BAR'VIN

Jeg er faktisk ikke sikker på, om Nils Thyge (som driver Bar’Vin sammen med René Warn – et makkerpar tilbage fra bl.a. hedengangne Restaurant Nouvelle) svarede helt klart på spørgsmålet om, hvorvidt det nye sted er en vinbar eller en restaurant. Svaret ligger vist et sted midtimellem, men at vinen spiller en central rolle – det er ganske tydeligt.

Hele langsiden i det dybe lokale er plastret til med vin, og det illustrerer på samme tid stedets omfangsrige vinkort. En del vine fås glasvis, og så kan man faktisk også købe vin med hjem, som var det en regulær vinbutik. Den laveste af de to priser på vinen er prisen ud af huset, ’svenskerpriser’ også kaldet.

Vi kom både for vinen og maden og lagde ud med et glas champagne, Drappier Brut Nature Sans Soufre til 90 kr. glasset. Kortet havde den aften fire forskellige retter, der enten kunne gå som forret eller som hovedret til den mindre sult – og med priser i omegnen af 65 kr. pr. servering også til den mindre økonomi.

Vi prøvede alle fire småretter, og vi kunne såmænd have stoppet med det og have været glade og mætte for under 300 kr. En af serveringerne var en charcuteriplatte (bl.a. med bacon fra Thirion, der er nævnt andetsteds på disse sider), en anden var en skøn kyllingerillettes med foie gras. Nævnes skal også brandaden og en frisk, sprød og skarp salat af endivie med mandler og gode stykker af parmesan.

Hvis sulten var til mere, så kunne man herefter vælge mellem torsk, cote de boeuf, grisenakke og en grøn servering. Vi gik om bord i cote de boeeuf ’en og drak til den et par glas malbec fra Vina Cobos – et vidunderligt glas, der blev serveret ved den helt rigtige temperatur. En tæt og kraftig vin og på samme tid læskende og elegant.

Desserter og oste runder kortet af – desserterne holder et niveau, man ikke umiddelbart forventer af stedets afslappede og nedtonede anslag, og det kan således varmt anbefales af gemme lidt appetit til den søde tand. Bar’Vin er indbegrebet af et vi dropper lige forbi-sted, og ligner lidt af et pletskud fra Thyge, Warn & co.
Jesper Uhrup Jensen

Skindergade 3 1159 København K Tlf.: 3312 5803 Ingen hjemmeside Åben frokost og aften, mandag-lørdag.

CAFÉ ROSA

Maya med de Pippi Langstrømpelignende fletninger arbejder på få kvadratmeter i noget, der ligner hendes helt eget køkken. Shabby chicstil forenes med japansk enkelhed og meget danske kager. Café Rosa ligner en kulisse fra Isabellas eller børnenes kageunivers fra DR Ramasjangs ’Rosa i Rouladegade’.

Kagerne er der imidlertid intet pjat ved overhovedet. De er ment alvorligt, skærekagestykkerne er store som huse, og Maya bager med økologiske råvarer, ikke mindst smørret. Vi havde allerede spist for meget til det helt store kageræs, men kunne ikke stå for banankagen og hindbærsnitten. Mange gastro-læsere kender sandsynligvis allerede sitet hindbaersnitten.dk, som blandt andre Søren Ryge anbefaler med opskrifter fra hangarounds som Camilla Plum.

Mayas version er milevidt fra standardbagerne og supermarkedernes, hvor det vegetabilske fedt, billigt og nemt, men ganeklistrende, står som nummer et eller to på ingredienslisten. Mayas hindbærsnitte smager af smør, er porøs af smør, er betrukket med glasur og har hjemmegjort hindbærmarmelade mellem dejlagene. Opskriften fremgår selvfølgelig ikke, men kagen er nært beslægtet med både Camilla Plums fra hendes bagebog og landets p.t. bedste hindbærsnitte fra Penny Lane i Aalborg.

