt, hvis der skal serveres til flere på én gang.

Boulevardier



Intens smag og dybde med masser af karakter. Perfekt, når dagen går på hæld.

3 cl Bourbon 
2 cl Martini Rosso 
2 cl Aperol 

Ingredienserne røres med masser af isterninger og hældes over i et afkølet cocktailglas pyntet med appelsinskal. 

VORES ØLSEKTION ER LAVET I SAMARBEJDE MED JACOBSEN
Læs mere om øl her

Papirflyveren



Raffineret med en perfekt balance af sødt, syrligt, stærkt og bittert.

4 cl Four Roses Bourbon 
1,5 cl Aperol 
1 cl Gran Classico (eller Campari)
1,5 cl frisk citronsaft 
1,5 cl sukkersirup (fx Rose’s Sugar Cane) 

Ingredienserne shakes med isterninger, hvorefter drinken sies over i et afkølet cocktailglas. Servéres straks.



LÆS OGSÅ: Den fotogene italienske aperitif Aperol erobrer sommer-Danmark

LÆS OGSÅ: Det bedste Bornholm har at byde på: 5 fantastiske spisesteder

LÆS OGSÅ: 6 enkle og velsmagende grillretter

TWITTER: Følg gastro på twitter »
FACEBOOK: Bliv ven med gastro på facebook »
 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok