Tjenerne har fuldskæg, læderforklæder og et blidt, let lidende udtryk i øjnene. Den renskurede drivtømmerrestaurant på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Ahlefeldtsgade – Höst, som er en del af Torben Klitbos Cofoco-kæde, skal udtrykke alt, hvad der er nordisk, og så skal man naturligvis også betjenes af den bløde, skæggede, nordiske mand med det indædte forhold til god, bæredygtig, lokal mad. Og helt i Cofocos stil har de under den økologiske fernis tjek på, hvad de laver. Höst går målrettet efter at ramme gæsternes forestilling om en nordisk restaurant. Formålet er ikke at flytte verden med bedre mad, men at give folk præcis det, de kom efter. Ny nordisk romantik med andre ord.


Sød behagesyge

De lokale og moderigtige ord på kortet – kulmule, fynsk rygeost, kål, heltrogn – kommer på bordet i udformninger, der ser autentisk ferske ud, men smager fantastisk veltillavet på den helt traditionelle måde. Kulmulen med den opskummede rygeost udgør den første ret i min gæsts trerettersmenu og er en smagsmæssigt fin tallerken, hvor den letrøgede smag giver den torskeagtige fisk et løft, mens glaskålen knaser og rognen salter og giver smagen fylde. Den tilhørende vinmenu foreskriver et glas chablis, og hermed er det traditionelt velsmagende fuldendt.

Jeg får brændende kærlighed med kalvebrisler og opskummet kartoffelmos, perleløg syltet i øl, karamelliserede løg og frisk trøffel. Hvem kan stå for en ret, der lover både brisler og trøfler? Den friske duft af trøfler skuffer da heller ikke, og brislerne er smagfulde og bløde. Den karamelliserede løgsovs under den karakterløse kartoffelmos (den var ikke salt nok) er til gengæld overvældende sød.

Det virker næsten som et bevidst mål at ramme lige midt i sodavandsgenerationens hang til den søde side af smagskompasset. Det gælder i hvert fald for de fleste retter, der kommer på bordet denne aften, at der er sparet på saltet og til gengæld skruet godt op for sødmen.

Det hører med til historien, at tjeneren foreslår et glas soave fra Inama, hvis rene noter af citrus og te kompletterer den søde, omend knapt så brændende kærlighed rigtig godt.

Som en lille mellemret får vi en kop med låg på indeholdende en svampesuppe på trompetsvampe,bøgehatte og karljohan. Røg af bøgesmuld breder sig om næsen på en som en efterårsdag i haven og giver en lille prik over i’et til suppen, der naturligvis er til den søde side og ikke så salt.


Knap så meget hokus pokus

Det er populært med røg og andre overraskelser, men det bliver en anelse komisk, når adskillige borde får serveret samme ret inden for kort tid, og tågerne breder sig i lokalet, indtil man et øjeblik tror sig forvist til Christiania. Ved nærmere eftertanke kunne Höst i øvrigt godt minde om en designerudgave af 70’ernes fristad, når man betragter stedet gennem tågerne.

Min gæst får frilandsgris til hovedret. Med maltsyltet selleri, æblepuré og sauce af grisehale og citrontimian. Min gæst grynter fornøjet og synes, at grisen og malten og æblets sødme er slikmad, lige hvad hun havde drømt om.

Jeg får ribeye med stegte trompetsvampe og bøgehatte, lun karljohanmayo og brøndkarse. Igen er det vinen, der fungerer bedst. Dybrød og krydret med noter af blomme. Et fint valg til bøffen.

Hvis man da kunne kalde det en bøf. For helt ærligt … Et stykke kød skal have en vis tykkelse, førman kan tillade sig at kalde det en bøf. Den kunne for eksempel være mere end en halv centimeter tyk. Tjeneren opfordrede til, at jeg bestilte den medium rare. Det er sådan, de som regel serverer den (nå!). Men den ’bøf ’, jeg får serveret, er ikke medium rare, snarere medium. Det må også være svært at ramme, når den er så tynd i det...

Fortsætter på næste side...Usød dessert

Selvom Höst satser på den romantiske, slikagtige fortolkning af det nordiske køkken, byder aftenen ikke desto mindre på en overraskelse. I stedet for dessert bestiller jeg ost. Jeg får at vide, at deres udgave af Arlas Unika-ost Havgus fra Tøndermarsken er en ret og altså ikke en traditionel ostetallerken.