Café Rosas banankage rummer store chunks af banan i dejen, er saftig og tung, smager af ristet pistacie, tydelig banan og kandiseret appelsin på toppen. Hvem husker ikke klassekammeraternes medbragte ’mors kage’ i folkeskolen, alt for tør eller klæg af margarine og under alle omstændigheder med lillebitte smag af banan! Maya genføder banankagen.
René Langdahl Jørgensen

Torvehallerne Frederiksborggade 21, 1360 København K Tlf.: 70 10 60 70, torvehallernekbh.dk Åben tirsdag-torsdag kl. 10.00-19.00, lørdag kl. 10.00-18.00, søndag kl. 11.00-17.00 Mandag lukket

CHAI WONG

Henrik Yde og hans kompagnon Lertchai Treetawat Chaiwong (sidstnævnte har lagt navn til stedet) har på få år opbygget et imponerende opbud af restauranter med Kiin Kiin i Guldbergsgade på Nørrebro og Sra Bua i Bangkok som kronerne på værket.

Chai Wong er nyeste skud på stammen – en lille asiatisk-eksotisk hule på Frederiksberg – et spisested, der favner over flere forskellige køkkener – det japanske, kinesiske, malajiske, Bangkoks gadekøkken …

Både maden og måden, man spiser den på, er alt efter temperament, lyst og pengepung. Man kan sidde i baren, på almindeligvis vis til bords eller man kan halvvejs ligge i en slags alkover, mens man enten kører det helt store måltid igennem eller nøjes med et par småretter. Småretterne (bl.a. forårsruller, dim sum og tempura) og supperne ligger i 75-125 kroners klassen, mens de større retter bevæger sig i universet 125-195 kr. På dessertkortet kan earl grey-isen med anis crumble varmt anbefales – en sød, frisk og eksotisk smagende dessert.

Mens asiatiske restauranter typisk ikke er sjove, når det kommer til vinkortet, så har Henrik Yde på sine restauranter altid stået for det stik modsatte – han har vist en særlig evne til at matche de asiatiske retter med vin og har været eksponent for vinkort, der både i pris og sammensætning er særdeles interessante.

På Chai Wong udmærker det sig bl.a. i et velassorteret champagnekort. 95 kr. for et glas champagne er rimeligt nok, og 475 kr. for en hel flaske Charpentier champagne er direkte billigt i restaurantsammenhæng. Indretningsmæssigt lægger Chai Wong sig op ad især Kiin Kiin med brugen af granit og sortlakeret træ – ligesom med spisekortet er der på Henrik Yde og Lertchai Treetawat Chaiwongs restauranter meget langt til asiatrestaurant- klicheen med buddhastatuer og rispapirlamper.
Jesper Uhrup Jensen

Thorvaldsensvej 2 1871 Frederiksberg Tlf.: 2752 3565 chaiwong.dk Åben frokost og aften.

FISKERIKAJEN

Der lugter af fisk på den gode måde og kraftig bisque i boden ved Fiskerikajen. Almindeligt fiskeudsalg, hele fisk, skaldyr og filetter ligger side om side på is. Udvalget er ganske flot, og stemningen er i det hele taget fyrig, intens og slidsom, ekspedienten bag disken arbejder på næsten ingen plads og står iført et par orange gummihandsker og gummiforklæde, så han nærmest er smuttet direkte fra kutteren i regn og rusk ind bag disken.

Fiskerikajens hovedfilial blev årets fiskehandler i 2008, og stedet er kendt for mad ud af-huset med høj standard. Kokkene har baggrund på både Søllerød Kro og Dragsholm. Det bærer de enkle serveringer præg af.

Vi kastede sultne blikke på en pænt omfattende tavle og tog henholdsvis hummersuppe og fish’n chips samt et glas koldt fadøl. Humlen glemmer vi og koncentrerer os om det spiselige. Suppen kom i papbæger og havde rustikke brødstykker på toppen, sprøde og olieholdige, lidt for store til at skabe den perfekte bid hver gang, men i hvert fald hjemmelavede!

Suppen smagte dybt af hummerskaller, ingen skal komme og antyde, at Fiskerikajen springer over, hvor gærdet er lavest, og fløde er der masser af, men ikke for meget. Vi fandt talrige stykker af jomfruhummer i suppen, og havde den været serveret på hvid dug i kongeligt porcelæn havde ikke et øje været tørt. Den kommer vi gerne tilbage efter.

