...Streetfood er det hotteste hotte lige nu, og maden, der serveres fra vognene, er lavet af de friskeste friske råvarer, for det er der råd til, når ’restauranten’ er en gammel udtjent bil eller skolebus, og der kan spares på de faste udgifter.

Ved frokosttid bliver siderne på den sølvfarvede vogn, der er buttet som en campingvogn fra 50’erne, slået op og en håndfuld unge mænd i røde T-shirts går i sving som et lydløst orkester, og snart breder duften af nystegte fisk og dampede friske grøntsager sig.

Street Kitchen er åben. Der er serveret på gaden her midt mellem blankpolerede finansimperier og menneskemylderet på Liverpool Street Station i det østlige London.

En hale af jakkesæt stimler til. Et enkelt par høje hæle tripper også i køen. Men ellers er det en noget mandsdomineret, sulten forsamling, som lynhurtigt lirer ordren af med enkelte indforståede ord som ”fisk, kød eller kylling” og dasker væk igen med dagens frokost i en brun æske – i genbrugspap naturligvis.


Glem for et øjeblik dyre, timelange businessfrokoster med champagne. Når det skal gå hurtigt, er Londons pengedrenge faldet for den nye trend – gadekøkkener på hjul.

En trend, der på bare få år er eksploderet. Kontorfolk, kreative studerende, turister og andet godtfolk flokkes overalt i byen foran små madsteder på hjul. Det nye fænomen minder på mange måder lidt om de fascinerende stimer foran pubber efter fyraften.

– Det er en trend, der er som skabt til krisen. Det havde slet ikke givet mening at gøre det for bare tre år siden, hvor man slet ikke så den slags madvogne, siger Keith Wyles, som i stedet for at gå på pension åbnede Creperie Nicolas for to år siden.

Fortsætter på næste side...Bedre råvarer på hjul

I London var et måltid ved en isvogn eller en pølsebod for bare får år siden udelukkende lig med papirvafler, metervare-is, en pølse med papbrød og i en kvalitet, der kunne få en dansk pølsevogn til at fremstå som en michelinstjernerestaurant. Men ikke længere.

Nu giver en del af maden på gaden rent kulinarisk baghjul(!) til de gængse cafékæder, hvor mange henter den hurtige, færdigpakkede sandwich, salat eller sushi i en kølemontre. Pret a Manger, Eat og Itsu kan trods ambitioner om at være nok så friske og sunde ikke løbe fra, at det er fastfoodproduceret på samlebånd. Som kontrast er den nye rullende maddille mere som hjemmelavet mad og båret af opfindsomhed, madglæde, gode råvarer, lokale produkter og iværksætterånd.

– De færreste restauranter og mindre cafeer har råd til at have lige så friske og økologiske råvarer, som vi kan have, fordi det er meget mere overskueligt og billigere at drive sådan en madvvogn. Vi får hver dag friske fisk fra Cornwall, og der er meget strikse retningslinjer for at få lov til at drive køkken på gadeplan. For at være helt ærlig arbejder jeg nu med endnu friskere råvarer, end jeg gjorde som kok på Petersham Nurseries, der er kendt for at være meget kompromisløs, fortæller Claude Compton, mens han smører salsa verte på grillede makrelfileter, der ligger på en bund af små kartofler.

/link/7289eefc25a14472a0669250ed4a1bb5.aspx" alt="" />
I begyndelsen blev de to indehavere, Jan og Claude, som begge er i slutningen af 20’erne, konfronteret med en uventet hurdle. Kunderne stoppede ikke foran den frække grønne vogn, for de troede ganske enkelt ikke på, at der virkelig blev serveret så friske, bæredygtige og økologiske retter i den ombyggede gamle skolebus på en madgade i Østlondon.

– Hvis en kunde går ind ad døren til en café, er der som udgangspunkt – hvor retfærdigt det så er – en større umiddelbar tillid og tro på, at maden er, hvad den giver sig ud for. Vi havde lidt svært ved at bryde igennem i begyndelsen. Men så var vi så heldige at komme med i et BBC-madprogram, som roste os for vores høje niveau, og så strømmede folk til. Heldigt for os, men også tankevækkende, hvor magtfuldt tv er, siger de to, der nærmest er umulige at stoppe igen, når de begynder at snakke om deres mission med at servere ”mad med god samvittighed” og opdrage briterne til at spise makrel, kulmule og i det hele taget andre fisk end den forslidte laks og torsk.Ildsjæle på hårdt arbejde

Lige som kræmmere på loppemarkeder deler mange af indehaverne en blussende passion, der overvinder skuffende festivaler, der drukner i regn og tidlige, kolde morgener med hår de forberedelser. Hvis man først har serveret for folk på gaden og festivaler og store begivenheder, hvor de store penge ligger, er der en fælles forståelse for, hvor hårdt arbejde det er.

