Konklusionen først: 2011 er IKKE den fabelagtige årgang, som flere allerede har udråbt den til. Udsvingene er for store mellem top og bund. Nogle områder, især Rheingau, svinger gevaldigt, flere har lavet direkte skræmmende dårlige vine, enten urene, for tidligt høstet eller for sent høstet.
Til gengæld er de bedste producenter på niveau med deres egne 2009ere. 2011 gav ikke så meget hvin i de blottede tandhalse som 2009, og slet ikke som 2010. Det gennemgående niveau er ikke så stabilt som 2009, men vinene synger, dirrer og lever med storslået intensitet… i hvert fald de bedste af dem.

Se også: Kom med gastro til hemmelig frigivelsessmagning



Gennemsnitskarakterer for de enkelte områder blev som følger:

Franken (Sylvaner)  86,50
Mosel                      87,90 (ex. Erste lage-vine med for meget restsukker til GG)
Mittelrhein               86,25
Rheingau                 87,24
Nahe                       89,68
Rheinhessen             88,07
Pfalz                        90,60


Jeg nåede desværre ikke omkring Frankens riesling, Baden og Würtembergs burgunderdruer eller for den sags skyld Ahr.


Her følger en grov gruppering af producenter med udvalgte vine:

Topscorer (94+): Rebholz Sonnenschein Ganz Horn er gammelrieslingsk, forbløffende ekstrovert og moden, begge Christmanns vine, Idig og Mandelgarten, var koldrøgede, samuraisværdsskarpe og hylende intense.

Wittmanns to stjerner var selvfølgelig Morstein med sin grusgrav og kalkmine, sin essensagtige intensitet og så mere overraskende Brunnenhäuschen med store mængder røg, urgestein og vildskab.
Gunderlochs Pettenthal var riesling til lærebøgerne, mundvandsdrivende, mineralsk og overvældende frugtig.
2xEmrich Schönleber, Halenberg og Frühlingsplätzen, havde henholdsvis montrachet kropslighed og mineralitet og tropefrugt med grundfjeldskerne, mens Schäfer-Frölichs Felseneck er stjernestøv på flaske, vildt spontangæret, prutten oser af hurtigt, og som saltet citron. Overraskende Künstler med sin Hölle, den sidder lige i skabet, præcis, salt og batterisyre, mens Diels Burgberg er som på sine bedste dage med sten, metal, flintgnister… chablis’k.


Runner-ups (90-93):
I den store hob skal fremhæves Hans Wirsching for sin sylvaner Kronsberg i rieslingstil J, Geltz-Zillikens Saarburg Rausch, Saar KAN lave rigtig GG! Wegelers Bernkastel Doctor viser endelig, hvorfor den berømte mark har en særlig aura – hvor ville det dog være spændende, hvis nogle af Mosels rigtige dukse ejede noget i den mark.
Loosens Erdener Prälat er en del bedre end sine ”brødre” i porteføljen, Würzgarten og Treppchen.
Videre over i Rheingau hvor Balthasar Ress’ Berg Schlossberg er meget bedre end de andre aftappere af den mark.
Weil og Künstler har begge lavet sitrende vine fra henholdsvis Gräfenberg og Kirchenstück, den første som en tur gennem Amalfis citronlunde, den anden med interessant lakrids og anisslutning. Nahe har forventeligt højt niveau, Diel med Pittermänschen og Burgberg, Dönnhoff med Hermannshöhle og Dellchen, Kruger-Rumpf med Pittersberg og selvfølgelig Schäfer-Frölichs batteri af spontangæringer, der heldigvis opfører sig ordentligt.
Blandt Rheinhessens bedste finder vi Gunderloch Rothenberg, Kühling-Gillots Pettenthal og Groebes to Westhofen-marker og ikke mindst syngende rene og koncentrerede vine fra Keller, Wittmann og Battenfeld-Spanier. I Pfalz var det overraskende de to von’er Winning og Buhl, der udklasserede resten sammen med Rebholz og til dels Mosbacher.


Rigtig god GG (85-89):
Det er her en årgangs sande jeg skal findes. Er gruppen stor eller lille, viser det noget om årgangens homogenitet. Gruppen var noget mindre end eksempelvis i 2009, og der er umiddelbart ikke den samme syrefriskhed, det samme løft på vinene som i den årgang.
Kategorien rummer både vine, der klarede sig bedre end forventet som eksempelvis Crusius i Rheinhessen og Schloss Schönborn i Rheingau, og vine der skuffede relativt som Dr. Loosens Himmelreich og Sonnenuhr.


(80-85): mellemgruppen, ingen nævnt, ingen glemt

De skuffende (70-80)

:

Bürklin-Wolfs vine levede ikke op til standard med en uren Kirchenstück i den negative spids, St. Antony har lavet direkte fæle vine med urenheder, botrytis eller det, der er værre!

Johannishofs Berg Rottland var også skammeligt uren, lugtede som blommer på jorden i det sene august, mens Clemens Busch i Mosel har lavet et eller andet helt galt i hele tre aftapninger fra Marienburg-marken.