På samme niveau, næsten, var Fiskerikajens fish’n chips. Briternes fortærskede fastfood, der alt for ofte smager af harsk olie og plukfisk, er som bekendt en spise, man sagtens kan tage alvorlig. Lige nu fås den bedste herhjemme hos TGV i Århus, men Fiskerikajens version er næsten med på niveau. Den kommer i chinabox som flere store stykker reelt fisk, kuller eller sej, lagt oven på en bunke håndskårne fritter i bunden. Dejen omkring fisken er krydret ret kraftigt af noget karrylignende og har tilpas med sødme og salt. Vi fik hjemmegjort sauce tatare til. Men fritterne er ikke sprøde nok, og dejen havde sine steder lidt for blød og ufærdig konsistens, mens fisken indeni var spot on.

Vi er et fiskeland, i Guds navn! Flere af den slags fisketakeaway-steder, tak!
René Langdahl Jørgensen

Torvehallerne Frederiksborggade 21, 1360 København K Tlf.: 70 10 60 70, torvehallernekbh.dk Åben tirsdag-torsdag kl. 10.00-19.00, lørdag kl. 10.00-18.00, søndag kl. 11.00-17.00 Mandag lukket.

FORMEL B

Det er lidt over et år siden, formel B genopstod i sin ’folkelige’ form. Væk var de store menuer, nu kunne man på alle måder nøjes med mindre, både på tallerkenen og på regningen. Det har vist sig at være noget af en genistreg fra trioen Rune Jochumsen, Kristian Møller og Martin Beks side – der er virkelig rift om pladser fra mandag til lørdag, så bordbestilling må absolut tilrådes.

Vi frekventerede formel B en mandag aften, og der var faktisk et par ledige borde, men jeg tror ikke, at man senere på ugen skal satse på at dumpe forbi uanmeldt.

Menukortet består af omkring 20 mulighed, heraf 16 i det salte køkken. Hver servering koster 130 kr., og man kan i princippet nøjes med én servering, uden at nogen vil løfte et øjenbryn. I princippet, for dels skal man være meget lidt sulten for at kunne nøjes med én ret, dels er kortet simpelthen for fristende til, at man vil nøjes med bare en enkelt servering.

Vores tjener anbefalede, at man tog tre retter. Det vil ganske rigtigt mætte de fleste, men jeg tror faktisk, at mange vil kunne nøjes med bare to – hvis de altså har rygrad til at stå imod. Vi satsede på fiskeserveringer og fik således bl.a. Baerii caviar med blød knoldselleri og sprødt æble, jomfruhummere a la nage med gulerodspuré og grønt fra Lammefjorden og pighvarbisque med små kammuslinger og spidskål fra Lammefjorden.

Som man sikkert kan fornemme, så er der ikke ligefrem tale om uprætentiøse og rustikke anretninger, og det gør formel B til helt unikt spisested – et sted, hvor man får toptunede gourmetserveringer til menneskepriser.

Formel b har med sin neddrosling sidste år ganske enkelt bare skruet ned for størrelserne, men er ellers i det store hele sit gamle jeg. Vinkortet er temmelig omfattende og har bl.a. et meget seriøst bourgogneudvalg.

Hvis man planlægger en billig aften i byen, så er formel B’s vinkort noget af et minefelt – et sted, hvor budgettet hurtigt kan skride. Der er også muligheder for vin glasvis, men det fremraf o r m e l b gende koncept på madfronten matches ikke helt på vinsiden. Der måtte godt være et lidt sjovere glaskort.
Jesper Uhrup Jensen

Vesterbrogade 182 1800 Frederiksberg C Tlf.: 3325 1066 formel-b.dk Kun åben til aften.

Se også:

FOUGAZ

Per Brun har meget større betydning for dansk bagning end de fleste aner. Længe før Camilla Plum og Claus Meyer gjorde han noget ved brødkvaliteten, fordi han alt for ofte mødte skidt brød hos de danske bagere. emmerys gjorde den gærfri dej kendt, ændrede manges opfattelse af, hvad en foccacia egentlig er (men bagte til gengæld deres kager for hårdt).

Nu har Per Brun gang i Fougaz i Torvehallerne, hvor det handler om importerede hyper kvalitetsvarer fra især Spanien, Frankrig og Italien og stenmøllemalet mel bagt til brød i eget bageri lige på den anden side af gangen.

