Den officielle frigivelse sker først om nogle dage i Berlin, men til denne uofficielle smagning vil selv Jancis Robinson være med på den hemmelige måde nu (selv om hun for to år siden foretrak den officielle frigivelsesdag) ... I dag handler det nemlig om at være først
Danskerbordet... vi er klumpet sammen, vogter på hinanden, fokus, fokus...
Sylvaner fra Franken: riesling er muligvis transparent og smager af jorden under stokkene, men sylvaner er endnu mere for stensamlere og geologer. Juliusspital og Wirschings versioner fra Echterberg holder indtil videre toppen.
Mosel riesling venter
Dr. Loosen er ikke just tørhedens og GGernes kendis, men hans 11ere er fornemme. Prälat i spidsen med uforlignelig røg og krydderi, Treppchen lige efter. Fritz Haag er igen i toppen i Mosel... som i 2009erne. Wegeler og Kesselstatts versioner fra Doctor-marken overrasker positivt med mineralitet og imponerende kompakthed. Indtil videre sitrer syren i Mosel i 11erne.
Rheingau: rod! rådtoner, kælderlugt, overmoden og undermoden... av min arm Johannishof. Jeg leder videre. Allendorf med Berg Roseneck og Kunstler med Berg Rottland har ramt noget rigtigt, stenede og fulde af sicianske topmodne citroner. Det fortsætter, alt stikker i mange retninger. Domdechant Werner'sches Weingut overrasker positivt med fasthed, styr på modenhed og renhed. Weil kommer fra baghjul og samler det hele - burde alle ikke være som hans Gräfenberg? Sten, citrus, den dirrer og sitrer.
Künstler ryder bordet. Hans Hölle har hele himlen i sig, Rheingau som det burde være, varme, power og stikkende syre på én gang.
Så er det Nahe. Starten er anderledes sikker ift Rheingau, og det fortsætter, Diel, selv Kruger-Rumpf, stråler. Specielt Burgberg fra Diel er en slags rieslingsk Les Clos, potenseret chablis. Dönnhof følger med, ikke så overraskende. Dellchen og Hermannshöhle er typisk Nahe med sitrende syre, masser af livlighed og den reneste citrusduft. Schäfer-Frölich er gået i spontangæring, skiller vandene, masser af JJ.Prüm-prut, lambic og kirsebærøl, men det hele er grundfæstet i gammelt fjeld. Felsenberg dagens mand i skysovs indtil videre... men så kom Felsenberg!
Rheinhessen, Wittmann og Keller som forventet i top, specielt Morstein og Brünnenhäuschen fra Wittmann er fornemme. To gange Pettenthal fra Gunderloch og Kuhling-Gillot er saftige og grundfjeldsagtige på samme tid. St. Antony har lavet skrækkelige vine, skæve, urene eller med botrytis.
Jeg nåede desværre ikke fuldt gennem Phalz, men Von Winning gjorde det godt, men blev overgået igen af formidable Christmann-vine og endnu bedre sager fra Rebholz - til gengæld skuffede Bürklin-Wolf lidt.
Følg med her på siden, meget snart kommer grundigere gennemgang af årgangen og konklusionerne. Det står dog klart at årgangen ikke er den massive succes,mange havde udråbt den til på forhånd.
