Mange af os prøver at spise os til en sund krop. Måske dropper vi stivelse. Måske spiser vi vegetarisk. Måske spiser vi masser af animalsk fedt – og grapefrugt. Eller holder os fra alkohol, men spiser masser af grønne grøntsager.
Der er et større udvalg af – ofte modstridende – diæter end nogensinde, og det gør ikke forvirringen mindre, at to personer ofte reagerer forskelligt på den samme slags mad. Selv enæggede tvillinger kan være på den samme diæt, og samtidig slå helt forskelligt ud vægtmæssigt.
Den engelske genforsker Tim Spector er specialiseret netop i enæggede tvillinger, og han har set tvillingepar, der efter en periode med den samme, tunge diæt havde taget henholdsvis fire og 13 kilo på. Han mener, at svaret på, hvordan vores kroppe reagerer på mad, skal findes i maven, nærmere bestemt i bakterierne i vores tarm.
”De er ikke alene essentielle i forhold til, hvordan vi fordøjer maden. De styrer også, hvor mange kalorier vi tager til os, og de forsyner os med livsvigtige enzymer og vitaminer, ligesom de hjælper os med at holde immunforsvaret i sund stand,” siger han til Daily Mail.
LÆS OGSÅ: Ny forskning: Spis kartofler til, palæo-folk
Bakterier er et hot emne inden for ernæring netop nu.
”Det er stort, det er der mange, der kigger på for tiden,” fortæller Jens Nielsen til euroman.dk.
Han er professor i systembiologi på det tekniske universitet Chalmers i Göteborg og leder udviklingen af en matematisk platform, der kan give skræddersyede kostråd baseret på de bakterier, som vi alle bærer rundt på i fordøjelsessystemet, men som varierer fra person til person.
Det kan i princippet betyde, at vi inden for en overskuelig fremtid sætter os til computeren, indtaster vores bakteriologiske profil, og så regner computeren ud, hvordan vi skal anlægge vores kost, eller, hvis det står galt til, hvilke bakterier vi er nødt til at supplere kosten med gennem piller.
”Det er ikke noget, der er så science fiction, som det måske kan lyde,” siger Jens Nielsen.
Han mener ikke, at man kan overvurdere tarmfloraens betydning for vores sundhed.
”Den har et meget stort potentiale. Studier peger på, at bakteriesammensætningen har betydning for risikoen for at udvikle type 2-diabetes, udviklingen af blodpropper samt depression og andre mentale sygdomme,” siger Jens Nielsen, der også fortæller, hvordan bakteriefloraen kan afgøre, om man har tendens til at blive overvægtig eller ej.
Han og hans forskningsgruppe har foretaget et studie af 45 personers bakterieflora, og de faldt groft sagt i to dele.
Den ene gruppe havde en meget forskelligartet bakterieflora. Og den anden havde en mere komprimeret flora med meget færre bakterier. Den første gruppe havde langt bedre mulighed for at holde en sund vægt.
”Generelt giver mere diversitet i tarmfloraen mere resistens mod overvægt og en bedre håndtering af energiomsætningen,” siger Jens Nielsen.
LÆS OGSÅ: Top-atleter: De seks mest udbredte fejl i fitness-centret
Han mener, at det ligger lige for, at man i fremtiden sørger for, at give de personer, der er udstyret med en mangelfuld bakterieflora, nogle af de mest centrale bakterier, som de mangler.
Det kan man for eksempel gøre med tabletter, lidt ligesom mange allerede spiser paraghurt og andre tabletter med mælkesyrebaciller for at gøre maven mere modstandsdygtig over for fremmede bakteriekulturer under udlandsrejser.
Men ændringer behøver ikke kun at komme gennem piller, men kan også ske i form af fast og flydende føde.
For det, vi fylder i maven, har naturligvis også stor betydning for, hvordan bakteriefloraen ser ud.
Og her er den gode nyhed, at visse nydelsesbetonede madvarer som mørk chokolade, rødvin og upasteuriserede oste har en positiv indvirkning på bakteriefloraen, mens dårlig kost i form af kunstige sødestoffer og fastfood tiltrækker dårlige bakterier.
Det sidste har ovennævnte Tim Spector påvist gennem et forsøg, der i al sin enkelthed gik ud på at sætte sin egen søn på en ti-dages McDonald’s-diæt. Det tog han ikke overraskende to kilo på af. Men samtidig dræbtes 40 procent af bakteriearterne i hans tarme, og samtidig øgedes andelen af bakterier, der sættes i forbindelse med inflammationer, der kan medvirke til kræft- og hjertesygdomme og generelt være skadeligt for immunforsvaret.
Til gengæld har et spansk forskningsprojekt indikeret, at moderate mængder af rødvin kan øge mængden af bakterier, der modvirker fedt og kolesterol i blodet. Det skyldes rødvinens indhold af polyfenoler, en antioxidant, der også findes i øl, te, og chokolade. I chokoladen findes de gavnlige polyfenoler i kakaoen, hvilket vil sige, at jo mørkere chokoladen du spiser er, desto flere af de gavnlige antioxydanter får du, samtidig med, at du mindsker fedt- og sukkerindholdet.
LÆS OGSÅ: Viralt hit: Afrikanske kakaobønner smager chokolade for første gang
På samme måde kan det betale sig, når du vælger ost, at lede efter råmælksoste, som vi stort set ikke tillader herhjemme, men som de særligt gør sig i i Frankrig. Fordi mælken ikke varmebehandles, er råmælksoste fulde af bakterier, gær og svampe, der er med til at holde forskelligartetheden i din tarmflora ved lige.
Antibiotisk medicin er kendt for at forringe tarmfloraen betydeligt, men Daily Mail skriver om et fransk forskningsprojekt fra 2007, der viste, at patienter på antibiotisk medicin, der spiste råmælksost ved siden af, bevarede en større diversitet i tarmfloraen, end de, der ikke gjorde.
LÆS OGSÅ: Monte Enebro: Spansk ost med franske fornemmelser
Tarmfloraen er imidlertid stadig et forskningsfelt under udvikling. Og det er samtidig meget komplekst. Så derfor er det stadig vanskeligt at fastslå, lige præcis hvor meget eller lidt rioja, roquefort og Valrhona-chokolade vi hver især skal fylde i os for, at floraen fungerer perfekt.
”Man skal være meget varsom med helbredsråd, for de kan få nogle alvorlige konsekvenser. Så det her skal følges op med klare kliniske forsøg,” siger Jens Nielsen om sammenhængen mellem bakterier i tarmen og ernæringsråd.
Alligevel tror han på, at det snart kan blive virkeligheden, at det er fuldstændig normalt at få kortlagt sin tarmflora og beregnet sin kost efter modeller som den, han og kollegerne på Chalmers universitet udvikler, der vil kunne sige, præcis hvordan bakterierne i din mad virker sammen med bakterierne i din mave:
”Vi er stadig på et tidligt stadie, men vi kunne godt forestille os, at det var implementeret om en fem år.”
LÆS OGSÅ: 7 lette og lækre retter med masser af protein
LÆS OGSÅ: Da en af verdens førende kokke overtog roret på Henne Kirkeby Kro
LÆS OGSÅ: Disse frisurer redder tyndt hår