Fougaz er luksuspræget, indrettet efter princippet ’sæt dig i baren og nyd et glas kølige bobler med en platte skiveskåret sortfodsskinke’ … og det virker! Som sagt, så gjort, vi fik for 100 kr. håndskårne skiver bellota serveret med det kendte elastiske, saftige, sure og grove brød fra Bruns opskrifter og endnu en kendis fra emmerys hylder; den lilla rødbedehummus, hvor spidskommen, kikærter og rødbede sammen med et pift af chili smager igennem både sammen og hver for sig. Siciliansk olivenolie fra Kibò,

Per Bruns egen import, fuldendte 15 minutters siddende velsmag, enkelt, highclass og shoppetursafsluttende.
René Langdahl Jørgensen

Torvehallerne, Frederiksborggade 21, København

GORM'S

Store pizze, italienske af udseende og millimetertynde sprøde bunde. Gorm’s, bornholmerpizzaens stamfader, er også kommet til Torvehallerne, og det skal vi handlende være meget tilfredse med. Sydpå, hvor indkøbene til aftensmaden i større udstrækning end her foretages på markeder, er der altid vandingssteder, hvor maden tydeligt har udspring i folkelig, arbejderbaseret smalkost og kan spises stående eller på vej til kontoret.

Pizza kan man sjældent få, fordi det er så vigtigt for italienerne, at den hives direkte ud af ovnen og er stor og rund. Gorm’s har løst to go-udfordringen ved at lave de såkaldte pizza-klapper. Vi tog nr. 8, en halvmåne sprød og tynd bund, klappet sammen om frisk salat med vinaigrette. Umiddelbart en klar forfinelse og inkorporering af et meget dansk fænomen (den natlige hjemtursklassiker med cremefraichedressing med alt for meget hvidløg i, hældt ud over icebergsalat på toppen af et franskbrødslignende stykke bund og en ubestemmelig tomatostebase).

Gorm’s er ren og aldeles meningsfuld. 8’eren har desuden papirstynde skiver kartoffel med gedeost, rosmarin, parmaskinke og dråber af balsamicoreduktion. Pizzaklapperen bærer præg af gode råvarer, bunden er efter takeawaystandard i top, og man får en umiskendelig italiensk, men også personlig præget oplevelse. Igen må vi opfordre andre til at abe efter banebryderne – eller Gorm’s til at sælge konceptet til DSB o.a.
René Langdahl Jørgensen

Torvehallerne Frederiksborggade 21, 1360 København K Tlf.: 70 10 60 70, torvehallernekbh.dk Åben tirsdag-torsdag kl. 10.00-19.00, lørdag kl. 10.00-18.00, søndag kl. 11.00-17.00 Mandag lukket.

GUSTAVS BISTRO & BUTIK

Med det lyse, rustikke lokale på Østerbro fik Gustav Vilholm sidste år fod under eget bord efter gennem årene at have været steder som Oubæk, Kokken, tyven … og søren k.

Gustavs Bistro er et lysende eksempel på, at naturligvis er det fantastisk og vidunderligt med landets efterhånden tårnhøje gourmetrestaurant-niveau, men i det daglige er den store lykke den store fremkomst af uprætentiøse steder, der for få penge gør en mæt og glad.

Den ’gastronomiske nedsivning’ fra topstederne er den helt store gevinst af det nye årtusindes revolution på restaurantfronten. Der var pænt fyldt op, men heldigvis var der et bord at få denne onsdag ved frokosttid. Vil man være sikker, skal man naturligvis bestille i forvejen, men det, at man lige kan droppe forbi, er en del af den type spisesteders charmerende natur.

Der er en dagens menu, ’tavleretter’, men jeg valgte at gå a la carte og lagde ud med en sand vintervarmer – en linsesuppe på and, og anden var også til stede i suppen i form af tynde skiver. Hertil brød og et glas hvid mâcon. Bagefter stod den på terrine på kalv og gris, og på tallerkenen var desuden blancheret grønkål, masser af syltede rødløg, fennikel, rødbede i tern, brødcroutoner og sennep. Endnu en vintervarmer med en perfekt balance mellem det fede og det syrlige.

Jeg sluttede med et par oste, bl.a. comté og chaource – hertil et glas sancerre, Sebatian Riffault 2007. Vinen havde et oxideret præg, der kunne vække mindelser i retning af sherry og svingede således perfekt til ostene.