– Jeg har arbejdet i køkkener i 19 år. Det her er det hårdeste, men også det mest tilfredsstillende arbejde jeg har haft, siger David Bailey, som har været chefkok på den kendte restaurant E & O i Notting Hill.

I dag driver han sammen med sin kone, Charlotte, Wholefood Heaven i en charmerende Citröen. Maden er vegetarisk og med et stærkt asiatisk islæt på grund af hans store erfaring fra moderne, asiatiskinspirerede restauranter. En normal travl dag serverer de omkring 100 portioner, på festivaler er de nærmere 1.000 på de gode dage.

Asiatisk er der også på menuen hos Rainbo, der denne fredag holder på Eat Street Market, som holder til ved den store station Kings Cross St. Pancras og Londons kreative mekka, designskolen Central Saint Martin.

– Vi er fuldstændig besatte af at lave og spise dumplings, og vi trængte begge to til at prøve noget nyt, og det er for dyrt at åbne en restaurant. Så en vogn på hjul virkede som den perfekte livsstil og en overkommelig investering, fortæller ejerne, Shrimp og Ben, der indtil for et par måneder siden var henholdsvis journalist/blogger og reklamemand.


På en solskinsdag ser det også tillokkende ud, når man kommer forbi en lille nuttet kaffevogn, der holder mellem den internationale station og tubestationerne. Med funklende glas og Starbucks på begge sider ligner den lille røde blikdåse en positiv protest mod alle kæderne.

– Det er en skøn livsstil. Men det er hårdt arbejde. Jeg kan ikke flytte mig til andre steder og skal være her hver dag. Kaffe er en vaneting, og hvis kunderne ikke kan få den daglige kop,fnder de straks en anden, fortæller Maddi fra Bean & Gone Coffee, hvor man får dagens mokka serveret med personlig kommentar.
Tendensen breder sig

Streetfood handler nemlig ikke bare om god mad på farten, men bidrager også med en helt særlig stemning i bybilledet. De pynter på en festlig måde, og den personlige snak skaber positiv energi i en fortravlet by, hvor et hurtigt smil nogle gange ellers ser ud til at være en større kraftanstrengelse end en times workout.

Gadekøkkenerne har også skabt grøde i en tid, hvor økonomien halter.

Det er slet ikke utænkeligt, at flere af dem en dag bliver til restauranter, for det direkte møde med kunder hver dag er en fantastisk måde at lave en markedsundersøgelse på. Hvad flere allerede har opdaget. Blandt andet Pitt Cue Co., der fra sin base på South Bank har brugt synlighed og popularitet fra gaden og Twitter til at åbne en lille restaurant i Soho med.

Kæden Wahaca er gået lidt den anden vej. Kokken Thomasina Meiers kæde introducerede London for en ny bølge af mexicansk mad med friske råvarer for nogle år siden. Nu er Wahaca også hoppet rigtigt med på gadekøkkentrenden og har en vogn på South Bank.


Men det er ikke bare i London, at folk for tiden får nogle af de bedste madoplevelser på gaden. Tendensen er stor i L.A. Newyorkere har længe stået i kø ved rullende kaffebarer og fået det daglige koffeinfix serveret direkte på gaden.

Ja, selv franskmændene har så småt overgivet sig til gadekøkkener, selv om de konservative smagsløg ifølge nogen ”hellere vil dø end ses spisende på gaden”.

Så mon ikke der alligevel går et par år, inden der ligefrem opstår trafikpropper med rullende madvogne i Paris?The Green Goat


Har intet med ged at gøre. Den frække grønne farve inspirerede bare til navnet, som gerne skulle være nemt at huske. Menuen står ofte på fisk, som styrer fri af alle de gængse laks, der ellers er her og dér og alle vegne. For Jan og Claude er på en mission. De vil have briterne til at spise frisk, bæredygtig fisk, som ikke er fanget i net.

Tid & sted

Tirsdag-fredag på Whitecross Street
Mandage på Kings Cross

greengoatfood.com »

Tip: Menuen skifter dagligt afhængigt af, om de får et parti friske HAK eller noget lam. Alt sammen afhængigt af årstiden. Kunne fx ikke drømme om at servere lam om vinteren.
__________

Rainbo


”Eat, give, grow” er mottoet for Shrimpy og Bens rullende restaurant i en cool sort Ford fra 1949. De forener deres lyst til at leve livet på en anden måde med deres passion for at lave dumplings og gyoza og deres trang til at gøre en forskel. 20 pence af hvert måltid, der bliver solgt, giver parret videre til The Rainbo Kitchen Garden (et udviklingsprojekt i Nepal for kvinder og skolebørn, red.).

Tid & sted

Skiftende, så tjek hjemmesiden

rainbofood.com »

Tip: Knasende sprøde råkostsalater med sojadressinger, cashewnødder og sesamfrø som bund og dumplings med kylling og koriander, svinekød og ingefær eller shitakesvampe og tofu.
__________

Rococo Icecream


Forfatteren og madskribenten Sophie Dahl er stor fan af chokoladen fra Rococo, og det er den, som lillebror Rococo Pod bruger i isen og sælger fra en rap lille isvogn ejet af Cesar Roden, som er nevø af Rococos ejer.

