Denne første lektion vil fokusere på noget helt banalt, som dog meget ofte overses, når det handler om øl; selve serveringen.

De fleste øl, der indtages, er ikke verdens mest interessante øl, men masseproducerede produkter uden synderlig megen karakter.

Men det lidt, de måtte have, får heller ikke gode betingelser for at folde sig ud.

For øl serveres som oftest i glas, der er aldeles uegnede til at smage andet end vand af og serveres i øvrigt som regel også ved en temperatur nær frysepunktet, hvilket, som man kender det fra vin, er en effektiv måde at dæmpe aroma og smag.

Derfor denne guide med gode råd til servering af øl.

Glas
Det er egentlig ganske simpelt. Det gode all round vinglas er også tilsvarende velegnet til øl. Kravet er, at der er en passende volumen i glasset til, at man kan hælde en fornuftig smagsprøve op uden at fylde glasset mere end til lidt under halvdelen.

Formen skal også som for vinglas være af tulipantypen, dvs et rundet glas, der snævrer ind for oven, så duften koncentreres. Et bud på et fornuftigt all round glas kunne være ét inspireret af Riedels Bordeaux glas.

Ophældning
Mange mennesker har den vane at gøre sig umage for ikke at danne skum, når de hælder øl op. Det er en dårlig idé. For det første bidrager skummet til et flot udseende på øllet, og for det andet fungerer en tæt skumkrone som en dyne af CO2, der holder øllet nedenunder friskt hele vejen gennem indtagelsen af glasset.

Nu er forskellige øl jo forskelligt tryksat og har varierende skumstabilitet, så et fornuftigt bud er at hælde forsigtigt op ned ad siden på glasset, som holdes på skrå, og derefter gradvist rette glasset op, så man til sidst hælder lodret ned og ”plasker” lidt skum op.


Temperatur
Igen er det helt analogt til vin; forskellige øltyper skal serveres ved forskellige temperaturer. Meget generelt skal øl, domineret af lyse malte serveres lidt køligere end øl, domineret af mørke, ristede malte.

Et bud på serveringstemperaturer for nogle af de forskellige hovedgrupper kunne være:
5 – 7 grader: Hvedeøl (både belgiske og tyske).
7 – 9 grader: Pilsnertyper, belgiske bieres blondes under 7% alkohol.
8 – 10 grader: Lambic, belgisk tripel, amerikansk IPA og pale ales, flemish sour.
10 – 12 grader: Engelske pale ales og lette portere, amerikansk stout, amerikansk Barley Wine. 12 – 14 grader: Mørke stærke belgiske ales, Imperial Stout, Engelsk Barley Wine.

Selve smagningen
Fuldstændigt som med vin bør man begynde med at se på øllet. Hvordan ser det ud? Hvordan er farven? Er det klart eller uklart? Hvordan er skumdannelsen? Fine små bobler eller store klodsede bobler? I det hele taget at tage stilling til, hvordan øllet præsenterer sig, om det virker indbydende.

Herefter bør man dufte til øllet. Igen er det ligesom med vin i duften at halvdelen (mindst) af oplevelsen ligger.

Og endeligt bør man selvfølgelig smage på øllet, beholde det lidt i munden, før man synker; vurdere hvordan det føles i munden. Er det fyldigt? Hvordan fornemmes kulsyren? Sødme, syre, bitterhed?

Så langt så godt. De næste lektioner vil handle om introduktion af nogle af de helt uomgængelige øltyper, som man SKAL prøve, hvis man vil have udvidet sin viden om øl.

Se også: Blog: Om øl. der pirrer sanserne