Gustav Vilholm er til usprøjtede og umanipulerede vine, men han er ikke religiøs naturvinshippie. Man kan i øvrigt købe restaurantens vine med hjem, for stedet er faktisk også en butik med et lille ’stalddørsudsalg’ med et mindre udvalg af det bedste fra sæsonen fra små, ambitiøse producenter samt egne frembringelser fra køkkenet såsom paté, pølser og rillettes.

Med udsigt til Dominos pizzaudbringning og deres blå knallerter glædede jeg mig over at være her og ikke dér(!), og tænkte, at Gustavs Bistro og Butik er sådan et sted, man har lyst til at bruge som alternativ til eget køkken – dvs. et sted, man vil frekventere hyppigt.

Stedet har et kolossalt ’stamkundepotentiale’! Jeg ville komme der på ugebasis, hvis jeg boede i nabolaget, for de omkring 350 kr., regningen lød på, brænder man rask væk til daglig på supermarkedets ligegyldigheder.
Jesper Uhrup Jensen

Classensgade 11A 2100 København Ø Tlf.: 5094 7957 gustavsbistro.dk Åben frokost og aften.

MANFREDS & VIN

Der er skrevet meget om Jægersborggades forvandling fra kuldslået Nørrebro backstreet til gastrohipt bohemestrøg, så lad os bare kort konstatere, at der vitterlig er indtil flere gode pitstop i gaden, der heldigvis endnu har sin brokvarterskarakter. Gaden synes ikke ’byfornyelsesglat’ og ’værnedamsvejpoleret’!

I den ånd forekommer Manfreds ved første øjekast ret smart med glasbagvæggen ind til vinkælderen, men ved nærmere eftersyn ser man, at stolene er ’ukurante’, interiøret råt og ubearbejdet etc. Og det er rigtig godt for stedets på én gang ambitiøse og uprætentiøse tilgang til tingene.

Manfreds er ’lillebror’ til relæ skråt overfor og siger selv, at de står for ’tilgængelig hverdagsgastronomi’. Der er både a la carte og diverse dagens retter – og så er der den ret geniale ’pakke’ af fire små retter, som kokken bestemmer, og som kan skifte daglig. Menuen står i beskedne 230 kr., og jo flere man er, des flere forskellige ting, ser man på bordet, og det anbefales således, at man deles om de respektive retter – to grøntsagsretter, et pocheret æg og en enkelt kød- eller fiskeret.

 Jeg var bare mig selv til frokost og lagde ud med store friske blåmuslinger med persille og syltet selleri i strimler – en let og havfrisk ret, der satte frokosten godt fra start. Hertil drak jeg et glas sauvignon blanc, Les Griotte fra Domaine de la Sauvageonne. Manfreds er til naturvin – ”Vi har nogle ret spacy vine!” sagde den i øvrigt prisværdigt servile og informative tjener. Naturvine deler vandene – jeg vil dog umiddelbart tro, at enhver vil kunne finde tilfredsstillelse i stedets ret omfattende vinkort.

Næste ret var et pocheret æg på en grov jordskokpuré tilsmagt med citron. Helt enkelt og alligevel ikke det, man får hver dag. Det smagte slet og ret godt! Tredje ret var grønkål, sauteret i en smøremulsion og med røget marv. Det er ganske enkelt en af de mest geniale og enkle frembringelser, jeg længe har fået – sublimt velsmagende.

Sidste ret var svinebryst i grov sennep med sennepsblade. Til det drak jeg et glas pinot noir fra Alsace, fra producenten Gerard Schueller. Det var vin, der ville få nogle op i det røde felt af raseri, men jeg fandt nu glasset ret interessant – og det passede perfekt til det fede svinekød. Med et tilvalg af oste endte jeg med en regning tæt på 400 kr. – og jeg var faktisk mæt resten af dagen.

Med fare for at lyde for højstemt, så var Manfreds i al sin enkelhed en meget stor oplevelse, og det sted, jeg ikke kan anbefale varmt nok. For ingen penge får man en oplevelse, der er helt sin egen, og læg dertil, at man virkelig kan mærke personalets dedikation og entusiasme. Der er langt til byens hær af indifferent serveringspersonale! Manfreds gør sig i øvrigt også i takeaway. Jesper Uhrup Jensen

Jægersborggade 40 2200 København N Tlf.: 3696 6593 manfreds.dk Åben kl. 12.00-22.00.