Tid & sted

Hver torsdag ved Royal Festival Hall

rococo-pod.com »

Fortsætter på næste side...Pitt Cue Co.


Til enhver festival og udendørsevent i England kan man få store hvide brød med pølse eller en bøf indeni, peppet op med diverse saucer. En slags engelsk grillburger. Pitt Cue Co.’s ejere, tidligere kok på The Ledbury, Tom Adams og Jamie Berger, grundlægger af Brunswick House, Vauxhall, har givet den tradition et kulinarisk løft med pulled pork. De serverer også øl og cocktails. Deres skinnende vogn er specialbygget. Folkene bag har også lille restaurant i Soho.

Tid & sted

Mandag-lørdag kl. 12-15 og kl. 18-23 uden for Royal Festival Hall lige ved Hungerford Bridge på South Bank

pittcue.co.uk »

Tip: Trailer Trash er en specialitet – en dybtstegt cheeseburger med pulled pork i en burgerbolle eller i en boks med udstyr af pickles og dressinger til 7,50 pund.
__________

Wahaca


Kokken Thomasina Meier står bag den voksende kæde, som har været med til at gøre det mexicanske gadekøkken hot i London. De startede mere konservativt med almindelige restauranter indrettet i funky turkise og pink farver. Men kæden er nu hoppet med på trenden og har parkeret en spraglet varevogn og indrettet en underspillet restaurant i otte ombyggede shippingcontainer på South Bank.

Tid & sted

Mandag-søndag kl. 12.00- 22.00 ved South Bank tæt på British Film Institute
Mandag-fredag kl. 11.30- 15.00 ved Canary Wharf (under træerne) i Canada Square Park

wahaca.com »

Tip: Lækre bløde tacos med forskelligt fyld fra blød kylling i krydret sovs til kaktus og squash med søde løg og guajillo-olie, del mange små retter og gå ikke glip af de sorte bønner.
__________

Street Kitchen


Street Kitchen har igen i år vundet flere priser ved årets Street Food Award. Det hedder sig, at Rod Stewart skal have været forbi … Retterne minder meget om et lækkert måltid på en restaurant. Det er gourmetstreetfood skabt af grundlæggerne, Mark Jankel og Jun Tanaka, som har arbejdet for nogle af Londons bedste restauranter og kokke bl.a. Marco Pierre White.

Tid & sted

Hver fredag ved Broadgate Circle ved Liverpool Street Station

streetkitchen.co.uk »

Tip: Menuen skifter, men kan blandt andet friste med grillet rødspættefilet med dampet broccoli, rødbeder, grov kartoffelmos, babyspinat og radisedressing til 7,50 pund.Mussel Men


Med reb, fiskenet og maritim stemning er vognen Mussel Men skyllet op på land som et af de mest synlige beviser på, hvor stort og bredt gadekøkkenet i dag dækker. Friske dampede muslinger med frisk citron til er et enkelt, delikat alternativ til den sædvanlige sandwich ved frokosttid.

Tid & sted

Hver torsdag på South Bank

oysterboys.co.uk »

Tip: Klassikeren muslinger og pomfritter serveret i brune papæsker for 10 pund.
__________

Pizza pilgrims


Der bliver fyret med træ i den grønne pizzavogn ejet af den tidligere reklamemand Tom Elliot og hans bror James, der var filmrunner, inden han begyndte at forføre folk på gaden med tynde pizzaer, som efter ikke en gang et års levetid er blevet noget, man taler om. Forbilledet er pizzaer, som de laver dem i Napoli.

Tid & sted

I dagtimerne midt i Soho på markedet på Berwick Street

pizzapilgrims.co.uk »

Tip: En af de mest populære er Nduja pizza, på en basis af Margarita med stærk catalansk pølse nduja.
__________

Creperie Nicolas


Den blå, charmerende franske Citroën H fra 1965 spottede Keith Wyles på en tur til Frankrig, hvor han sammen med sin kone, Jill, var på kokkeskole for at lære at lave de rigtige crepes og galettes. ”Det var næsten et tegn, og vi købte vognen og åbnede vores rullende cafe. Det var vigtigt for os at lære det rigtige håndværk, fordi pandekager i London ikke havde meget med de franske at gøre,” siger Keith Wyles.

Tid & sted

Hver torsdag året rundt på det globale madmarked Real Food Market for foden af verdensberømte Royal Festival Hall ved South Bank

creperie-nicolas.com »

Tip: Nutella Crepe til 3,50 pund (den har skuespiller Charlize Theron købt dér engang), men de laver også gode boghvedegaletter.
__________

Se også: Spis med Barolo »