Der viser sig at være tale om en portion revet ost pyntet med tørrede blåbær, der har ligget i porsesnaps, og sprødt ristet brød med et glas lidt for sød marsala til. Blåbær i snaps med et pift af harpiks smager godt, det kan man næsten sige sig selv. Men hvorfor i himlens navn skulle osten rives? Det tager toppen af smagen, og retten ligner mest af alt en gang spaghetti, hvor man har glemt tomatsovsen.


Min gæsts øllebrød med ymeris, hvid chokolade og rålakrids er en af de få retter i aftenens løb, der udmærker sig ved ikke at være sød. Det er de syrlige nuancer, der dominerer i desserten, der trods den hvide chokolade og lakridsen i mit univers minder mere om morgenmad end dessert.

gastro besøgte Höst for et år siden, og selvom retterne er nogle andre, er indtrykket grundlæggende det samme. Höst surfer på den nynordiske bølge uden at være en del af den selv, giver indtryk af at være bæredygtig, lokal, nordisk og rigtigt, men det er slet ikke pointen. Höst spiller på at være prismæssigt overkommelig, hyggelig og med på noderne. Det nynordiske er malet på bagefter.
__________

Det fik vi

- Kulmule med rygeost, glaskål og heltrogn
- Brændende kærlighed med kalvebrisler
- Minisuppe på svampe (appetitvækker)
- Frilandsgris med selleri
- Ribeye med svampe
- Havgus-ost med blåbær i snaps
- Ymeris med hvid chokolade og rålakrids

Vin i glas
- Cava René Barbier
- 2012 Chablis, Maison Louis Jadot, Beaune
- 2012 Soave Classico, Inama, Veneto
- 2011 Rosso di Montepulciano, Cantine Dei, Toscana
- 2011 Barbera d’Alba, Serraboella, Cigliuti, Piemonte
- Moscato d’Asti af ukendt oprindelse
- Marsala Vecchio Florio Dolce, Sardinien

- Kaffe og grappa

Vi betalte 1.415 kr. for to
__________

Det mener gastro

Höst byder på nordisk køkken i den letfordøjelige, romantiske, men også lidet udfordrende ende af skalaen. Her kan man tilsyneladende spise med god, bæredygtig samvittighed og uden at få stillet smagsløgene på højkant. Og stedet er hyggeligt. Men gastro har tidligere stillet spørgsmålstegn ved, om Höst lever op til den bæredygtige tilgang, kortet giver indtryk af. Det er stadig et åbent spørgsmål. Der var lige lovlig mange mærkværdigheder i serveringen, men først og fremmest sidder man tilbage med et indtryk af, at Höst fortsat smykker sig med lånte, nordiske fjer, som ikke helt kan bære.
__________

Om restauranten

Stilen
Skuret drivtømmer og slidt gråt kombineret med tegnestuen Norms hyperrenlinjede designerstel New Norm Dinnerware skal – formodentlig meget bevidst – give stedet en enkel, nordisk klarhed og samtidig udstråle romantik og hjemlig hygge. Det lykkes faktisk.

Maden
Køkkenet er uomtvisteligt nordisk i stilen med knoldede rodfrugter og længsel efter fugtige moser, men det er ikke avantgarde. Der er professionelt styr på populære smagsnuancer, men få overraskelser. Lige med undtagelse af den høvlede Havgus, som jeg havde foretrukket hel!

Vinen
Hösts vinkort består af europæiske vine i den ikke alt for dyre ende og er meget begrænset i omfang. Til gengæld er man god til at sætte vin og mad sammen.

Åbningstiderne
Hver dag fra kl. 17.30-24.00 Sidste bestilling kl. 21.30 Der er tidsbegrænsning på bordene
__________

Restaurant Höst
Nørre Farimagsgade 41
1364 Kbh. K
Tlf. 8993 8409

cofoco.dk
__________

TILBUD: 6 numre af gastro + Forskæresæt fra Laguiole

SE OGSÅ: Anmeldelse: Restaurant Höst
SE OGSÅ: Anmeldelse: Restaurant Pluto