SEKS I TORVEHALLERNE

MA POULE

Den er allerede skamrost af byens cafériddere og anmeldere udi i takeaway – Ma Poules baguette med confit de canard. Vores forventninger var måske en smule for høje, for nogen højgastronomisk oplevelse er det ikke, men taler vi banal fedtelskende dyb fransk andesmag og godt brød, så er det en helt anden sag.

Dybest set handler det om tre gode råvarer, groft, tilpas sprød baguette, sød fransk sennep og flere skefulde stegt confit de canard. I tostore paellapander syder det fedtsyltede andekød lystigt og frigiver sin intense fuglesmag fint sammen med den skarpe sennep i brødet. Man skal ikke være fedtforskrækket, ej heller bange for andeskind, for det hele kommer på panden.

Vi stødte ind i et par ben på vej gennem sandwichen, men det accepterer vi. Kort sagt, holder Ma Poules idé, det er svinsk på den gode måde, elementært lækkert og meget mættende til 55 kr. Ma Poule handler med franske klassikere, hvor and og bønner spiller en stor rolle, men vi kom aldrig videre efter confit-baguetten.
René Langdahl Jørgensen

Torvehallerne Frederiksborggade 21, 1360 København K Tlf.: 70 10 60 70, torvehallernekbh.dk Åben tirsdag-torsdag kl. 10.00-19.00, lørdag kl. 10.00-18.00, søndag kl. 11.00-17.00 Mandag lukket.

OYSTERS & GRILL

Man møder frem til tiden, for der er tvangsforvisning fra Oysters & Grill, hvis sluttiden overskrides! Okay, måske ikke helt, men Cofocoimperiets nyeste skud på stammen i skrivende stund gør stærkt opmærksom på, at man kører med to seatings – godt for økonomien og positivt for os andre, fortolkere, der ser tegn i sol og måne på at gå ud-kulturen griber om sig, når prisen er fornuftig, konceptet er rigtigt og kvaliteten i orden.

Oysters & Grill sammenligner sig selv med marseillanske havneknejper eller simple nemt begribelige, in your face-skaldyrssteder på stranden i San Lucar de Barrameda. Vi mødes af råt, groft barberet interiør, betongulv, bare vægge og voksdug. Interimistisk, tænker jeg, men forstår hurtigt meningen. Menukortet er dobbeltsidet og lamineret og tager udgangspunkt i det store skaldyrsfad, hvor tilkøb af blæksprutte, kammusling og blødskallet krabbe er mulig.

Prisen på 125 kr. pr. person er rimelig, fadets størrelse taget i betragtning. Betjeningen er uformel, rap i replikken og forklarer gerne bestillingsprincippet, selv om de fleste gæster denne aften ser ud til at være rutinerede besøgende. Fadet kommer ind med blåmusling, knivmusling, venusmusling og små babysquids, stegt a la plancha, temmelig rodet, men sådan skal det være. Til gengæld er der lige lovlig meget sand og grus i maskineriet, selv om konceptet lægger op til accept af det rustikke. Muslingerne er ikke verdens største, men smagen er fin, og fadet er dryppet med persilleolie, der binder det hele sammen. Vi tilkøber stegt kammusling til 51 kr. hårdtbrændte og bløde som smør i midten.

På anbefaling har vi taget to glas pinot grigio (70 kr.) fra Alto-Adiges Nals Magreid, som har tilpas fedme til at klare det olieholdige orgie. De blødskallede krabber med chilimayonnaise er fredagsslik for voksne, og vi fedter hjertens gerne fingrene igen for deres skyld. Efter havets frugter vælger vi okse i den fine og den lidt grovere udskæring, tournedos og flankesteak. De kommer på små desserttallerkener med trælse fritter, de har suget for meget olie, sandsynligvis på grund af for lav temperatur eller for mange fritter i baljen. Man piller fra fælles fad, også cruditeen, løfter det over på sin egen tallerken og spiser knasende sprød frilicesalat med grov vinaigrette.

Kødet er mørt og smagsfuldt, og det nytter vist ikke at brokke sig over de små tallerkener. Vi spiser jo konceptuelt. Til gengæld brokker vi os over vinen. Oysters & Grill har udelukkende håndværksvine fra den lille importør Lieu-dit på kortet.

Det oprindelige valg, Morgon 2010 fra naturvinsproducenten Damien Coquelet, er tydeligt fuld af bakterieinfektion og stærkt oxyderet, den bobler ligefrem af kulsyre fra tydelig anden(fejl)gæring på flasken. Vi hidkalder tjeneren, som nonchalant siger, at sådan skal den være, for det er jo naturvin, og det kan godt skille vandene. Min medspiser udbryder spontant, at ikke engang Moses kunne skille vandene som denne vin.

Vi beslutter i stedet at tage Rietines Chianti Classico 2007 (80 kr.) i den overbevisning, at tjeneren har accepteret vores klage, men vi kommer til at betale for Morgonen alligevel! Enhver, selv militante naturvinsdogmatikere, ville betegne Morgonen som en fejl! Chiantien var i øvrigt strålende, frisk og fast.

To espressoer af høj klasse afslutter et 1 ½ times raid, indledt med skarp og intens blanc de blancs champagne fra Vergnon. Man kan gøre et besøg for 125 kr. pr. mand plus et glas hvidvin. På trods af ærgerlig tjenerpåståelighed og sand i maskineriet, hæver vi armene for det her koncept. Friske skaldyr, enkel tilberedning, hurtigt ind og hurtigt ud. Der burde ligge en Oysters & Grill i enhver kystnær købstad – Danmark er en fiskerination … eller er det?

Cofoco, Torben Klitbo og Christian Lytje kender restaurantgæsternes præferencer, ser trends i tiden og rammer endnu engang plet. Det er muligvis konceptuelt, men det rammer lige ned i landets stenalderhjerte og moderne storbypræferencer. Det virker. Råvaren er i centrum, friskhed er afgørende, deleprincippet er sjovt, og maden har masser af smag. Hvad der er plus er også minus. Oysters & Grill kan blive lige lovlig street, lidt for lurvet knejpe med sand i skaldyrene og deleprincip. Vinene er velvalgte, men for få og rummer for lidt forskellighed. Betjeningen bliver nødt til at sætte sig mere ind i vins opførsel og evt. overveje credoet ”gæsten har altid ret”. Der skal strammes gevaldigt op her.
René Langdahl Jørgensen

Sjællandsgade 1B 2200 København N Tlf.: 7020 6171 cofoco.dk Kun åben til aften.

THIRION - CHARCUTERI & VINS

Man kan ikke beskylde belgieren Eric Thirion for at være en linselus, der angler efter opmærksomhed! Hans hjemmeside er blot et visitkort, og jeg havde aldrig fundet frem til kælderlokalet over for Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, hvis det ikke havde været for mund til øre-metoden, jungletrommerne også kaldet.

Thirion er ret beset en delikatesseforretning med servering – blot tre borde er der i det enkle og kølige, men ret stemningsfulde lokale. Jeg ved faktisk ikke, om man kan booke, jeg satsede på at falde forbi og havde heldet med mig.

Mange ved nok, at Bruxelles er en fremragende by at spise ude i, men alligevel er gastronomi nok ikke det, de fleste umiddelbart forbinder Belgien med. Bliver der sagt Belgien, vil de fleste nok først og fremmest tænke øl, Tintin og national splittelse. Det skal være løgn, står det til Eric Thirion, hvis lille sted er en hyldest til landets gastronomiske formåen.

Thirion åbnede lige over nytår og er endnu i sin vorden, og det afspejles i det absolut overskuelige spisekort – der er én enkelt ting på kortet: en charcuteritallerken til 85 kr. Anretningen er et udvalg af skinker (kogt og speget) og pølser – vidunderlige salte og aromatiske produkter fra Ardennerne i Belgien. Pølserne og skinken serveres med brød og smør, cornichoner og et udvalg af oliven.

Man bliver rigeligt mæt ved en moderat sult – og er man mere sulten, så er det bare om at bestille en ombæring til. Hvad angår vin, så har kortet et glas rød og et glas hvid, men er man flere, så køb fra butikkens vinhylder, og læg blot 100 kr. oven i butiksprisen. Jeg drak en trappistøl, Orval, til maden – der er omkring ti øl at vælge imellem. Vand kommer på bordet helt automatisk – og insisterer man på bobler i vandet, så er det San Pellegrino til 25 kr. flasken.

Det meget overskuelige kort er under udvikling – der er bl.a. oste og chokolade på vej, men allerede nu er charcuteriudvalget absolut et besøg værd. Og til en pris af 25-35 kr. pr. 100 gram er det svært fristende at købe noget med hjem. Thirion er et anderledes og rigtig godt bud på et frokoststed. 
Jesper Uhrup Jensen

Prinsessegade 50, kld. 1422 København K Tlf.: 3050 4231 thirion.dk Åben til kl. 17.

Se flere gode og budgetvenlige restauranter på de næste sider

TIRE BOUCHON

”Proptrækkeren”, der åbnede for et par år siden, er under samme ejerskab som L’Education National – det franske islæt bør således ikke komme bag på nogen.

Som vinbar betragtet er Tire Bouchon et af byens absolut bedste steder med mange vine på glas (ca. 20) og endnu flere i helflaske (omkring 200), og på madfronten er der både tænkt på den lille, hurtige sult og den regulære ulvehunger.

Er man ikke til det helt store træk, så er snacks, ost og charcuteri en oplagt mulighed, mens diverse rustikke og landlige franske retter gør arbejdet, hvis sulten er større end som så. De små snackserveringer koster 35 kr. stykket, mens et stort fad med udvalgt charcuteri, rillettes m.m. koster 145 kr. – og det mætter rigeligt.

Juvelen i kronen på Tire Bouchon er efter min mening østersudvalget – der er fem forskellige slags fra topproducenten i Marennes, David Hervé. Danske østers fra Limfjorden er også en mulighed. ’Østerskortet’ er pædagogisk arrangeret efter ’styrke’, begyndende med de lette af slagsen og sluttende med de meget kraftige, danske østers. Prisen på østersen stiger proportionalt med styrken, men er man ubeslutsom eller blot nysgerrig, så kan man bestille et udvalg af seks forskellige til 150 kr.

Man kan sidde enten mageligt henslængt eller hænge ud i baren – Tire Bouchon er et af byens bedste fyraftenssteder, og det kan hurtigt blive en lang fyraften!
Jesper Uhrup Jensen

Teglgårdsstræde 5, kld. 1452 København K Tlf.: 3332 1777 tire-bouchon.dk Åben kl. 17.00-24.00 (torsdag – lørdag dog kl. 16.00-01.00). Lukket søndag.

CLEAVER'S MEAT MARKET

På den ene side er det svageligt, at vi danskere ikke har egen tradition for at servere 3-4 slags charcuteri med surt og et glas hvidvin eller endnu bedre øl, som enkelt mellemmåltid eller starter før en større menu.

På den anden side har vi slagternes pølsebord, der på typisk dansk megaloman vis bunker krosalami, rullepølse og ølpølse op på lakerede skiver af moseeg som salt afslutning på den store våde familiefest.

Vi kan efterhånden en del med kød i røgede, saltede og sågar tørrede udgaver blandt de bedre danske slagtere. Cleaver’s serverer for 75 kr. tre slags skiveskåret kød på spækkebræt med kapers og syltet agurk. Det smager herligt det hele – eneste anke er af mere generel karakter, fordi de danske pølser og skinker alt for ofte søger at efterligne de internationalt kendte typer, i stedet for at være mere unikke.

Cleaver’s har chorizo, stærk og umami-intens, røget skinke, som efter mine begreber godt kunne være mere tør (stilen er som germansk bauernschinke) og ikke mindst marmoreret coppa fra svinets nakke, ikke mulig at skelne fra den originale italienske version – og det er en ros! Hjemmebragt groft hvedebrød supplerede.

Prisen er i sig selv pebret, men følger reelt niveauet for de hurtige serveringer i Torvehallerne. Det er et spørgsmål om humør, om ledsagerne er tyskere eller spaniere, om man vil til Fougaz’ spanske luksus eller Cleaver’s mere jordnære münchenerstimmung.
René Langdahl Jørgensen

Torvehallerne Frederiksborggade 21, 1360 København K Tlf.: 70 10 60 70, torvehallernekbh.dk Åben tirsdag-torsdag kl. 10.00-19.00, lørdag kl. 10.00-18.00, søndag kl. 11.00-17.00 Mandag lukket